Kommende kampe:

Liverpool – Nottingham Forest 23/24 kampoptakt

Søndag eftermiddag kl. 15:00 møder vi Nottingham Forest på Anfield

Skrevet af Lasse Callesen

 

Flot indsats i torsdagens Europa League kamp. Godt nok på en billig baggrund, men jeg synes spillerne gjorde det godt. Og da det pludseligt brændte på i anden halvleg, hankede de op i sig selv og tog kontrollen over kampen igen. Det kunne være blevet spændende, hvis de valgte at score på et tomt mål.

Vi fik sparet spillere, vi fik givet spillere spilletid, umiddelbart ingen skader. Det kunne ikke være bedre.

 

Joe Gomez er begyndt at nå ind under huden på mig igen. Han har, med rette, fået en del kritik de sidste par sæsoner. Men han har fået stabilitet ind i sit spil. Han har fået noget ud af Van Dijks karantæne, Trents skade og Konates skadesproblemer. Han virker også til at være komme over sine egne skader, især korsbåndsskaden satte ham langt tilbage. Han spiller kontinuerligt, det er selv om det har været i midterforsvaret og på backen. Han virker, som typen der gør hvad han bliver bedt om uden at kny. 

Der har også været snak i krogene om, at han måske burde blive brugt på venstreback mens Robertson er ude. Iøvrigt en position, som han fik debut på for hele 8 år siden.

 

 

Alt andet end en sejr vil være skuffende på søndag. Nottingham Forest er lige over stregen og har ikke præsteret noget videre i denne sæson. En masse uafgjorte kampe.

Jeg tror ikke rigtig jeg har set dem spille i denne sæson udover et par minutter hist og her. Men jeg forventer en sejr, de har ikke rigtig imponeret mig tidligere og det gør deres placering heller ikke.

 

Jeg formoder vi går tilbage til noget der minder om stærkeste opstilling. Det kan godt tænkes at Klopp har en overraskelse eller to i ærmet. Specielt oppe foran, hvor Jota, Salah og Nunez er i hopla for tiden. Diaz virker ikke til at have ramt formen for tiden og Gakpo har haft nogle skades dage, som han lige skal komme ovenpå.

Gravenberch viser sig mere og mere, som et klasse køb. Vores midtbane gik fra at være kritisk i sidste sæson til at være top tunet racerbil der sætte alle til vægs. Eneste problem er Mac Allister på den defensive midt når modstanderen presser på. Det er ikke ham jeg er efter, han gør hvad han kan. Men det er bare ikke hans bedste position. Endo mangler stadig at finde et ordentligt fodfæste. Jeg håber målet i torsdags og nogle af de gode aktioner han lavede giver ham et skub i den rigtige retning.

En defensiv midt må stadig være på Klopps ønskeliste.

Jones og Elliott gør det også fremragende. Det er ikke let at si spillere fra på midtbanen. Et luksusproblem.

 

Jeg vil nok ikke bruge Gomez på venstre back på søndag. Tsimikas er bedre offensivt. Han har en ret god venstre fod, som vi kan gøre brug af.

 

 

Jeg tror og håber vi kan kanøfle dem 4-0.

 

 

Leo Vegas Sport