Af Jesper Holm Olsen
Der blæser nye vinde ind over Liverpool. Salah virker igen som den spiller, som vi elsker og kender. Vi vinder igen. Van Dijk viser igen små glimt af den tårnhøje klasse, som han besidder. Trent stråler på midtbanen (og ryk ham nu bare permanent derop fra næste sæson), og på sidelinjen kan man mærke Klopps energi på godt og ondt før, under og efter kampene. Hvorfor nu, fristes man til at sige? Klopp har egentlig så fint, og ganske ærligt, svaret på det spørgsmål. Der var simpelthen ikke længere noget at miste!

Så nye træningsøvelser og setup til træning. Små taktiske justeringer, først og fremmest personificeret med TAAs nye rolle, men også Jota og Gakpo har været meget fremtrædende, hvilket i min optik især skyldes at vi er gået tilbage til det dna vi nu engang kan. Gegenpressing. Hurtigt og direkte spil. Fokus på dødbolde. Hurtige kontraer, når modstanderen er i ubalance. Energi og vilje.
Det har pyntet gevaldigt, selv om vi vel også må være ærlige at sige, at spillet stadigvæk er sårbart. Klopp har på helt klassisk vis været ude at sige, at alt det vi laver nu, det er med henblik på næste sæson. Det er selvfølgelig for at tage presset fra sine spillere, men jeg tror faktisk også at han mener det. Kender man Klopp ret, så betyder det utroligt meget for ham, at det han står for rent taktisk og udtryksmæssigt, også skal trænes i for-sæsonen. Man vinder på træningsbanen, og ikke kun via transfers. Og apropos transfers, så skal vi måske sige goddag til en ny tysk sportsdirektør.

Der er bare den lille bitte gevinst, der er ved at kunne lade sig gøre; nemlig det faktum at vi faktisk er ved at nærme os det forjættede land, i og med 4. pladsen nu ikke længere synes helt umulig. Og set i det lys bliver kampen mod Leicester så utrolig vigtig, for den kan vise sig at være forskellen mellem Champions League og Europa League i næste sæson, hvis altså enten Newcastle eller Manchester United dummer sig forud for vores kamp.

Der står altså uhyre meget på spil, men det gør der godt nok også for vores modstander, som er ude på
dybt, dybt vand. Jeg tror faktisk ikke rigtig på, at de formår at redde sig, men jeg er ganske sikker på, at de vil kæmpe for hvert et græsstrå, hvorfor de bliver så sindssygt afgørende, at vi ikke giver dem en god start, så de får troen på tingene.

Vi skal efter min mening buldre derudaf og med hvile i benene, så burde vi også have kræfter til at sætte
Leicester under massivt pres, hvorpå vi godt kan komme ud for det scenarie, at deres korthus falder
komplet sammen. Det er et meget skrøbeligt hold, vi skal møde.

Jeg er temmelig optimistisk, så jeg tror vi vinder 4-0 og jeg har en fornemmelse af at kampen bliver relativt hurtigt afgjort i 1. halvleg.