Skrevet af Lasse Callesen
Puha den kamp i torsdags sved. En ting er at vi ikke formåede at gå videre. At hente tre mål på udebane mod et godt italiensk hold. det er der ikke noget galt i. Men måden det skete på er kritisabelt. Holdet er helt uden selvtillid. Så tidligt et mål burde give en masse moral og vi derfra presser Atalanta i bund. Intet af det skete. Salah havde en kæmpe afbrænder. Og så havde vi reelt set ikke mere.
Spillerne kunne ikke at løse de udfordringer Atalanta gav os. Udefra lignede det at spillerne var drænet for energi, både fysisk og mentalt. Det høje pres og mandsopdækningen, som Atalanta kørte var for meget for os.
Vi spillede for meget rundt blandt de bagerste. Midtbanen kunne ikke finde den plads der var til at blive retvendt. Jones kan godt modtage bolden og vende af på sin modstander, men hans forfatning efter den seneste skade har ikke været god. Elliott har også en god teknik, men han formåede heller ikke at gøre en forskel da han kom ind.
Klopp valgte forkert med stort set alle beslutninger han foretog. Det taktiske oplæg til kampen var ikke godt. Der kom intet fra bænken der ændrede kampen. Det har ellers været et af vores varetegn i denne sæson at ændre udfaldet af kampen i anden halvleg. Er Klopps magi forsvundet?
Efter de sidste par dårlige kampe, så har vi nok alle sagt “vi skal se en reaktion ovenpå den indsats”. Men den udeblev. Igen. Og nu kan man godt stille spørgsmålstegn ved om den kommer i denne sæson? For den skal komme søndag, hvis drømmen om et mesterskab skal leve videre. Smider vi point så tror jeg vi er helt ude af kampen. Jeg tror stadig vi kan vinde mesterskabet, men jeg er heller ikke super optimist må jeg nok indrømme. Dertil er de to andre vi er i tæt kapløb med alt for godt kørende.
Fulham har ikke meget at spille for. De ligger lunt i midten af tabellen. Og burde være til at slå – det har vi sagt mange gange før…. Og de har også drillet os tidl. i sæsonen.
Jeg er spændt på om Klopp ændre noget i opstillingen. Måske kan det gøre noget at ryste posen lidt, så der kommer spillere ind, som kæmper for det. Quansah er nok med igen, det er tid til at Konate skal spares igen.
Jones har ikke imponeret. Szoboszlai har ikke vist noget i lang tid, gad vide om han spillede over niveau i starten af sæsonen? Endo Og Mac Allister er vores to bedste kort på midten. Elliott gad jeg godt se dernede.
Jota fra start tak. Salah er også selvskreven, det selvom han heller ikke præstere i nærheden af det han kan. Og så har vi problemet. Vi har tre spillere, som ikke leverer nok: Diaz, Nunez og Gakpo. Der er ikke rigtig nogen af dem jeg synes har niveauet til at starte inde og jeg kan ikke se at Danns skal starte, trods alt. Og især ikke nu Klopp er væk efter sommeren, så det ikke hans opgave at få ham spilet ind.
Jeg håber på vi kan vinde. Vi trænger til en sejr. 0-1