Kommende kampe:

Frivillige til fanklubben

Har du lyst til at være frivillig i fanklubben?

 

Medlemsbladet You´ll Never Walk Alone

 

Du brænder selvfølgelig for Liverpool FC, og følger med i store og små nyheder om verdens bedste fodboldklub. Men går du også rundt med en journalist i maven, eller er du bare generelt skriveglad? Så er det måske noget for dig at blive skribent på You’ll Never Walk Alone, der fra sæsonen 2022/2023 udvider holdet af frivillige skribenter.

Vi laver portrætter, analyser, interviews, historiske beretninger og finder skæve vinkler, der måske ikke direkte har med Liverpool FC og holdet på banen at gøre.
Bladet udkommer på print og leveres direkte til medlemmernes postkasse. You´ll Never Walk Alone bringer derfor ikke de nyeste nyheder. Det giver fordybelse i emnerne og de bagvedliggende historier.

Bladet udkommer syv gange om året og du kan selv bestemme, hvor ofte du vil bidrage til bladet. Du vil blive en del af et skribentteam med en redaktion, som kommer med forslag til artikler og temaer. Du kan også selv byde ind med forslag til artikler, hvis du finder en vinkel, som du mener er god, vigtig eller oplysende for danske Liverpool fans.

You´ll Never Walk Alone er udkommet i 30 år og hver blad består af eksklusive artikler, som vi selv producerer og som ikke kan findes andres steder.

 

Online

 

Er du mere til de helt aktuelle nyheder? Følger du transfervinduet minutiøst? Eller har du en forkærlighed for de lidt længere artikler og vil videreformidle essensen af disse? Er du statistikekspert? Eller følger du med i klubbens andre hold (U18, U23 og kvindeholdet)? Måske du har brug for en platform til at krænge dine tanker ud om noget helt aktuelt og vil skrive blogs eller kampoptakter?

Så har du mulighederne hos os. Du vil få frie rammer til at udfolde dig på vores sociale medier og hjemmeside.

Du kan finde vores Sociale medier herunder:

Facebook

Twitter

LinkedIn

Andet

 

Hvis du tænker der er andet, hvor du kan bistå fanklubben er du også meget velkommen til at kontakte os for en snak om, hvor du mener du kan bidrage eller har en god idé, som du gerne vil føre ud i livet.

 

Kontakt

 

Er du interesseret i at skrive artikler til medlemsbladet skal du kontakte Andreas, som er vores redaktør på Andreas@liverpool-fc.dk

 

Hvis du vil være en del af vores onlinehold eller anden form for frivillig, så kontakt Lasse på Lasse@liverpool-fc.dk

 

 

Leo Vegas Sport