Kommende kampe:

Manchester City – Liverpool 22/23 Kampoptakt 

Så gælder det en af de lette kampe. Sagt med et glimt i øjet, for er det ikke sådan at vi spiller godt mod de
gode for så at falde helt sammen mod bundholdene?

Vi slog City 1-0 på Anfield, hvor vi formåede at holde dem fra de helt store chancer og så udnyttede en af dem vi fik. Man kan aldrig holde City helt væk fra målchancer i 90 minutter og uanset hvem de sætter på banen, har alle deres spillere evnen til at lave mål. Derfor kommer jeg ikke ind på om Foden og måske
Haaland sidder ude med småskader. Det er vores eget spil vi skal fokusere på. Alle mand skal være 100% klar og så skal vi kunne slå til når
chancen byder sig foran City målet. For mål kan der scores mod dem, så det er alfa og omega at Salah, Nunez, Jota eller hvem vi nu har fremme ikke spilder chancerne.

 

Landskampspausen, som jo altid er et – på jysk – træls bræk i turneringen, har ikke givet mange af vores
spillere pauser. Men så længe de har holdt kampformen ved lige med landskampe og ikke har pådraget sig skader er det vel helt ok.
Jeg forventer ikke Klopp ryster posen gevaldigt, men at han spiller alle hans sikre kort. Klopp skal
revanchere cup nederlaget samt banke noget selvtillid ind i spillerne efter de 2 seneste 0-1 kampe mod Bournemouth og Madrid.

 

Allison, Trent, Konate, Van Dijk, Robertson i forsvaret.

Midtbanen bliver lidt spændende, men tror han sætter vores grand old men til at dræne City. Milner, Fabinho, Henderson. Angrebet Nunez, Salah, Gakpo.

 

Jota og Firmino som indhoppere sammen med måske Chamberlain, Elliot og Curtis Jones.

Til en kamp mod City er der ikke plads til eksperimenter, derfor den ”sikre” opstilling. Men jeg tager gerne
0-0 som et godkendt resultat.

Leo Vegas Sport