Liverpool – Tottenham i morgen aften i EFL cuppen i 4. runde. Der er kick-off klokken 20.45.
Kampen vises på 6eren og dplay.
Liverpool kommer fra 3. runde med en 3-0 sejr over Derby mens Tottenham vandt 5-0 over Gillingham.
Samlet set er Liverpool ubesejret i 9 kampe i træk, hvor det meste af det har været kørt hjem relativt sikkert. Tottenham har ikke tabt i de sidste 8 kampe, så det er to hold, som møder op med masser af selvtillid. Liverpool er det hold i Premier League der har lavet flest mål (20 styk) mens Tottenham har lukket færrest mål ind (4 styk).
De to hold mødte hinanden i starten af sæsonen, hvor det blev til 1-1 på et mål af James Milner på straffespark for Liverpool. De sidste møder med Spurs er ikke endt med nederlag til Liverpool, hvor de tre sidste har været uafgjort og de to kampe inden da er endt med Liverpool sejr.
Holdet
Lasse har set nærmere på holdet.
Jeg tror ikke vi ser Klopp tester så meget af i forhold til opstillingen. Tottenham er godt kørende og deres forsvar lukker ikke mange mål ind. Så skal vi skal stille op med en ret stærk offensiv. Men der er stadig en del pladser, hvor der er mere end to muligheder for ændringer i forhold til i lørdags.
Klopp har tidligere i dag udtalt, at Mignolet han tager kassen men Karius er stadig første valget i klubben. Det er begge målmænd informeret om. D
Ser gerne et par enkelte i forsvaret får spilletid så de er klar, hvis det bliver nødvendigt senere hen.
Trent-Arnold kunne være en mulighed på højre back, han var heller ikke med for U23 holdet imod Everton i søndags. Jeg tvivler simpelthen på Randall. Måske ser vi Milner på højre back og så Moreno på venstre. Jeg håber dog lidt på vi ser Moreno lige meget hvad. Matip og Lovren burde begge kunne spille, men måske fint med lidt spilletid til Klavan i stedet for en af de to. Men vi holder nok fast i de to. De har virkelig været solide i de sidste par kampe. Lad os håbe vi kan skifte Klavan ind i anden halvleg og spare en af dem.
På midtbanen ser jeg gerne Wijnaldum fra start efter han har været ude i de sidste to opgør efter sin skade. Can skal gerne spille noget mere, han ser sgu lidt sløj ud i sin boldomgang til tider og virker ret tung i røven for tiden. Det er lidt svært at bedømme hvor Lallana står henne pt. Startede ikke inde imod Man Utd, men fik 80 minutter imod WBA i lørdags. Jeg så dog gerne at enten Lucas eller Grujic får noget spilletid. Jeg undrer mig i øvrigt over Grujic ikke har spillet lidt mere med U23 holdet. Tror dog det er Lucas. Han vil kunne give noget stabilitet og give de to andre plads til at gå med frem. Så kan vi have Lallana på bænken for, at give mere pondus sammen med Grujic bl.a. Henderson kan ikke bruges da han har samlet 5 gule kort og derfor er i karantæne til kampen.
Kunne godt forestille mig Klopp spare én af de tre forreste og lader Sturridge eller Origi starte inde. Mané tror jeg er ham som får en tur på bænken. Sturridge på top også de to brasilianere bagved, hvor de kan hygge sig lidt. Sturridge må snart have fattet hvad det kræves for, at være frontangriber under Klopp. Det lader dog ikke til han kan eller er villig til, at ændre den måde han spiller fodbold på, desværre.