Kommende kampe:

Medlemsblad nr. 3 (2019/20) er snart på gaden!

Nyt medlemsblad nr. 3 – november – 2019/20 er snart på gaden!

Bladet som du kan læse mere om herunder bliver distribueret til medlemmerne i uge 47/48. God læselyst!

 


AFRIKAS TO STØRSTE STJERNER

Mo Salah og Sadio Mané er to af Liverpools helt store stjerner. Sammen er de altafgørende for at skabe og score de mål, der skal til for at vinde fodboldkampe. Men der har også været kritik om, at især Salah dribler for meget, og nogle mener, han er faldet af på den siden kometsæsonen 2017/18. Dette alt imens Mané er stormet frem. You’ll Never Walk Alone tager pulsen på de to verdensstjerner, som, vi skal være evigt glade for, er at finde i vores trup. […]

DEN AFRIKANSKE TALENTFARM – EKSKLUSIVT INTERVIEW
I et milliardforetagende som Premier League glemmer man ofte stjernernes baggrunde, når de pludselig optræder på den største scene og har de store lønsedler. Ikke desto mindre kommer mange fra en hverdag langt væk fra det flatterende liv på fodboldscenen. You’ll Never Walk Alone har taget en snak med den tidligere ghanesiske landsholdsspiller Razak Pimpong om de afrikanske Liverpool-spillere, deres landshold og fodbolden i Afrika. […]

TALENTET RAKTE IKKE TIL TOPFODBOLD
Byen Liverpool har en stærk, historisk tilknytning til Wales og Irland, og nogle af de største spillere i klubbens historie kommer fra de to lande. Sådan gik det imidlertid ikke for angriberen Lee Jones og venstrewingen Mark Kennedy, som begge kom til klubben i de svære 1990ere. […]

LIVERPOOLS AFRIKANSKE RØDDER
Klopp har sammensat det bedste Liverpool-hold i Premier Leagueæraen, hvor fart, teknik og mål er nøgleord. Derfor hylder vi også de helt store kanoner, Sadio Mané og Mohamed Salah, som har slået sig fast blandt verdens allerbedste spillere. Liverpools dyreste offensive spiller nogensinde, giganttalentet Naby Keïta, har haft en svær og skadespræget start i England, men har også vist gode takter og er bestemt i Klopps fremtidsplaner. De tre superstjerner har sat deres hjemlige kontinent, Afrika, på fodboldens verdenskort, men Liverpool har både afrikanske succesfortællinger og tragiske misforståelser i klubbens historie. […]

LIVERPOOL OG SLAVEHANDLEN
Der er ikke tvivl om, at Liverpool spillede en betragtelig rolle i handlen med slaver. Når vi ser tilbage på den periode, er der ikke tvivl om, at det var en mørk tid for Liverpool, og det er uagtet, at slavehandlen spillede en vigtig rolle for byens og havnens økonomi og udvikling. I 1807 blev slavehandlen forbudt. Den dag i dag kan man fortsat finde minder om den mørke tid, og det debatteres forsat, hvor stor en rolle byens involvering i slavehandlen havde. […]

EN ÆSKETROLD FOR MEGET
Racismens grimme ansigt viser sig desværre igen og igen på tribunerne rundt om i Europa, ja, i hele verden. Hvorfor, fristes man til at spørge? Her 74 år efter Holocaust og 24 år efter Srebrenica i det tidligere Jugoslavien, hvor had, racisme og blindt raseri viste de mørkeste sider af menneskets natur, så undres man over, om vi som mennesker dog ikke har lært noget? At vi som en anden æsketrold bliver ved med at springe frem fra en æske og viser vores grimme ansigt til verdens forfærdelse. […]

HISTORIEN BAG BILLEDET
I maj 1994, kun én måned efter indsættelsen af Nelson Mandela som præsident og afslutningen på Apartheid i Sydafrika, rejste Liverpool til Sydafrika for at spille fodbold. Det var endnu et sydafrikansk kapitel i Liverpools historie, som allerede drejede sig om legendariske målscorere, krig og en karismatisk målmand. […]

THE LIVERPOOL WAY – GRUNDSTENE LÆGGES
Året er 1928, og vi befinder os i en middelmådig æra i Liverpool Football Clubs historie. På trods af mesterskaber i 1922 og -23 befinder klubben sig i et resultatmæssigt dødvande. De to næste managere i rækken kom heller ikke til at medbringe entydig sportslig succes, men de banede vejen for det udtryk, som skulle præge Liverpool FC i årene frem. […]

LÆS DE FULDE ARTIKLER, OG MEGET MERE I DETTE NUMMER AF MEDLEMSBLADET

Ønsker du at modtage medlemsbladet You´ll Never Walk Alone, så kan du blive medlem her


Leo Vegas Sport