Så går det løs efter en lille julepause og der venter hele tre kampe lige efter hinanden. Den første er imod Stoke i morgen aften klokken 18.15. Kampen vises på 3+, Viaplay og dPlay.
Nederst har vi nogle spilforslag fra SpilXperten til kampen imod Stoke.
Optakt
Liverpool kom sejrrigt ud af opgøret imod Everton i de døende minutter sidste mandag, hvor Mané var hurtig på en returbold. Spillet i anden halvleg var godkendt, mens de første 25 minutter var ret kritisable. Men hva´ fanden, en derby sejr luner altid lige meget, hvordan den kommer i hus.
Nu er modstanderen Stoke, som inden denne runde ligger på 11. pladsen i Premier League med 21 point. Tilpas afstand til bunden og har brug for point hvis de gerne vil op og lege med omkring 7-10 pladsen når sæsonen slutter. I sidste runde smed de en ellers komfortabel 2-0 føring imod Leicester der endda var en mand i undertal, og kampen endte 2-2 (det har vi set Liverpool gøre før…). Liverpool er placeret på 2. pladsen i ligaen med 37 point og 6 point op til Chelsea på 1. pladsen. Holdene efter Liverpool kommer, som perler på en snor. Og især med henblik på den næste kamp er en sejr alfa omega. Mistes der point til Stoke og Man City i de to næste kampe får Chelsea nok slået et afgørende hul med den form, som Contes tropper er i og kan så småt ane et eller andet ude i horisonten der resultere i en pokal. Samtidigt er det med at få sat point på kontoen i forhold til holdene bagfra. Spurs og Arsenal er begge to indenfor rækkevidde af Liverpool. Det kan betyde Liverpool ryger ud af top 4. Der er stadig lang vej til maj, men ligaen er så tæt fra 2. til 5. pladsen pt at der ikke er plads til fuck ups. Samt Man Utd er begyndt at samle point ind og er blevet stabile og desværre ikke er så sat af, som man ellers troede for bare nogle uger siden.
Liverpool har endnu ikke tabt på hjemmebane i denne sæson og Anfield er så småt ved, at blive lidt af et fort. Der er scoret 21 mål og kun gået 6 ind. Stoke har kun vundet to kampe på udebane, tre gange er det blevet til uafgjort eller nederlag for Joe Allens nye klub. Sidste møde med Stoke endte 4-1. Og i de sidste seks opgør er det blevet til fem sejre og et enkelt nederlag.
Holdet
Lasse Callesen har set nærmere på Liverpools opstilling.
Mignolet i kassen igen. Blev ikke for alvor udfordret imod Everton og det vil være et enormt selvmål, at skifte ud på den position igen og skabe en masse polemik, som der ikke er brug for. Lige nu er der brug for stabilhed (som Bendtner kalder det). Lad os håbe Mignolet kan bidrage med det.
Forsvaret leverede Klavan en fantastisk indsats imod Everton og den skal belønnes med et genvalg. Matip har været den bedste forsvarsspiller i denne sæson og hvis han er klar, så starter han inde. Så må Lovren tage en tur på bænken. Clyne og Milner på de to backs.
Og så blev jeg gjort opmærksom på over på Facebook at Lovren har fire advarsler og vil i tilfælde af et gult kort, misse kampen imod Man City.
Midtbanen giver nok sig selv. Henderson, Lallana og Wijnaldum igen. Selvom jeg ikke har den fjerneste idé om Klopp vælger Can eller Wijnaldum. Det er svært at gøre sig klog på Wijnaldum og Can i denne sæson. Så levere den ene en super præstation, i den næste kamp falder personen så igennem. Så en af dem småskadet og den anden skal spille. Sådan skifter det lidt hele tiden. Det er vores pt svageste plads blandt markspillerne. Jeg håber snart en af dem for alvor træder i karakter!
Mané og Firmino er selvvalgte. Jeg håber på Origi får lov fra start, oveni tror jeg ikke på Sturrigde er klar til 90 min fodbold endnu. Men jeg forventer at se ham på banen en gang i anden halvleg. Håber Klopp vil lade Sturridge og Origi få spilletid sammen. Januar måned uden Mané og Coutinho der måske(-ikke) er på vej tilbage til Man City kampen betyder der skal ændres system eller skiftes ud på den centrale midtbane bl.a. for at frigive Lallana eller Wijnaldum til en af de offensive pladser medmindre Ojo er fit for fight. Plus Sturridge og Origi har før vist, at de fungere rigtig godt sammen. Måske Klopp får muligheden for, at få et par svar under kampen til januar måned. Og så skal Sturridge have noget bold i benene igen, igen, igen, igen…
Spilforslag fra SpilXperten
Det lignede længe en kedelig 0-0’er mod ærkerivalerne fra Everton, men med lidt held og et sent mål af Mané lykkedes det Klopps tropper at sikre tre point og derved også Premier Leagues andenplads. Skal positionen som næstbedst veksles til en førsteplads, kommer det til at kræve flere sejre, men også endnu en portion held. Chelsea ser uhyggeligt stærke ud i, og hvis forspringet på seks point skal indhentes, skal Liverpool sørge for at vinde deres kampe og samtidigt krydser fingre for, at de blåblusede smider point.
Første skridt på Liverpools vej bliver en sejr over Stoke, som sædvanligvis har det svært, når de gæster Anfield. Stoke har således aldrig vundet en Premier League-kamp på Liverpools hjemmebane, og der er ikke meget, som tyder på, at de skulle gøre det denne gang. Holdet har ikke vundet i de seneste tre kampe, og de møder et Liverpool-hold, som fortsat er ubesejrede på hjemmebane.
Jürgen Klopp må efter al sandsynlighed fortsat undvære Philippe Coutinho, og det er selvfølgelig en svækkelse af hans mandskab. Til gengæld er det sikkert, at Stoke-manager Mark Hughes må undvære den østrigske profil Marko Arnautovic, der afsoner karantæne for det røde kort, han ragede til sig i forrige spillerunde. Derudover drager udeholdet til Anfield uden Jack Butland, Geoff Cameron, Phillip Bardsley og Stephen Ireland, som alle sidder ude med skader.
Liverpool er blandt ligaens bedste hjemmehold, og holdet er sædvanligvis garant for masser af mål. Hvis man vil holde trit med Chelsea, kræver det en sejr over Stoke, og det bør der da også være gode forudsætninger for. Vi forventer en hjemmesejr, og tror tilmed at den bliver relativt komfortabel.
Anbefalingen lyder derfor på en Liverpool-sejr med minimum med to mål, hvilket giver odds 1,75.
Har du set, at bwin er åbnet i Danmark igen? Bookmakeren har været væk siden 2012, men er nu tilbage med velkomstbonus, cashout og meget mere. Læs mere om dem her.