Kommende kampe:

Liverpool – Crystal Palace 22/23

Mandag aften venter første hjemmebaneopgør i dette års Premier League.

Skrevet af Lasse Callesen

Første Premier League kamp gik ikke, som forventet. Det blev til 2-2 mod oprykkerne fra Fulham. En kamp, hvor vi ikke spillede særligt godt. Jeg så kampen med lidt afbrydelser pga. Fan Cuppen. Men det virkede for mig, som en af de dage, hvor flere spillere ikke kom ordentligt i spil. Klopp sagde efter kampen at på en skala fra 1-10, så var han helt oppe på en 12´er når det kom til frustration. Som han dog fint pointerede, så er det bedre at smide point og lære af fejlene fremfor at vinde og ikke lære noget. Jeg ville dog meget gerne have haft tre point. Men hvis du kan løse nogle af problemerne på træningsbanen, så er jeg ikke så nervøs.

Jeg havde dog forventet at se meget mere i anden halvleg, men den typiske pause effekt, som holdet har udeblev denne gang.

Dog positivt at se Nunez og Salah på tavlen for os. Nunez virker virkelig, som et godt køb ud fra de to første kampe. Og virker, som vi har fundet et rigtig godt alternativ til Firmino, så vi kan rotere på angriber posten.
Salah var ikke meget værd målmæssigt efter AFCON. Det pillede et eller andet fra ham. Oveni har kontraktsituationen og diverse rygter, nok også gjort sit til det, at han ikke har kunne være helt fokuseret i foråret. Lad os håbe at sommerferien har givet ham den nødvendige ro og fået styr på det mentale igen. Målet hjælper uden tvivl på det for ham.

 

 

Mandag aften gælder det så Crystal Palace, hvor vi skal have vasket tavlen ren. For nogle sæsoner siden havde vi lidt et hyr med Palace. Det var en af de kampe, som kunne blive fugl eller fisk. Men det er et hold vi har fået styr på. Zaha var den evige pestilens, men det virker til han niveau er faldet og vi har fundet ud af, hvordan han skal lukkes ned i kampene.
De har oprustet en smule på den centrale midtbane, men ellers ser det ikke ud til de har oprustet al verden denne sommer. Ikke indtil videre.

Vi skal se en modreaktion ovenpå opgøret i sidste weekend. Jeg forventer vi stiller i nogenlunde sammen opstilling. Udover de skader vi selvfølgelig er løbet ind i. Og nu rygtes Matip også til at være tvivlsom til opgøret. Det begrænser mulighederne i forsvaret, hvis Matip er ude.
Midtbanen er også relativt hårdt ramt med Thiagos skade, der kommer godt nok et par stykker tilbage, men er de klar til 90 minutters fodbold?

Jeg tror derfor vi stiller op, som nedenstående. Og vi vinder 1-0.

Leo Vegas Sport