Kommende kampe:

[Interview] Liverpool FC og FIFA

Lasse Callesen har taget en snak med FIFA-træneren (spillet FIFA) Jonas Højgaard og den prof. FIFA spiller Lasse Bækkelund, som lige nu spiller FIFA for Esbjerg fB’s eSuperligahold.

De fortæller lidt om, hvordan de spiller med FIFA, deres tilgang men også hvordan den kan kobles på rigtig fodbold, som FIFA træner.

Til dagligt har Jonas, ved siden af sit alm. arbejde, firmaet traine.dk. Her træner han blandt andet børnene i Kolding Boldklub.

Jonas bruger personligt næsten altid Liverpool FC når han spiller FIFA, da han spiller med hjertet. Han har svært ved at se sig selv spille med et hold, som f.eks. Manchester City og Chelsea.

Hvordan coacher man i FIFA?

Der er forskellige måder at gøre det på. Det kan foregå online eller fysisk, hvor vi f.eks. har et samarbejde med Kolding Boldklub. Her coacher vi spillerne en gang om måneden. Der coacher vi dem, der har tilmeldt sig, både piger og drenge. Her gennemgår vi de forskellige niveauer med dem, for at finde ud af hvor gode de er. Vi øver så de forskellige elementer i form af afleveringer, driblinger og skud på mål. Hvis de er rigtig gode, så går vi mere taktisk til værks og forsøger at koble det på alm. fodbold.

Vi gør en stor dyd ud af at koble FIFA og fodbold sammen da FIFA har udviklet sig så meget, at taktikkerne der er i spillet, kan man relatere til i virkelighedens verden. Det har jeg personligt selv brugt rigtig meget da jeg startede, da jeg selv har spillet fodbold på højt niveau. Ved at koble de to ting sammen da spillerne kan lære om eksempelvis tikitaka eller genpres eller kan forholde sig til det både i spillet men også når de selv spiller fodbold.

Bruger du Liverpool, som eksempel når du coacher?

Ja, det kommer dog meget an på om vi øver til offline turneringer så benytter jeg Liverpool. Men det er meget forskelligt da det kommer an på ens spillestil. Liverpool er et meget hurtigt hold og det samme gælder i genpresset alt efter, hvilken type du bruger.

 

Er Liverpool et af de hold, som er mest populære når der skal vælges hold?

Ikke generelt. Der er det hold, som Juventus, de fleste vælger. Men de bliver valgt. F.eks. Lasse Bækkelund, som er god til spillet kan godt finde på at vælge Liverpool.
Men generelt så bruger man Juventus, PSG og nogle af de lidt større hold. Men Liverpool er i top fem over mest populære hold blandt de professionelle.

 

Gratis Liverpool arrangement

 

Hvorfor vælger man andre hold over Liverpool når man spiller FIFA?

Det er fordi at Liverpool ikke har en fem stjernet dribler. En fem stjernet dribler er Neymar og Ronaldo, de kan noget ekstraordinært – og det elsker man. Salah har desværre ikke fået de fem stjerner, det er jeg lidt træt af. Men det handler om man har fem stjernede dribblere på holdet, og Liverpool har desværre kun fire stjernede.

 

Spiller folk anderledes end dig?

Spiller man med en angriber, så bruger man Firmino da han er større og bedre på bolden, lidt ala en klassisk centerforward, hvor han kan trække ned i banen og derved kan give plads til Salah og Mané. Så der er mange muligheder med Liverpools hold.

Man bruger ikke Liverpool til de høje og lange bolde. Liverpool har ikke en targetman, som man kan bruge. Fabinho er en god mulighed, hvis man gerne vil spille på det. Men Liverpool er bedst når man vil have bolden og spille hurtigt.

 

Er det svært at spille med Liverpool?

Ikke hvis man er god til spillet. Personligt vil jeg gerne kunne trives med holdet, hvorfor jeg anbefaler at man bruger ens favorithold. Det er derfor jeg spiller med Liverpool, for det er mit hjertebarn. Det er federe at score med Salah end det er at score med Ronaldo for mig.

Men de rigtige gode spillere kan godt spille med Liverpool og de er dygtige til det.

 

Hvordan spiller du med Liverpool?

Jeg spiller selv ofte 4-2-2-2, hvor jeg har Keita og Fabinho på den defensive midtbane. Fabinho er stor og stærk, mens Keita kan drive spillet fremad. Mané, Salah, Firmino og Shaqiri til dels bruger jeg selvfølgelig forreste.

Jeg spiller meget direkte og hurtigt. Der er Liverpool rigtig gode. Mens de er dårlige til at spille, som Stoke.

Når jeg spiller diamant, så bruger jeg altid Wijnaldum, som enten den højre CM eller offensiv. Hans stats ligger ret solidt. Han har 82 i spillet og han kan rigtig mange ting. Han er midt imellem og en rigtig god all round spiller. Jeg veksler imellem tre taktikker, hvor jeg bruger ham i den ene, hvor der er tre mand på midtbanen.

 

Har forsvaret stor betydning?

Det har det. Da Van Dijk kom ind på holdet, der skete der noget. Der blev man mere tilbøjelig til at vælge Liverpool. For han er blandt de tre bedste forsvarsspillere i spillet. Alle bruger ham, både online men også offline. Han kan alt. Han er hurtigt, boldsikker, stærk og afleveringssikker, som vi kender det fra kampene på tv.

Gomez fik et kort i Future Stars, som Alexander-Arnold også fik, hvor EA lagde en masse kommende stjerner ind, som højt ratede. For Alexander-Arnold gjorde det ham til en af de bedste højrebacks i spillet.

Jeg bruger Gomez online, men også offline fordi han er hurtig. Van Dijk kan som sagt alt, og så ved siden af ham, som er lynhurtig og boldsikker, som Gomez, det passer godt sammen i spillet. hvis modstanderen spiller med Ronaldo i angrebet, så kan jeg godt finde på at sætte Matip eller Lovren ind i forsvaret.

Jeg er kæmpe fan af Alexander-Arnold. han er ikke så god i spillet, som jeg ville gerne ville have, at han skulle være. Han fik dog som, som nævnt det kort der hedder future stars, det hjalp gevaldigt på hans stats. I offline til de alm. turneringer der er han ikke specielt god. Der er han kun rated 76. Men det er umiddelbart ham jeg vil bruge.
Af og til har jeg spillet Moreno på højrebacken fordi han er hurtig, hvilket jeg godt kan li. Men det kommer an på, hvem jeg møder om jeg ændrer rundt på det taktiske, som f.eks. ved at sætte Moreno på backen. Clyne har dog været mit førstevalg i denne sæson, da skader i virkeligheden ikke gælder i spillet. Men efter han blev lejet ud, har jeg ikke kunne bruge ham længere.

På venstre back bruger jeg selvfølgelig Robertson.

 

Er der nogle af de spillere, som starter inde i virkeligheden, men som ikke bruges i FIFA?

Ja, Keita bliver ikke brugt så meget, som jeg ville bruge ham. Hvis man spiller med to centrale midtbanespillere, så vil man gerne have to stærk på midten. Det vil være Henderson og Fabinho. Jeg kan personligt godt lide at have en hver. En Keita type der kan drive spillet frem og samtidigt kan jagte bolden og så en stor og stærk spiller ved siden af, som kan stoppe de store spillere på midten.

 

Lasse Bækkelund

Lasse Bækkelund spiller for Esbjerg fB’s eSuperliga hold og har tidligere været blandt de bedste i Danmark til FIFA, hvor han har ni major turerninger, været til VM og blev nr. 5 med Esbjerg i den seneste sæson af eSuperligaen. Til sommer starter han på læreruddannelsen.

Bruger du Liverpool i turneringer eller bruger du andre hold?

Det er desværre ikke længere muligt at bruge Liverpool til de forskellige turneringer. Før i tiden spillede man i det gamemode der hedder “head-to-head” hvor man altså kunne vælge imellem alle klubber som Real Madrid, Liverpool, Juventus eller hvad man lige havde lyst til. Det har så ændret sig til at man spiller med sit eget såkaldte “Ultimate Team” hvor man selv sammensætter spillere fra forskellige klubber og lande og danner sit drømmehold. Men før i tiden har det bestemt været muligt at vinde turneringer med Liverpool, selvom det dog har varieret meget fra år til år pga. manglende højde, hurtighed eller noget helt tredje. Jeg kan faktisk ikke på stående fod huske om jeg har vundet nogen turneringer med Liverpool, men jeg kan fortælle at tilbage i FIFA 17 fik jeg en såkaldt 40-0, hvor man vinder 40 ud af 40 kampe i “Weekend-ligaen”, med fuldt Liverpool hold.

Har du nogle hold, som du aldrig selv frivilligt vælger at spille med?

Hmm, det er et godt spørgsmål. Altså når jeg sammensætter mit “Ultimate Team” så går jeg selvfølgelig efter at det skal være så godt som muligt, men selvom spillere som De Gea og Pogba er spillere der går igen på rigtig mange af de professionelles hold, så prøver jeg at kigge i andre retninger, så man kan vel godt sige at jeg prøver at undgå spillere fra Manchester United.

Hvor skal Liverpool FC forstærke sig i virkeligheden her til sommer?
Set både som fan og FIFA spiller?

Jamen jeg synes at vi skal ud og forstærke os i midterforsvaret hvis vi tænker på FIFA-delen. Joe Gomez er vores bedste bud på en makker til Van Dijk, men han er stadig for ung – og har ikke spillet nok kampe til at få et godt kort i FIFA, men i virkeligheden synes jeg faktisk bare at der skal hentes nogle reserver ind hist og her. En ny venstreback i stedet for Moreno må være et must. Jeg tænker måske Tierney fra den skotske liga, men det er uden overhovedet at have set en eneste kamp med ham. Derudover skal der også en stærkere angriber ind som reserve. Timo Werner har været et varmt navn, men jeg er bange for at det ville skubbe Firmino tilbage på 10’eren, hvor jeg ikke synes han er bedst. Dog fra et FIFA-perspektiv ville Werner være drømmesigningen, da han har væsentligt mere hurtighed end Firmino, og man bliver nødt til at have hurtighed på sine offensive folk i FIFA.

Bruger du nogle udskældte spillere? Jonas bruger f.eks. Moreno på højreback, som de færreste nok havde forestillet sig ville blive brugt.

Jeg har både Robertson og Joe Gomez i min startopstilling og har faktisk spillet over 600 kampe med Gomez, selvom det måske ikke lige er to spillere man vil se på de professionelles hold normalt. Joe Gomez fik et såkaldt “Future-stars” kort, hvor EA gav ham den rating som de regner med at han kan få i fremtiden, og det kort blev faktisk højere rated end Van Dijks nuværende kort. Robertson på venstreback mangler faktisk lidt af det hele i FIFA. Alt det han står for og er verdensklasse til i virkeligheden, er det som man ikke rigtig kan bruge i FIFA. Han mangler højde, hurtighed, finter osv, men det har ikke forhindret mig i at have ham på mit hold.

Hvem er din favorit Liverpool spiller i FIFA?

Selvom jeg har spillet 600 kampe med Joe Gomez, 300 kampe med Firmino og lige har hentet det nyeste Henderson kort, så må den titel simpelthen gå til Van Dijk. Hvis folk tror han er monster i virkeligheden, så har de ikke set ham i FIFA. Der er absolut INTET der kommer forbi den mand og han vinder ALLE dueller.

 

Leo Vegas Sport