Kommende kampe:

[Kampoptakt] Leicester – Liverpool 21/22

Alex Bruun ser frem mod kampen, som spilles tirsdag den 28. december kl 21.00 og kan ses på Xee og online på Viaplay.

Fantastisk Carabao kamp mod Leicester. Efter 20 minutter så det ellers ud til, at Klopp havde oversatset og stillede med lidt for mange unge spillere, for vi blev spillet ud af banen og kunne slet ikke håndtere Leicesters hurtige kontraspil. Ros til Klopp for at reagere hurtigt, og allerede i pausen indskifte Jota, Milner, og Konaté. Det gav soliditet i forsvaret, stål på midtbanen og farlighed foran mål. At det så blev et drama i vanlig Liverpoolstil kunne ingen forestille sig på det tidspunkt. Et boost af selvtillid til Liverpools spillere og én over næsen til Leicesters.

Den aflyste kamp mod Leeds har betydet en smule ekstra pause til Liverpool spillerne og flere er også kommet tilbage fra skader og Corona (bla. Thiago, Virgil og Curtis Jones). Henderson spillede en sjælden dårlig kamp i det første opgør, men han skal nok komme tilbage på vanligt niveau. I det hele taget er mange af spillerne i periferien af holdet inde i en opadgående formkurve – eksempelvis Oxlade-Chamberlain og Naby Keita, som kom ind og spillede en fantastisk 2. halvleg – det var vist den spiller, vi oprindeligt købte i Leipzig.
Robertson er ude med karantæne og erstattes af Tsimikas. Desuden er Thiago måske ikke helt klar efter sygdom, så jeg tror, vi starter med Keita på banen. Hvis Virgil ikke er helt klar, bliver det en stærkt spillende Konaté.
Leicester viste god moral i nederlaget mod Manchester City, men afklapsningen viste dog også med al tydelighed, at Leicester har defensive problemer og skadesproblemer i al almindelighed. Med Fabinho på banen løber vi heller ikke så let ind i de kontraløb, som vi havde store problemer med i første halvleg forleden, så jeg tror på en 2-1 sejr til Liverpool.

Leo Vegas Sport