Kommende kampe:

Liverpool – West Ham 22/23 kampoptakt

Det er det, vi vil se. Fight, Intensitet, nærkampe, drama og selvfølgelig sejre. Kampen mod Manchester City havde det hele. Allermest er jeg begejstret for spillernes ”bare en dag på kontoret” attitude efter kampen – ikke noget med uhæmmet jubel over 3 point. Det er storklubs mentalitet, hvis du spørger mig. Men tilbage til kampen. Flotte præstationer over hele linien, men må bestemt nævne Joe Gomez, som viste klasse på sin nye gamle plads, og James Milner, som med rutine og fysik holdt Phil Foden fra det meste, selv om alle kommentatorer på forhånd nærmeste forventede hattrick af den unge mand.

 

Apropos unge mænd, så ændrede kampen så sandelig karakter efter Peps (ham fra Citys) uskønne attituder efter VAR afgørelsen. Det fik for alvor gang i både Liverpools spillere og i Anfield, og herefter var det en kamp for mænd, hvor den fik fuld gas i samtlige tacklinger.

 

Anthony Taylors ”internationale” linie betød desværre et berettiget rødt kort til Jürgen Klopp for brok over et ikke dømt firdobbelt frispark på Mo Salah, men vi har jo vores egen Pep, som sagtens kan klare opgaven.

 

Nu er det interessante spørgsmål så, om denne sejr får sat gang i Liverpools sæson. Det kan man jo kun håbe på, selv om pessimisten i én frygter, det var en enlig svale. Nu gælder det så West Ham, så er kommet lidt bedre i gang ovenpå en elendig start på sæsonen. Forsvaret er fortsat rimeligt stabilt, men 9 mål i 10 kampe fortæller klart, hvor den dårlige pointhøst stammer fra. Jeg synes desværre, vi ofte har haft problemer med deres fysiske stil, men det kan vel ikke overraske nogen længere, da de har spillet sådan i årevis. Den største forskel i forhold til sidste sæson er Jarod Bowen, som spillede fantastisk hele sidste sæson, men i denne sæson har haft meget sværere ved at ramme målet – vent lige en kamp mere med det.

 

Jeg forventer en kamp mod et defensivt West Ham hold, som vil satse alt på kontraspil, og som vil forsøge at ødelægge vores spil med en meget fysisk tilgang til spillet. Med Jota ude skal der igen findes på nyt i forreste kæde. Selvfølgelig kan man prøve med 4-4-2 igen eller spille med Carvalho på venstre kant. Jeg tænker dog, at det ikke lige er kampen for en spinkel fyr som ham. Jeg kunne i stedet finde på at bruge Nunez på venstre kant – det gjorde han også i Benfica, så burde ikke være noget problem. Så kan han måske også finde noget plads i West Hams bageste rækker, når Bobby trækker lidt tilbage i banen.Jeg håber på, at vi efterhånden finder en vej udenom West
Hams fysik, så jeg tror på en 2-1 sejr.

Leo Vegas Sport