Kommende kampe:

Luton – Liverpool 23/24 kampoptakt  

Det er søndag, det er tid til Premier League, og med en sejr kan vi kravle forbi Arsenal i tabellen efter deres nederlag til Newcastle i går aftes. 

Modstanderen er oprykkerne fra Luton og opgøret sparkes i gang på Kenilworth Road i udkanten af London kl. 17:30. 

Når Liverpool i aften går i kamp på grønsværen i Luton, har de mulighed for at spille sig helt op på en delt 2. plads blot ét point efter føreholdet, Manchester City. På papiret er Luton en overkommelig opgave – også selvom Luton er ubesejret i deres seneste fire hjemmebaneopgør mod Liverpool. 

 

Liverpool var i kamp i midtugen, da de spillede sig videre til kvartfinalen i dette års Carabao Cup. Her blev der traditionen tro givet spilletid til flere unge kræfter, men opstillingen bød også på overraskelser i form af Szoboszlai og Salah. Ingen af dem spillede deres livs kamp, som retfærdigvis også var stærkt påvirket af stormen, Ciaran. En der tilgengæld spillede fremragende var unge Quansah. Med gode berøringer, fin boldomgang og sikre indgreb fik han ganske fortjent titlen som kampens Man of The Match. Han spillede sig nok ikke helt ind i startopstillingen, men han er helt sikkert fremtidens mand – og én jeg glæder mig til at se mere til fremadrettet. 

 

En der til gengæld spillede sig til en startplads i morgen må være Darwin Nunez. Han erstattede Elliott efter 60. minutter og blot 10 minutter senere kanonerede han læderet i nettet i en aktion, der karakteriserer Nunez rigtig godt. Han laver en skidt tæmning og får hele stadion på nakken. To træk senere kunne han lægge hånden bag øret og lytte til den larmende stilhed blandt Bournemouth-fansene. Kaptajn Kaos, som Carragher tweetede efterfølgende. 

 

Lidt statistik til samlingen
Generelt har vi været fine offensivt. Szobozslai, som jeg tidligere nævnte, har skabt hele 25 chancer i sine første ti kampe. Her skal vi mere end tre år tilbage for at finde nogen der kan matche dette – dengang var det James Rodrigues, der nåede samme antal på 10 kampe. Også Salah brager videre på de offensive tangenter. Han har været involveret  hele 32 mål i 2023 – dette er kun overgået af den norske bomber, Haaland. 

 

Opstillingen i morgen

I forhold til opstillingen har vi fortsat nogle enkelte skader. Dette gælder Bajcetic, Thiago og Robertson. Samtidig er situationen omkring Diaz uklar, og jeg vil derfor ikke sætte næsen efter, at han er med i morgen. Jones er tilbage og fik spilletid fra start i midtugen. Her fik Gakpo også en plads i start-11’eren, og jeg tror derfor, at de begge starter på bænken. Generelt tror jeg på en tro kopi af opstillingen mod Nottingham Forrest – dog med lidt mere ammunition på bænken. 

Luton har fået en vanskelig start på sæsonen. De ligger solidt placeret i den tunge ende – omvendt har det alt at vinde. Ikke desto mindre bør det være en kamp, som Liverpool trækker sig sejrsrigt ud af – relativt sikkert. 

 

Jeg tror på en stensikker 0-3 sejr. 

 

God kamp!

Leo Vegas Sport