Liverpool FC – Middlesbrough @Anfield, søndag klokken 16.00. Kampen kan ses på 6´eren, Viaplay og dplay.
Daniel Meldgaard Knudsen står for kampoptakten.
Kampoptakt:
Sidste spillerunde venter forude. Vi har hjemmebane mod allerede nedrykkede Boro. En vigtig kamp, som kan give os CL bold fra næste sæson. En sejr vil i hvert fald give minimum en fjerdeplads, som giver en seedet plads i den sidste kval kamp til CL gruppespillet. Noget vi har hungret efter og noget som vil løfte klubben igen, samt give fansene en vis optimisme tilbage. Klopp har givet os en tro på tingene og vi kan begynde at se en forskel både på banen, men også i hans tilgang til pressen og den type han er som menneske. ‘He is very likable’ – Vi fans deler samme passion og kærlighed til spillet, som han udviser. Vi skal i øvrigt til søndagens kamp spille i vores nye hjemmebanetrøjer til sæsonen 2017/18. (125 years)
Men er der egentlig en grund til at ikke at være optimistisk? Vi som fans har da lov til at kræve ting og følelserne går fra 0 til 100 på kort tid, men når vi lige får slået koldt vand i blodet, må vi også være realistiske. Der er altid en masse negativitet, når spillerne ikke levere eller Klopp ikke skifter ud osv. Fair nok og i anno 2017 er det sociale medier vi ytre os på, men hey, vi er én sejr fra en top 4 placering (målsætningen for denne sæson), som giver CL bold. Også endda i egen hule på et fyldt og summende Anfield. Uden at jinx, samt kigger på vores fordel procent-wise osv, så er det en situation, vi alle gerne ville have stået i midt i sæsonen. Jeg mener, vi har været i en identitetskrise de sidste par år og har skulle finde tilbage til vores reelle selvbillede. Det har Klopp og det nye spilsystem hjulpet os på vej mod.
>>Et lille funfact eller bare fact vil være, at hvis vi taber 0-2 og Arsenal – Everton spiller 1-1 eller vi taber 1-3 og Arsenal – Everton spiller 2-2, osv. Så skal Liverpool spille mod Arsenal i en altafgørende playoff kamp på Wembley om 4. pladsen.<<
Vores modstander fra det nordøstlige England har været en skuffelse denne sæson. Det har ikke været den sæson, som en oprykker håber på. De har scoret færrest mål af alle hold (kun 27 i 37 kampe) og selvom de ikke kan forsvare, så har de faktisk ‘kun’ lukket 50 mål ind, hvilket er færrest af holdene fra 10. – 20. pladsen. De fyrede spanske Karanka og ansatte engelske Agnew, som ikke har fået det ud af tingene som man håbede på. En turbulent sæson, med for mange personlige fejl over hele linjen og en kendetegnende uskarphed oppe i modstanderens felt.
Boro vandt ude mod Sunderland i deres første udekamp i sæsonen, ellers har deres udebanestatistik set skræmmende ringe ud: 0-7-10. Så overlever man bare ikke i PL. Det er dog ikke et hold uden kendte spillere overhovedet. Hjemvendte Downing, Negredo oppe foran, danske Fischer (som næsten ikke har spillet) og Arsenal lejesvenden Chambers. Deres system er sat op i en 4-3-3 med tre defensivt orienteret midtbanespillere centralt på banen, det vil oftest være Clayton, De Roon og Forshaw. Deres offensive kort vil være Negredo på toppen, mens Downing, hurtige Adama Traoré vil ligge på siderne af ham og vil kunne variere om der skal slåes bolde ind i panden på spanieren eller udfordres på Milner og Clyne. Friend og Fabio vil spille backerne, mens Chambers og anfører Gibson vil spille i det centrale forsvar og sidst men ikke mindst vil det være reserven Guzan der står i mål for gæsterne, da Valdes er skadet.
Sturridge var tilbage mod West Ham og spillede en ganske enkelt fremragende kamp. Når han er i form er det vores bedste angriber, uden tvivl. Han har bare samme børnesygdom, at han ikke kan kende forskel på at være skadet og så når ‘det gør ondt’. Det har Klopp også fundet ud af og kræver han træner fuldt med i et stykke tid op til kampene, hvis han skal i spil til en startplads. Når han er i spil humør smiler vi alle sammen. Teknisk god, målfarlig, god opspilsstation og giver en god dynamik, som med sin fart kan sætte sin direkte modspiller. Han kommer til at starte inde søndag eftermiddag, det er helt sikkert. Jeg mener, vi skal stille samme start 11’er på banen, som leverede så flot på London Stadium i søndags.
Coutinho var outstanding med 2 mål og 1 assist på den centrale midtbane. Han var rykket et stykke tilbage på banen lige foran Emre Can og Wijnaldum i en diamant og vores magiker orkestrerede boldene på tværs og på langs, med den ene flotte aflevering efter den anden (især afleveringen til 1-0 målet). Han var iscenesættende, samtidig med han havde friheden til at gå med frem. Selve presspillet, erobrede han flere bolde inde centralt, når han skubbede op på især Nordtveit. Pladsen så ud til at passe ham perfekt. Origi starter på toppen, mens Lallana og Sturridge ligger på siderne af ham. Firmino bliver testet op til kampstart, men har trænet minimalt, derfor tror jeg han starter med ham på bænken. Vi skal ligge samme pres og holde gang i bolden som mod The Hammers. Starten bliver vigtig, men som Klopp sagde på pressemødet op til kampen: “The best start will be that we are up 4-0 after 2 minutes, but that’s not possible.” Det handler om tålmodighed og troen på eget koncept og egne evner. Flytte bolden hurtigt og så kommer rummene af sig selv, så skal de bare bankes i kassen, når vi får chancerne. Klopp blev spurgt ind til stemningen, hvortil han svarede at det behøver han ikke koncentrere sig om, for den bliver helt kanon. Som han siger: “We’ll not see each other for three months after this game.”
Spil forslag fra SpilXperten
Liverpool har meget at spille for mod nedrykkerne fra Middlesbrough. Jürgen Klopps tropper skal vinde for at holde Arsenal bag sig, og samtidigt presse Manchester City i kampen om tredjepladsen. Målene hagler ind bag Middlesbrough på udebane, og holdet har en målscorer på 2-10 i de seneste tre udekampe. Vi tror derfor på, at der kommer til at være over 2,5 mål i kampen, hvor Liverpool nok kommer til at score de fleste.
Syv point i de seneste tre kampe for Liverpool taler sit tydelige sprog. The Reds er godt kørende for tiden, og holdet er helt med fremme om de sjove placeringer. Liverpool møder et meget svagt Middlesbrough-hold, som har indstillet sig på The Championship næste år. Middlesbrough er det hold i Premier League, der har scoret færrest mål, og det siger lidt om deres overordnede kvalitet. Liverpool har scoret over dobbelt så mange som The Boro, og holdet kommer også til at score en del mål mod Middlesbrough.
Liverpool har farlige Firmino og Couthino med fremme, og de er altid en trussel for alle hold. De kommer til at gøre ondt på Middlesbrough. Middlesbrough vil nok helst have undværet denne kamp, da de ikke kan bruge den synderligt meget. Middlesbrough har kun vundet én ud af 18 udekampe i sæsonen, og de kommer heller ikke til at vinde mod Liverpool.
Vi tror på, at Liverpool vinder, men vi spiller på, at der kommer over 2,5 mål i kampen. Liverpool kan nemt komme til at score tre kasser mod et uoplagt Middlesbrough-hold.
Du kan spille på over 2,5 mål til odds 1,44.
Fodboldsæsonen er slut, men husk – du kan se alle de store tennisturneringer på tennislive.dk.
Jeg vil slutte af med et citat fra The Anfield Wrap:
God kamp fellow REDS!!