Kommende kampe:

Kampoptakt: Norwich – Liverpool Carabao cuppen 21/22

Norwich – Liverpool FC Carabao cup
Alex Bruun ser frem mod kampen, som spilles tirsdag den 21. september kl 20.45 og kan ses på 6éren.

Jeg var meget tilfreds med kampen mod Crystal Palace. Højt tempo, masser af chancer – mange blev brændt, men vi blev ved, og det endte som bekendt med en komfortabel sejr. Tsimikas og Milner er ikke Robertson og Trent, men de gjorde det godt. Tsimikas var involveret i mange offensive aktioner bla. to af målene, men jeg bliver aldrig helt tryg ved hans defensive spil. En blød, men dum challenge på Benteke i feltet kunne give en svag dommer mulighed for at dømme straffe, og to lige så tåbelige frispark ved sidelinien gav hovedstødsstærke Palace unødvendige muligheder. Måske han lærer det – jeg tvivler.
Norwich har indtil videre vist sig lige så svage som forventet. De er muligvis for gode til Championship, men Premier League standard har de ikke, og i min optik er den ene nedrykker allerede sikker. Jeg forventer dog, at Norwich kommer med noget tæt på stærkeste opstilling i håb om en smule succes efter 5 nederlag i træk.
I de fleste sæsoner har Carabao cup betydet spilletid til mange af marginalspillerne i Liverpool, men vi har faktisk en forholdsvis smal trup, så med mindre de helt unge skal spille, så betyder det nok et mere blandet hold end tidligere. Pep Lijnders har meldt ud at Kelleher får chancen i målet. Matip, som har spillet fantastisk, blev sparet i weekenden, og jeg vakler lidt mellem et midterforsvar med Gomez/Konate eller Matip/Gomez – Konate vil have godt af spilletiden. Milner må tage endnu en tørn som højreback. Curtis Jones og Oxlade-Chamberlain er selvskrevne i startopstillingen, hvor begge kan bruges i forreste kæde, hvor det er småt med alternativer.

Norwich vil kæmpe deres chance, men jeg tror på en hårdt tilkæmpet 1-0 sejr til Liverpool.

Leo Vegas Sport