Skrevet af Lasse Callesen
Endelig en sejr igen. Den var tiltrængt og nødvendigt. Det var ikke vores mest velspillede kamp i denne sæson, men heldigvis kunne mindre gøre det. Der var gode takter i flere dele af kampen, uden at vi for alvor spillede Fulham ud af brættet.
Nu venter vores ærkerivaler: Everton. De har om nogen haft meget tumult i denne sæson. De får fratrukket point, får nogle af dem igen, for så at miste flere points igen.
Jeg har ikke sat mig nok ind i sagen, men det virker rent faktisk til, at der sker noget ved økonomisk snyd. Everton har også erkendt, at der ikke har været styr på økonomien og de har brugt flere penge end de burde. Jeg har læst mange, som skriver “hvad med Man City?!”. Der er en ret stor forskel, Man City har 115 anklager mod dem. Det tager lang tid at komme helt til bunds i sådan en sag og ikke noget der bliver klaret over natten. Desuden kommer City uden tvivl til at bruge enorme penge på advokater og trække det i langdrag.
Men det må være pressende for spillere og ansatte i Everton ikke rigtigt at vide, hvor stor en straf de får.
I skrivende stund er de fem point fra nedrykning, så de har alt at spille for. Det bliver ikke en nem kamp på Goodison. En kamp der vel at mærke kan blive en af de sidste for vores vedkommende inden de blå rykker ned på havnen. Og vores form på udebane er ikke prangende. Fire uafgjorte og kun en enkelt sejr i de sidste fem opgør. De sidste tre sejre kom i 2021, 2016 og i 2011 på Goodison.
Evertons aktuelle form er ret svingende, meget klassisk for et bundhold og det er ikke mere end et par uger de fik en ordentlig lussing af Chelsea, som vandt hele 6-0 over dem.
Meget peger på endnu et uafgjort resultat. For det er ikke givet, at vi har vendt bøtten og nu er tilbage på vores bedste niveau.
Jeg vil gå med den samme opstilling, som jeg foreslog mod Fulham. Det betyder at Salah skal ind fra start igen. Måske det har provokeret ham lidt at han skulle starte ude.Jeg ville nok have haft Diaz på bænken, men efter at Jota blev skadet, så giver det sig selv for mig. Mac Allister starter inde for Gravenberch i forhold til den opstilling Klopp valgte at stille med.
Og der er altid lidt mystik om, hvem der spiller af Konate og Quansah.
Lad os holde nullet, det er meget lang tid siden sidste. Sidst var mod Atalanta og forrige gange var for snart to måneder siden (d. 2. marts).
En sejr på 0-2 tak!