Kommende kampe:

Kampoptakt: Liverpool – Brighton 21/22

Lørdag eftermiddag kl. 16.00 møder vi Brighton på Anfield. Kampen kan ses på Viaplay og TV3 Max.

Lasse Callesen har taget et kig på weekendens kamp. Vi skal op imod Brighton, som man må sige har overrasket, fra at ende sidste sæson lige over nedrykningsstregen til nu, at ligge godt oppe i toppen af tabellen efter de første ni kampe med 15 point (vi har 21). Ni må sige at være deres magiske tal på nuværende tidspunkt i sæsonen, hvor de har scoret ni mål og det samme antal er gået ind på dem.

Men det er et hold, som kommer med en masse fysik og spiller hårdt. Det bliver ikke nogen walk over og de har været gode til at spille uafgjort og mon ikke de kommer præcist efter det resultat når de kommer til Anfield? Man kan ikke fornægte dem den tilgang – heldigvis er vi blevet meget bedre til at bryde de hold ned, som kommer for det.
De trivielle år under Rodgers bl.a. hvor vi ikke kunne slå hul på et æg, selvom vi fik en forhammer til at slå med er heldigvis ovre. Vi ved at vi nok skal komme igennem deres forsvarskæder. Og hvis man ser Man Citys mål mod dem, så var det på kontra de slog til, en disciplin, som vi også har godt styr på.

Vi kommer med en vanvittig selvtillid efter opgøret mod Man Utd sidste weekend. Opgøret i midtugen mod Preston North End tæller ikke så meget, da vi nok alle ved at vi næppe kommer til at se mange af dem fra start.

Vi var ekstremt kliniske i vores spil for en uge siden, hvor vi udnyttede stort set alle vores chancer og maltrakterede Man Utd, hvilket altid er rart.
Og mon ikke vi kommer til at se noget af det samme igen lørdag eftermiddag. Vi har Fabinho ude lidt endnu. Men Keita og Thaigo er blandt mulighederne for Klopp. Jeg tror han vender tilbage til Matip i forsvaret – ikke at Konate gjorde det skidt mod Man Utd. Men jeg tror vi ser en smule rotation igen på enkelte pladser. Vi har Atl. Madrid i midtugen, som vi gerne skal vinde for at kunne spare spillere i de sidste to kampe. Kampen i onsdags var fin i forhold til at bredden kunne få lidt spilletid og kampform. Jeg er i tvivl om Keita er klar. Han har trænet med siden torsdag, men han skulle have slappet af et par dage. Og lidt ømhed efter tacklingen er nok realistisk. Oxlade-Chamberlain viste en masse god energi, så det kan tænkes han får lov til at spille lidt efter den indsats.

Men jeg kan nærmest ikke se os smide point (hvilken lækker følelse iøvrigt), vi er simpelthen så fremragende spillende for tiden over hele linjen.

Jeg tror vi vinder 4-0.

 

 

Leo Vegas Sport