Af Jesper Holm Olsen
Vi må vel heller starte ved elefanten i rummet: Vi tabte en kamp! Og vi røg ud af en turnering! Ja, hvis vi er gået hen og blevet Real Madrid-agtige, så må en klagesang starte og nogen skal have skylden. Jeg tænker dog, når de fleste har sundet sig, at der er en vis accept af, at det er urealistisk at vi ville vinde 4 turneringer i den nuværende sæson og at det gamble Slot lavede var ok. At præstationen så var elendig, det er en anden snak, men ret beset har det hold vi så i søndags ikke det store med det vi skal se mod Everton.
”Tabellen lyver aldrig!” er en kendt kliche i fodboldverdenen. En anden, som både spillere og managere ofte bruger lyder sådan: ”Vi tager en kamp ad gangen!”. Slot er ikke en komplet Wozniacki-kopi, men han har dog rent faktisk sagt, at han ikke kiggede på tabellen, dog var det tidligere på sæsonen. Jeg tror dog de lyver, de kære spillere og managere. De kigger på tabellen og det gør vi fans i dén grad også. Kampen mod Everton er den udsatte kamp, som den voldsomme storm d. 7. december medvirkede til at få aflyst og altså først spillet nu. Det er med andre ord nu, at vi får et indblik i, om vi er 6, 7 eller 9 point foran Arsenal efter at vi har spillet lige mange kampe. Dengang vi skulle have spillet i december måned, da var vi åbenlyst lidt nede i lille bitte bølgegang, så på det tidspunkt var de flestes følelse den, at det nok var meget godt at kampen blev udsat. Nu hvor vi kigger ind i et ultra, ultra hårdt program, så kan man måske godt blive lidt i tvivl om, hvorvidt det så også er en fordel, at kampen blev udsat.
Det er samtidig en ret speciel kamp, for det er det sidste Merseyside derby på Goodison Park, før de flytter til Bramley-Moore Dock. Derudover er den gamle kending, David Moyes, tilbage på trænerbænken og han har altid haft en inderlig lyst til at slå Liverpool, dog uden særlig held med den mission. Vi ser altså ind i en atmosfære, som unægtelig må være lidt speciel og formentlig ret vild. Personligt synes jeg også det er lidt specielt, for der er snart ikke flere stadions tilbage med det særlige Archibald Leitch design. En ære synes at være forbi.
Rent taktisk skal vi undgå en kamp, hvor tilskuerne kommer helt op af stolene. Det vil sige, at Everton gerne vil have et forløb, for der er afbrydelser, dødbolde, nærkampe, opskruet tempo og et konstant pres på dommeren. Samtidigt er de blå vildt irriterende, hvad angår at trække tiden. Hvordan undgår man så det ovenstående? Ja, vi skal først og fremmest være hurtigt spillende, og sætte tonen med et konstant genpres, således at Everton løber, løber og løber (forgæves) efter bolden. Jeg er ikke så bekymret, men faktisk relativt optimistisk. Jeg synes der er klasseforskel, hvis vi bare sætter tempo på og spiller op til det niveau, som vi eksempelvis så mod Tottenham. Derudover, så har vi en bænk, der til enhver tid kan gøre en forskel, hvilket Everton ikke har. Det jeg sådan set mest frygter, det er at det bliver en af de her kampe, hvor Everton spiller svinsk og konstant trækker tiden, så vi aldrig får en rytme. Pickford er det værste eksempel på det sidste. Han er min hadespiller nummer 1 i England, må jeg indrømme, så jeg vil virkelig fryde mig over, når han skal hente bolden ud af netmaskerne.
Lad os i øvrigt antage at vi vinder. Så er der 14 kampe tilbage, hvilket vil sige, at der er 42 point at spille om. Vi vil føre med 9 point og med en målscore, der er bedre end Arsenals. Så ser det godt ud! Nå ja, og så har vi fået indlagt nogle få og måske meget vitale pauser ind programmet på grund af nederlaget i søndags. Det kan vise sig at det nederlag ikke var så skidt endda.
Men tilbage til klichéerne – en kamp ad gang!
Hvordan stiller vi op? Hvis Trent er klar, så vil jeg gå ud fra at han starter, selv om det jo pt er ren luksus at have Bradley som såkaldt reserve. Manden er godt nok talentfuld! I bund og grund er der vel kun tvivl om pladsen som 9er. Jota, Diaz eller Nunez? Jeg tror faktisk jeg vil gå med Nunez, for han havde en kamp mod Tottenham, hvor man virkelig så hans indflydelse på spillet, da hans genpres var fuldstændigt fantastisk. Det vil samtidig betyde at spillere som Jota, Jones og Diaz kommer til at sidde på bænken. Det må være luksus som manager, men det må samtidig være så frustrerende som spiller, for man kan med rette mene at man er god nok til at spille.
Kampens resultat? Jeg tror, at vi vinder 3-1. De kan ikke holde fra fadet, så vi vinder relativt overbevisende.
