Kommende kampe:

[Kampoptakt] Benfica – Liverpool 21/22

I aften er vi endnu engang tilbage til de sene aftenkampe til Champions League-hymnen, når Liverpool i aften møder Benfica i det første af to kvartfinaleopgør. Opgaven er simpel – undgå nederlag, så klarer vi resten på Anfield.

Kampen sparkes i gang kl. 21:00 og kan ses på TV3+ samt Viaplay.

Når Liverpool i aften træder ud på Estadio da Luz, er det med en god portion selvtillid i bagagen. Man er fortsat med i alle turneringer, og så ser det samtidig lyst ud, når man skimmer skadeslisten (7-9-13!). I Premier League vandt man endnu engang, da Watford kom på besøg. Ikke en prangende kamp, men omvendt heller ikke den store spænding om kampens udfald. På mange måder minder 2022-udgaven af Liverpool om det hold, der i 2019/20 hev Premier League-trofæet hjem. Og hvem ved? – Måske gør vi det igen.

Jeg forventer, at der kommer en smule rotationer i startopstillingen, da vi netop har skudt en fuldstændig vanvittig april-måned i gang. 8 kampe på 28 dage. Fantastisk.

I bagkæden er Trent tilbage, og selvom Gomez har gjort en ganske fin figur som substitut, bl.a. med fint oplæg til Jota i lørdags, er Trent alligevel en mærkbar opgradering. På midtbanen forventer jeg, at Fabinho erstatter Jones, så vi kommer med en stærk, arbejdsivrig trio. Forrest vender Diaz tilbage til velkendte omgivelser i Portugal, og det gør han sammen med Mané og Jota. Hvor er Salah tænker I? Solidt plantet på bænken, så han er frisk til at bombardere City i weekenden. Keita er vendt tilbage fra en mindre skade, men jeg forventer, at han vil være at finde på bænken.

Hvis vi kort skal vende aftenens modstander, så er det Benfica, der slog Ajax ud med en samlet 3-2 sejr. De ligger solidt plantet på en 3. plads i den portugisiske liga, og selvom det er et ganske udmærket fodboldhold, må Liverpool alligevel tage favoritværdigheden på sig – med rette.

Jeg tror på et opgør med en lidt afventende indledning, som Liverpool langsomt overtager og vinder ganske sikkert 0-2.

God kamp.

Leo Vegas Sport