Kampen endte med en 2-1 sejr til Liverpool.
Det her var så vidt jeg kan mindes den første kamp, hvor Liverpool ikke havde bolden mest i denne sæson. Liverpool havde den lige godt 46% af tiden. Det var dog ikke noget der gav et indtryk af Liverpool var presset i bund og ikke havde overtag. Liverpool var klart farligst. 18-9 i Liverpools favør siger alt om, hvilken kamp vi var vidne til.
Det manglende tv signal gav også op til flere beskeder på 6erens Facebook side, hvor denne her var den klart bedste:
[fb_plugin post href=https://www.facebook.com/photo.php?fbid=10155232335733484&set=o.40768589854&type=3&theater]
Kampen
Kampen startede ret rodet ud, hvor begge hold havde utallige fejl afleveringer, som de første 10 minutter nærmest blev brugt på. Ikke just de store forhåbninger for kampen mellem to af de bedst spillende hold i England. Dog skal man tage med at Liverpool skiftede 11 mand i forhold til startopstillingen i lørdags og Tottenham havde 10 styk. Begge hold havde i den grad sendt b-kæden på banen. Dog var der spillere imellem, som er meget tæt på at gøre sig gældende på klubbernes 1. hold.
En Tottenham spiller fucker up i det og skvatter, bolden falder ned til Grujic der er fri i højre siden og får driblet sig halv fri og sender en hård flad aflevering på tværs. Sturridge kommer lige nøjagtigt frem og vipper bolden henover Tottenhams målmand der kaster sig ud i den! Et halv flot mål hvor Grujic viser lidt af sine evner og Sturridge ofre sig for at nå bolden og sender den i kassen.
30 sekunder senere forsvinder tv billedet de næste 25 minutter eller sådan noget pga. signal problemer fra England. Peter Piil og Mikkel Bischoff fortalte dog lidt løbende fra kampen da der var lyd igennem fra England. Der var bl.a. en kæmpe chance til Sturridge, som også blev nævnt på Twitter, som jeg desværre ikke kunne se:
What a miss. Sturridge has time to pick his spot but scuffs straight at Vorm after great work from Origi. #LFC
— James Pearce (@JamesPearceEcho) 25. oktober 2016
Signalet kom tilbage i slutningen af 1. halvleg. Men der skete ikke rigtig det store i slutningen.
Anden halvleg gav masser af chancer til Liverpool. Man kunne godt se, at vi havde med en flok spillere at gøre, som ikke kender hinanden 100%. Der var gode takter i mange situationer men der manglede lige det sidste. Origi bliver spillet fri af Lucas i dybden og han kommer til baglinjen og slår et godt indlæg på tværs af feltet, hvor Sturridge mangler lidt koordination mellem øjne og ben. Han sparker med højre, men bolden rammer venstre ben.
Sturridge bliver dobbelt målscore efter Wijnaldum finder ham helt fri på kanten af offside, hvor han placerer bolden mellem Tottenhams målmands ben. Man var ikke rigtig i tvivl om han ville score på den chance.
Origi får trykket af udenfor feltet, hvor skuddet har retningen imod krydset, men desværre hiver Tottenham målmanden en god redning frem. Det havde ellers været en sublim scoring af Origi der blandt flere havde en god aften. Han måtte dog efter 65 minutter udgå efter han fik krampe. Måske skulle han spille noget mere bold?!
I det 75 min bliver der dømt straffe. Lucas forsøger i flere omgange, at få fat i bolden, men formår ikke at ramme bolden. Han rammer Totteham spillerens fod meget, meget, meget, meget, meget meget lidt og Tottenham spillere kaster sig. Et meget tyndt dømt straffe, men Lucas giver dommeren muligheden. Sparket placeres sikkert midt i målet uden chance for Mignolet.
Spurs kom til en enkelt stor chance efterfølgende men Mignolet var på plads og fik flot afværget skudet.
Ings kommer ind i stedet for Origi og han får chancen for at score, men har en ret dårlig afslutning der aldrig rigtig bliver farlig for Tottenhams målmand. Sturridge har et skud med papegøjen, som først bliver rettet og derefter lige præcis bliver vippet på overlæggeren og ud i spil igen.
Liverpool burde dog have vundet kampen ganske sikkert og nok have lavet et par kasser yderligere.
Reservernes kamp
Det var en kamp hvor reserverne fik mulighed for at spille imod et hold, som også stillede med reserverne. Men på et højere niveau end de ville gøre på f.eks. U23 holdet da næsten alle på banen i går har spillet Premier League fodbold for deres respektive klubber. Samt der var spilletid til dem, som ikke helt har været inde omkring holdet i en periode. Lucas, Klavan, Stewart, Mignolet og Moreno fik alle lov til at spille noget bold igen. Ings fik mulighed for at vise sig frem. Origi og Sturrigde beviste de begge er klasse angribere, Sturridge et niveau over Origi. Og til sidst fik Wijnaldum lov til at få fuld spilletid efter sin skade.
Der var ingen der faldt igennem på nogen måde. Det var en solid og sikker indsats hele vejen rundt. Jovist der var der skønhedsfejl til tider men var der nogen der havde forventet andet af Eijara og Alexander-Arnold? De er stadig unge.
Ejaria viste, at han har blikket for spillet og godt ved, hvad det næste træk skal være når han har bolden. Man kan se på ham han er klog, han skal bare vende sig til tempoet der er når man kommer op på højeste niveau. Han blev ofte lukket ned fordi hans boldomgang ikke helt er til PL niveau endnu.
Alexander-Arnold fik lukket godt ned ude på sin back. Han skulle have lavet en grim tackling i den periode, hvor der manglede tv-signal. Han slap med gult heldigvis. Det var en rigtig flot debut af den unge mand, men synes det var godt set af Klopp at tage ham ud i tilfælde af presset fra Tottenham ville komme til sidst i kampen.
Og han så ret så glad ud for sin debut, selvom han blev skiftet ud efter 68 minutter:
When all you want is a Jurgen Klopp hug pic.twitter.com/VEdS6UVfgu
— MB (@MrBoywunder) 25. oktober 2016
Jeg er sikker på vi kommer til at se mere til Alexander-Arnold og Ejaria i denne sæson. Det er to lovende talenter vi har rendende.