Søndag aften spilles en af sæsonen største kampe, når vi møder Man City. Lasse Callesen har set frem mod opgøret.
I de sidste sæsoner ville denne kamp være skelsættende for, hvor det engelske mesterskab ender henne, i Liverpool eller i Manchester? Det er desværre aktuelt ikke den betydning kampen har for os. Hvilket Klopp også rigtig fint italesatte på fredagens pressemøde:
Klopp on how this fixture is usually a title decider: "It could be again this year, but not with us!"
— James Pearce (@JamesPearceLFC) October 14, 2022
Vi er for langt efter de førende hold til, at vi kommer til at spille med om mesterskabet. Nu må målet være top 4 og sikre os en CL plads.
Vi famler stadig efter form og stabilitet (man kan selvfølgelig mene at vi relativt stabilt underpræstere i denne sæson). Det er selvfølgelig fedt at vinde 7-1 mod Rangers, men der var ikke meget modstand i dem. Der var dog lyspunkter mod Arsenal sidste weekend, hvor vi i perioder spillede bedre fodbold end vi har set i denne sæson.
Vi har dog samlet flere skader sammen og det er ikke fordi det vælter ud med spillere fra lazarettet i Kirkby med friske kræfter, som kan gå ind og tage over og forstærke holdet. Især Diaz´ fart og aggressive spillestil bliver savnet.
Jeg er mest spændt på om vi kan få forsvaret til at fungere. Vi lukker for mange mål ind og hele seks af målene mod os i denne sæson er kommet indenfor de første 17 minutter. Det er voldsomt og der må næsten være noget galt med koncentrationen og aftalerne, som er helt ved siden. Det minder helt om et seriehold, hvor halvdelen af det “taktiske oplæg” går på, at være klar fra start og ikke lukke mål ind det første kvarter… hvor efter modstanderne løber op og scorer efter tre minutters spil.
Der er lukket 12 mål ind i ligaen, til sammenligning så gik der 26 mål ind på os i sidste sæson i ligaen. Forsvaret er i den grad en stor åben ladeport for tiden. Van Dijk som vi ellers har set være et monster defensivt laver nu utroligt mange fejl i forhold til den standard vi forventer af ham. Fabinho har ikke spillet på niveau. Vores pres på modstandernes forsvar og midtbane har været ringe og de har let kunne overspille os og efterladt vores forsvar med store rum foran og bag sig med plads til fri leg til modstanderne.
Jeg mindes at Klopp i en af de foregående sæsoner snakkede om balance, vi kan ikke forsvare os til clean sheet i hver eneste kamp og samtidigt spille sprudlende offensivt fodbold. For så ville alle gøre det, bilder jeg mig selv naivt ind. Formations ændringen virkede en smule på nogle parametre, men jeg synes at Thiago og Henderson i dele af kampen, mod Arsenal, slet ikke var med. Bolden fløj forbi dem i et væk både offensivt og defensivt.
Bedømt ud fra Klopps kommentarer på pressemødet, så kunne det godt tænkes at Salah starter på toppen. Det vil også give os mere fart i midten af banen til at true bagved Citys forsvar. Det bliver nok på bekostning af Nunez, hvis det sker. Firmino er i god form og virkelig vigtig for os. Hvis vi spiller 4-2-4 eller hvad vi skal kalde den, så kan Firmino med fordel falde længere tilbage end han normalt gør for at støtte midtbanen når de har det svært. Men jeg kan godt se for mig at vi går tilbage til 4-3-3, hvor Elliott er mere midtbane end kant, som han spillede i første del af sæsonen. Jeg synes det er ret svært at vurdere, hvilken vej Klopp går. Det kommer an på, hvor han har analyseret sig frem til at vi har mest fordel af at ligge presset og overbefolke områderne. Og hvis staben mener vi skal spille i et andet system, så skal der spilles flere kampe så spillerne føler det naturligt og kender opgaverne.
Jeg er virkelig nervøs for at vi kan få en stor snitter, hvis vi ikke levere på højeste niveau på søndag. Jeg vil være ovenud tilfreds med et point, jeg vil næsten kalde det en sejr.
Men spillerne og Klopp tror selvfølgelig på det – det skal de. Jeg håber vi får en god kamp. Jeg gætter på kampen ender 1-3 til Man City, men jeg håber inderligt på vi kan få et point med fra opgøret. Vi kan nok ikke holde City fra at score.