Kommende kampe:

[Kampoptakt] Liverpool – Manchester City 19. spillerunde

I morgen aften er det nytår og det betyder af en eller anden årsag at Liverpool skal spille lige efter dronningens nytårstale. På menuen er det Manchester City. Der er kick-off klokken 18.30 og kampen kan ses på TV3Sport 2, dPlay og Viaplay.

 

Man må sige Premier League slutter året af med et ordentligt brag. Det er nummer to imod nummer tre, der er et points forskel på holdene og ingen kan tåle at tabe, hvis de vil holde trit med Chelsea og ikke vil blive overhalet af holdene der ligger bag dem. Det er en kamp med utroligt meget på spil og Liverpool skal være klar fra start. Klopp håbede på, at Man City havde sendt Aguero på ferie uden nogen form for motion, det er nok ikke sket.

Liverpool har ikke tabt til Manchester City i 6 kampe i Premier League på hjemmebane og det sidste opgør vandt Liverpool 3-0, hvor målene blev scoret af Lallana, Firmino og Milner. Desværre havde Liverpool et par dage inden tabt finalen i Liga Cuppen på straffespark. Der står næsten lige så meget på spil i denne kamp som i finalen. Det er lidt den samme sang, som har været nævnt de sidste par uger i de her kampoptakter. Ingen har råd til at tabe og det kan koste dyrt på den lange bane.

Holdet

Lasse Callesen har set nærmere på holdet.

Mignolet i kassen. Havde en klasse redning i sidste uge på Joe Allens skud, målet havde en bedre målmand nok taget, men Lovren burde have gjort det bedre ved indlægget. Men havde også et godt indgreb på et indlæg.

Forsvarskæden ændres der ikke ved. Matip er fortsat ude med en ankelskade og er ikke klar til kamp endnu. Lovren skal dog til at hæve sit niveau og se sig over skulderen. Klavans niveau de sidste uger har vist sig værende højere end forventet og han er ved at spille sig i nærheden af en stamplads og her ser Lovren pt. Svagest ud af de tre. Clyne og Milner nupper selvfølgelig backerne.

 

Midtbane konstellationen bliver der heller ikke ændret ved. Lallana og Henderson er i den grad on fire for tiden og har fuld fart på og tager få dårlige beslutninger. Wijnaldum eller Can? Igen som i sidste uge lidt hip, som hap. Lad midtbanen spille mere sammen, det har den kun godt af. Glæder mig dog til at se nogle mål og assists fra Wijnaldum (og Can) snart. Vi har mange der laver mål og assists men kunne være rart at få de to sidste med. Det gælder så vidt også for Henderson, selvom han er lidt længere tilbage på banen i største dele af kampene.

 

Mané og Firmino på kanterne er jo selvsagt. Men skal Origi starte inde eller skal Sturridge? Den er straks svære at bedømme lige nu. Sturridge er kommet ind i de sidste to kampe og har gjort det godt indtryk i begge. Han er skarp selvom han lige har været ude i en måneds tid med en skade. Var manden bag Manés mål og var vaks ved havelågen imod Stoke efter kun et minut på banen. Men igen er formen der til 90 minutters fodbold? Jeg vil starte med Origi på toppen for at lade ham holde Man Citys forsvar beskæftiget med sit ikke-voldsomme løbepensum men det er trods alt bedre end Sturridges. Og så er Sturridge et verdensklasse kort, at kunne smide ind i anden halvleg. Og Origi har vist rigtig god form i december måned. Coutinho er desværre ikke klar endnu. Ham må vi vente et par uger på endnu.

 

Leo Vegas Sport