Kommende kampe:

Liverpool – Luton 23/24 kampoptakt

Alex Bruun ser frem mod kampen, som spilles onsdag den 21. februar kl. 20.30

 

Kampene kommer hurtigt efter hinanden for tiden. Denne gang gælder det en på papiret lettere modstander i oprykkerne fra Luton.

Weekenden bød på en god og sikker sejr over den eller notorisk svære modstander Brentford. Desværre lignede det i perioder et afsnit af Skadestuen med tilsyneladende alvorlige skader til Jota og Jones, mens Darwin Nuinez ser ud til at slippe billigere. Men jeg var glad over at se en disciplineret indsats, hvor man stort set undgik standardsituationer til Brentford i potentielt farlige situationer – meget modent af et ungt hold.

 

Ved sæsonens start  tænkte jeg, at Luton var klart den svageste af de 3 oprykkere, men med en god gang Championship gejst og direkte spil har de været bedre end de to andre enormt svage oprykkere Burnley og Sheffield U. Luton havde også lige en periode, hvor det meste lykkedes, men jeg tror nu, at gassen er gået af ballonen for denne gang. Vi skal selvfølgelig forholde os til, at Luton spiller helt klassisk med gode fløje og nogle store gutter oppe foran – og det kan vi godt håndtere. Lige på fysikken tænker jeg, om Klopp vil give Quansah spilletid igen eller vi skal bruge Konates bedre fysik – jeg tror det sidste. Styrmanden hos Luton hedder Ross Barkley, som vi kender glimrende fra hans tid i både Chelsea og Everton, især for hans altid overgearede optræden – ser dog ud til, at ansvaret i Luton har modnet ham.

 

Endo har gjort det fantastisk på sin egen stille måde og er tæt på selvskreven i startopstillingen på en skadesplaget midtbane. Det frigiver MacAllister til mere offensive opgaver, hvilket jo nok var den oprindelige ide med ham, og det fungerer rigtig godt. Elliott har haft indskiftertjansen i noget tid, men jeg tror han starter inde denne gang. I forreste kæde er det primære spørgsmål, om Nunez er helt fit, eller om Gakpo starter inde. Nunez fart vil gøre ondt på Luton tunge forsvar, men Gakpos evne til at glide rundt over det hele, skaber andre problemer for en klassisk 4 back kæde.

 

Jeg tror ikke rigtig på Luton, så jeg forventer en sikker 3-0 sejr til Liverpool.

Leo Vegas Sport