Kommende kampe:

Forlængelse af samarbejdet med LA Travel & medlemsrabat

Spar penge på din næste rejse igennem fanklubben


Siden 2019 har La Travel og den danske fanklub haft et tæt partnerskab, hvor vi sammen gør vores ypperste for at give danskere den bedst mulige oplevelse med Liverpool – både som fodboldklub såvel som by.

 

De sidste 4 år har været hæsblæsende med vilde triumfer, en masse lige ved og næsten der får tårerne til at presse sig på, nedsablinger af vores største rivaler, uforglemmelige europæiske aftener på Anfield & europæiske eventyr generelt, samt et mærkeligt COVID-19 forløb, der satte hele verdenen på standby.

 

Faktisk sad vi sammen med La Travel og 40 andre danskere på Anfield på en af vores mange succesfulde gruppeture, og forventede endnu et europæisk eventyr, da Mette Frederiksen holdt sit berømte pressemøde tilbage i marts 2020
og hele verdenen blev vendt på hovedet.

 

Meget er sket siden, men vores tætte partnerskab med La Travel forbliver uændret. Vi er nemlig enormt stolte og begejstrede over at kunne annoncere, at vi har forlænget vores aftale med La Travel.

 

De kommende 4 sæsoner vil vi i samarbejde med La Travel sende danskere mod Liverpool, mens det også er planen at vi vil sende Liverpool mod
Danmark i form af spændende events, foredrag m.m. For at høre mere om dette, anbefaler vi at følge med på vores Social Media kanaler, i bladet eller på hjemmesiden.


Kender du ikke La Travel?


LA Travel tilbyder sportsrejser til flere af de største ligaer i Europa: Premier League, Serie A, La Liga er bare nogle af de ligaer de tilbyder ture til – heriblandt vores elskede Liverpool. Udover fodboldrejser til topligaer i Europa, tilbyder LA Travel også rejser til Formel 1, udvalgte Dart turneringer og til NFL – både til kampene i London og gruppeture til USA.

 

La Travel er yderst engageret i at give deres gæster den bedst mulige oplevelse uanset hvad. De går det ekstra skridt for at sikre at alt spiller, og ingen overlades til sig selv. Noget vi har oplevet med egne øjne på gruppeturene, som vi har
flere af hver sæson.


En lille hilsen fra La Travel:

Teamet fra La Travel glæder sig til at sende en masse fodboldfans til verdens bedste fodboldby. Vi sætter en ære i at levere en tryg og god kvalitetsoplevelse man aldrig glemmer. Skal man afsted for første gang kan man især overveje vores grupperejser sammen med den danske fanklub.


Medlemsrabat:

Bliv klar til den nye sæson ved at booke din næste tur nu på latravel.dk. La Travel tilbyder 5% på alle fodboldpakker, der bestilles inden torsdag den 10. august 2023 kl. 23:59.

Sådan opnår du de 5% rabat:
Vælg din kamp, bestil rejsen og sørg for at skrive ”Fanklub” + dit medlemsnummer i noterne. Dvs. at minimum én person i selskabet på rejsen skal være medlem af den danske fanklub.

 

Er du endnu ikke medlem, kan du blive det herunder!

Leo Vegas Sport