Kommende kampe:

Kampoptakt: Derby – Liverpool EFL Cup 20/9

Tirsdag aften klokken 20.45 møder vi Derby i EFL cuppen og kampen vises på Canal 9 samt dplay.

Vi mødte sidste gang Derby County i 2007, hvor det blev til en 2-1 sejr.

Derby County befinder sig i The Championship, hvor de ligger nummer 20 efter 8 kampe, hvor de har fået 6 point. Deres kamp i weekenden endte 1-1.

LFC vs. Derby: 126 kampe imod hinanden. Liverpool har vundet 66 kampe, 28 er endt uafgjort og det er blevet til 32 nederlag.

derby-2

Lasse har set nærmere på holdopstillingen. Kampen skal bruges til, at give flere af de spillere der er lige udenfor start 11´eren kan få spilletid. Men samtidigt holde resten af holdet i gang og som Klopp sagde i dag:

Jeg tror vi får Karius at se i målet og dermed hans debut. Det vil være en fin kamp for ham at vise hvad han kan i og komme ind og få føling med bolden og tempoet. Vi kender de her hold der kommer nede fra. De kommer med 120 km/t fra første fløjt. Så det går også ud på for Liverpool at få pillet selvtilliden fra dem hurtigt, så vi kan cruise kampen hjem og spare kræfter.

Moreno får lov til at spille fra start. Selvom Milner har gjort det godt på backen skal vi stadig holde Moreno varm og i kampform.

Lovren ud på bænken og få en lille slapper og lader Lucas spille. Han vil have godt af en hel kamp, især hvis Klopp vil bruge ham i midterforsvaret i et eller andet omfang og så skal han have spilletid. Sakho er stadig langt fra kampformen ifølge Klopp. Clyne og Matip får genvalg. Clyne har vi set kan spille samtlige kampe på en hel sæson så er ikke så nervøs for ham. Matip var ikke med i de første kampe så burde ikke blive aktuelt, at han skal spares.

Klopp meldte ud i sidste uge at Can skulle have noget tid inden han ville vende tilbage på holdet. Han har haft mulighed for, at træne og burde kunne spille 90 min fodbold igen. Så længe var han trods alt ikke ude. Grujic får spilletid sammen med Wijnaldum på midtbanen.  Henderson kan få et break. Skulle Can ikke være klar, så forventer jeg vi ser Henderson på midtbanen. Det er en af de her kampe, hvor Grujic kan få lov til at holde formen ved lige og vise sig frem overfor Klopp. Jeg håber vi har Brannagan med på bænken så han kan få spilletid, hvis alt flasker sig.

Wijnaldum skal fortsat spilles ind og have tilliden. Eftersom jeg ikke forventer de helt store ændringer vil det give ham endnu en kamp under vesten med mange af de faste startere og blive spillet bedre sammen med dem. Lallana spiller på hans “gamle” plads bagved angriberen sammen med Coutinho. Ings er dog i spil for en af de to, men jeg tror man hellere vil lade Ings komme ind fra bænken. Det er ikke længe siden der blev sagt, at Ings skulle bruge mere tid inden han var helt tilbage fra sin skade.  Han har spillet for U23 holdet de sidste par uger. Mon ikke han får lov til, at snuse lidt til 1. holdet i denne uge?

Firmino er blevet meldt klar til kamp af Klopp på pressemødet. Han sagde at Firmino havde brug for 3-4 dages pause i forhold til lidt lysken problemer. Ikke at han var blevet skadet, men risikoen var der. Mon ikke Klopp sparer Firmino yderligere nogle dage for, at være helt sikker på der ikke sker noget. Jeg er meget i tvivl omkring hvem vi ser på toppen. Det kan være alt fra Firmino, Sturrigde, Origi eller Ings. Jeg håber vi ser Origi fra start. Vi ved hvor skrøbelig Sturridge er, hvilket gør Origi skal have spilletid.

derby

 

Husk at hvis du mangler et sted at se Liverpools kampe kan du altid se om der skulle være en pub i nærheden af hvor du bor i vores pubguide.

 

God kamp.

Leo Vegas Sport