Kommende kampe:

[Kampoptakt] Liverpool – Southampton 36. spillerunde

Liverpool møder søndag eftermiddag Southampton hjemme på Anfield.. Et opgør som SKAL vindes.

Vi kommer fra en 1-0 sejr ude mod Watford på Emre Can’s imponerende saksesparksmål. En kamp, som skulle have været lukket langt før, men i stedet ramte hjemmeholdet stangen dybt inde i overtiden. Hvor om alting er gav det os 3 vigtige point i kampen om top 4. Nu er der tre kampe tilbage – tre matchbolde.

To af kampene hjemme i egen hule; dog med nederlag senest til Crystal Palace.. Vi skal genrejse os og lægge et højt pres på Southampton, som ‘heldigvis’ for os er et hold der også gerne vil frem over banen, hvilket vil give os nogle omstillingsmuligheder og kontraløb med mange mand med.

Det bliver en kamp, hvor Liverpool vil have bolden meget og prøve at bryde Southampton op. Vores kreativitet bliver afgørende samt effektivitet i begge felter. De er bestemt ikke uden evner og har flere dygtige spillere, dog har de absolut intet at spille for ud over æren – men hvem vil ikke vise sig frem på Anfield?

Det bliver på ingen måde let (er det alligevel aldrig for LFC) men vi skal bare blive ved med at presse på foran deres mål, så vil rummene og pladsen blive skabt til vores kreative esser.. En god idé oppe foran vil være at løbe gennem midterforsvaret, for at splitte dem en smule op.

Unge Stephens er dygtig, men har det svært med det hurtige antrit og overblik når bagkæden brydes. Coutinho blev skadet efter 10 minutter og blev erstattet af den tilbagevendte Lallana, som formåede både at blive skiftet ind og ud mod Watford.. En kamp hvor Lallana måske var planlagt til at spille en halv time, men fik 70 min.

Coutinho er dermed tvivlsom til søndagens opgør, men tror dog på han starter, da der er gode meldinger fra ham selv, Klopp på pressemødet og billeder fra Melwood. Jeg tror også Lallana er klar til at starte kampen og erstatter Lucas på den centrale del af midtbanen. Sturridge kunne også blive aktuel, da han har trænet med hele ugen. Dog tror jeg Klopp vil starte med Origi igen, trods to skuffende kampe mod Palace og Watford. Men det er tæt konkurrence. De bagerste 5 giver sig selv hos Klopp.. Can, Wijnaldum og Firmino er også selvskrevet.

Liverpool og Man City ligger lige nu på 3. & 4. pladsen foran Man United og Arsenal.. Det er og bliver tæt helt til 38. og sidste spillerunde.. United har dog et svært program tilbage og satser nok mere på sejren i Europa League, som vil sende dem i Champions League næste sæson.. Arsenal hænger med røven i vandskorpen; De skal i top 4 hvis der skal spilles CL næste sæson.

Vi skal bare koncentrere os om os selv og vinde vores tre kampe, så er vi sikret top 4. Hvem savner ikke CL hymnen brage ud gennem højttalerne på Anfield en legendarisk aften, hvor de magiske aftener opstår? Lad os stå sammen og bakke holdet op søndag.. Nogle vil sidde på Anfield, andre hjemme i sofaen, på pubben, hos gutterne, alene med tømmermænd eller tjekke sin mobil for opdateringer til en dødssyg konfirmation. God kamp derude fellow REDS!! //Daniel

Leo Vegas Sport