Kommende kampe:

Kampoptakt: Brentford – Liverpool 21/22

Lørdag aften møder vi Brentford på udebane. Kampen kan ses på 3+ og Viaplay. Der er kampstart kl 18.30.

Lasse Callesen har øjnene rettet mod kampen lørdag aften. Vi er startet sæsonen virkelig godt og spillerne er godt med i forhold til, hvad vi tidligere har set så tidligt på sæsonen. Præstationen mod Milan var rigtig god og reserverne og talenterne viste fine takter imod Norwich i Carabao cuppen. Det var ikke verdens bedste indsats og der var et par stykker imellem, som ikke greb chancen da de fik den. Det var dog ikke vildt overraskende, at f.eks. Oxlade-Chamberlain ikke greb den. Hans niveau er dalet i lang tid og den begrænsede spilletid viser det også. Knæskaden han fik for nogle år siden har desværre stoppet hans udvikling. Origi spiller dårligt, men har lavet to mål og et assists den sidste uges tid. Hvis det var en af de fire andre angribere, så ville man tale om, hvor god form de var i og de skulle spille fast (OK Salah er i en lignende form). Men vigtig spilletid til en masse og Kelleher viste igen, at vi ikke skal være så nervøse, hvis der skulle ske noget med Alisson.

Brentford er kommet godt fra land og den smule jeg har set dem i aktion, så virker de til at være godt med i kampene og de har fået et par gode skalpe allerede, bl.a. mod Arsenal i åbningskampen for Premier League. Som så mange andre kampe i ligaen er der ingen lette kampe i ligaen og de vil uden tvivl omme med en masse energi og forsøge at få point. Omvendt så skal der, som altid 3 point på tavlen for os. Vi skal vinde over en oprykker når vi møder dem.

Sæsonen er knap nok begyndt og vi er løbet ind i skadesproblemer på midtbanen. Thiago og Keita er begge igen skadet. Omfanget kendes ikke for dem. Og Elliott ude på ubestemt tid. Med førnævnte Oxlade-Chamberlain, som ikke er prangende er vi pludseligt kun nede på en lille håndfuld spillere, som kan spille på midtbanen. Henderson er heller ikke kendt for at spille i lange perioder uden at være skadet. Vi kan ende med at mangle erstatningen for Wijnaldum.
Vi har heldigvis Firmino med i truppen igen og det samme med Trent i forsvaret.

Jeg håber vi ser en Liverpool hold, som formår at styre kampen og ikke vise de kortslutninger, som vi så imod AC Milan, men også opstod mod Norwich. Nu var det unge Bradley, som var skyld i dem mod Norwich. Han spiller ikke og man må forvente de fejl vil ske en gang imellem med så ung en spiller. Men lad os gerne komme foran tidligt med et par mål, så vi kan tage en slapper. Der venter CL i midtugen igen.

Jeg tror at vi går tilbage mod ideal opstillingen igen til kampen. Det virker til lige nu at Klopp vil rotere mere i denne sæson eller i hvert fald i dele af den. Så det kan være svært at ramme plet.

Jeg tror på en 2-0 sejr.

Leo Vegas Sport