Onsdag aften går det igen løs i Champions League. Kampen kan ses på TV3Sport kl. 21.00
Lasse Callesen har set frem imod opgøret.
Sidste runde i Champions League var fremragende for os. Vi vandt en komfortabel sejr over Atl. Madrid og er nu sikret en plads i play-off kampene efter jul.
Jeg havde håbet vi kun ville stille med Origi, Minamino, Konaté, Kelleher osv. som ikke får meget spilletid suppleret op med et par talenter og hvad der ellers kan findes frem. Men bedømt ud fra dagens pressemøde, så skal vi ikke forvente at se 11 ændringer i forhold til weekendens kamp mod Arsenal. Klopp vil ære turneringen og holde rytmen for største delen af truppen. Er der nogen med skavanker, så forventer jeg de sidder på bænken eller ikke er med.
Det første opgør endte med en sand nedsabling af Porto. De fik ikke et ben til jorden, især hjulpet godt på vej af deres forsvar og målmand, som ikke havde den bedste dag på kontoret. De har i den grad noget der skal revancheres efter den fadæse. Oveni har de noget at spille for, de skal gerne have point med fra Anfield for at holde liv i deres drømme om at spille sig videre. De er et point foran Atl. Madrid, som møder Milan, inden de to hold mødes i det sidste opgør. Intet er afgjort om de sekundere placeringer.
Det er virkelig svært at vurdere, hvilke 11 mand Klopp kommer til at starte med. Er et par spillere trætte, små skavanker og andet, som gør de ikke skal have 90 minutter? Oveni har vi nogle spillere, som uden tvivl har brug for spilletid og få noget kampform. Så jeg tror vi ser Konaté, Minamino og Origi, hvis sidst nævnte vel at mærke er rask. Jeg er i tvivl om vi bringer Morton i spil, men jeg håber på det, med tanke på alle de skader vi har for tiden. Så kan vi aflaste Fabinho og Henderson.
Vi har også nogle spillere, som er tvivlsomme og jeg synes ikke de skal bringes i spil fra start. Så hellere giv dem de sidste 20-25 minutter. Det gælder Robertson, Henderson og Jota.
Mané og Fabinho kan begge være i spil til kampen fra start. Jeg ville vægte spilletid til Minamino over Mané i dette opgør og spare Fabinho, han er for vigtig til at han kan blive skadet i sådan et opgør. Og så vil jeg gerne se, hvad Morton kan i en længere periode i et opgør fremfor de sidste 10-15 minutter, hvor opgøret måske er afgjort.
Jeg tror godt kampen kan ende uafgjort, Porto har alt at spille for og revanche i forhold til sidst. Plus vi nok rotere en smule på nogle pladser. Men jeg håber vi gør rent bord i gruppespillet, 2-1 sejr.