Kommende kampe:

Medlemsblad nr. 6 – 2020/21 er snart på gaden!

Medlemsblad nr. 6 – maj – 2020/21

*** På gaden i uge 19/20 ***


HØJE RATINGS OG EN BRANDVARM PORTUGISER
– INTERVIEW
Den professionelle FIFA-spiller Lasse Bækkelund, der til daglig optræder for Esbjerg fB i eSuperligaen, er glødende Liverpool-fan. Med sin viden om det populære konsolspil fortæller han på disse sider, hvorfor professionelle fodboldspillere rent faktisk har en fordel i FIFA 21, hvor god en FIFA-spiller Liverpools Diogo Jota er, og hvorfor Curtis Jones er en udklækket diamant i spillet. […]

SPORTSLØRDAG – ET DANSK TV-FÆNOMEN – INTERVIEW
I 2020 udgav forfatter Michael Kjærbøl bogen om det danske TVfænomen Sportslørdag. Hans egen passion for engelsk fodbold og TVdækningen af den var drivkraften bag bogen om den gamle DR-succes. You’ll Never Walk Alone tog kontakt til forfatteren, der også står bag den populære Facebook-gruppe for nostalgikere af engelsk fodbold: Gruppe for Sportslørdag – et dansk TV-fænomen med engelsk fodbold. […]

FREMTIDENS FEM FORANDRINGER FOR FODBOLDFJERNSYN
Fodbold og TV har i årevis levet i en sand symbiose, hvor de gensidigt har bragt hinanden eksponering og økonomi. Og den livsgivende nektar er dig, TV-seeren. Med det udsyn sad mine specialemakkere og jeg for godt et år siden på et tomt, dansk superligastadion og indsamlede feltobservationer om produktionen af fodbold-TV, uvidende at pandemien skulle vare ind i 2021. Med afsæt i den efterfølgende afhandling vil jeg på disse linjer reflektere over fremtidens fem forandringer for fodboldfjernsyn med fokus på vores normalt så højt elskede Premier League.[…]

EVERTON FLYTTER TIL HAVNEN
Fodboldklubben Everton FC er tæt knyttet til Goodison Park ved Stanley Park. Klubben og det efterhånden gamle stadion har gået hånd i hånd siden 1892. Nu er det blevet tid til at tage et nyt stadion i brug, og med byggetilladelsen, der kom i hus i slutningen af marts, kan byggeriet af et nyt stadion begynde. Hjemstedet for det nye stadion bliver ved Bramley-Moore Dock ved Merseyfloden. […]

VEJEN TIL DEN MENTALE TOPPRÆSTATION – INTERVIEW
Fysik, teknik og taktik er de facetter, de fleste nok tænker, at man som fodboldspiller skal mestre, men mental styrke kan også have stor betydning for at præstere optimalt som fodboldspiller. I denne artikel fortæller forsker og chef for sportspsykologi i FC Nordsjælland, Carsten Hvid Larsen, om mentaltræning og sportspsykologi i professionel fodbold. Og måske du undervejs i din læsning bliver klogere på, hvordan Liverpool i 2021 kunne gå fra historiske og beundringsværdige rekorder til negative resultater i rekordbøgerne. […]

SKABELSEN AF LIVERPOOLS KULTSPILLERE
I nyere tid kan vi nævne Nat Phillips, Divock Origi og Joe Allen, men hvad vil det sige at være en kultspiller i Liverpool FC? Hvordan opstår fænomenet kultspiller? Og hvad betyder det for en klub at have en spiller i truppen, som fansene har udviklet et helt særligt bånd til? Det er nogle af de spørgsmål, som i denne artikel bruges til at karakterisere skabelsen af Liverpools kultspillere. […]

THE OX STÅR VED EN SKILLEVEJ
Alexander (Alex) Mark David Oxlade-Chamberlain, eller bare The Ox, er efterhånden blevet 27 år, og han burde være i sin bedste fodboldalder. Sådan føles det bare ikke, dels nok fordi han efterhånden har været i gamet i meget lang tid, og dels fordi han grundet snart utallige skader aldrig rigtigt har nået højderne fra tiden før Champions Leaguesemifinalen mod Roma i 2018, hvor han pådrog sig en alvorlig knæskade. Spørgsmålet er, om det måske er nu, det er bedst for alle parter, at Oxlade- Chamberlain finder nye græsgange på trods af sin meget loyale tilgang til sin reservetjans hos Liverpool? […]

 

LÆS DE FULDE ARTIKLER, OG MEGET MERE I DETTE NUMMER AF MEDLEMSBLADET

Ønsker du at modtage medlemsbladet You’ll Never Walk Alone, så kan du blive medlem her