Kommende kampe:

Medlemsblad nr. 6 er snart på gaden!

Medlemsblad nr. 6 – maj – 2019/20

*** På gaden i uge 19/20 ***


FODBOLDEN ER SAVNET – MEN EJ GLEMT
– EKSKLUSIVT INTERVIEW
Fodboldspillet er sat på pause, men snakken og fællesskabet lever videre – blot i en anden form. Det mener i hvert fald idéhistoriker og Zetlandjournalist, Oscar Rothstein, som på disse sider fortæller, hvordan han oplever fodboldfænomenet i en coronatid. Vi, fodboldfans, skal ikke vælge imellem fodbold og utvivlsomt vigtigere ting, men tværtimod giver fodbolden os et ’helle’, som kan være endnu mere betydningsfuldt i en svær periode. […]

TITELFORSVARET UDEBLEV I CHAMPIONS LEAGUE
Bittert, frustrerende og måske endda ufortjent. Vi kunne finde på mange adjektiver til at beskrive Liverpools Champions Leaguesæson, der langt fra gik som håbet. Hele vejen igennem var det hakkende, og det hele kulminerede med et samlet 4-2-nederlag til Atletico Madrid i 1/8-finalen, hvor Liverpool – særligt på Anfield, set ud fra spil og chancer – aldrig måtte ryge ud. […]

SOMMERAFGANGE HOS THE REDS
Liverpool FC er nu det sted, som klubben siden FSG-ejernes overtagelse har drømt om. Spillere er blevet hentet ind og har udviklet sig til verdensklassespillere, mens de middelmådige spillere er blevet sendt videre. Trofæer og rekorder er, hvad man drømmer om, men med succes følger nye udfordringer. Hvordan holder man alle spillere tilfredse? Som topklub afhænger succes ikke kun af de startende 11, men også i høj grad af hvor stærke spiller nummer 19 og 20 er. Til sommerens transfervindue vil der med sikkerhed være udskiftning i Liverpool-truppen. […]

GINI WIJNALDUM – KLOPPS SIKRE VALG
Han spiller næsten hver gang på det stærkeste hold i Liverpools Premier League-historie. Et af de stærkeste hold, som har spillet i Premier League overhovedet. Han er Jürgen Klopps sikre valg på midtbanen. Jordan Henderson har spillet sit livs bedste sæson, Fabinho har siddet sikkert på sekser-positionen, Naby Keïta og Oxlade-Chamberlain kan tilbyde offensivt flair og chancer, mens James Milner er Premier Leagues mest rutinerede midtbanespiller. Alligevel har Gini Wijnaldum spillet flere kampe end nogen af dem i denne sæson. Hvem er den stabile midtbanespiller, som står sikkert i startopstillingen i de mindste og største kampe? Her er et portræt af Jürgen Klopps mest benyttede midtbanespiller. […]

CLAUS STEINLEIN – KLOPPS DANSKE DOBBELTGÆNGER – EKSKLUSIVT INTERVIEW
Navnet Claus Steinlein er for de fleste kendere af dansk klubfodbold indbegrebet af FC Midtjylland. Men ud over at lede fodboldforretningen i FC Midtjylland er han også Liverpool-mand fra top til tå. You’ll Never Walk Alone har taget en snak med FCM-direktøren om ledelsesstil, transferstrategier og ikke mindst Jørn Kjærs vaskerum. […]

DET NYE NEW BRIGHTON
New Brighton ligger øverst på Wirral-halvøen i det nordøstlige hjørne. Står man ved The Three Graces ved havnefronten i Liverpool, kan man lige skimte byen, et fort og et fyrtårn. Byen har i dag omkring 15.000 indbyggere og var engang et yndet feriested, både for besøgende og ferieturister. Det er den ikke mere, men efter flere nedture er New Brighton ved at vågne op igen. Tag med på en rejse gennem byens historie og besøg byen. Det vil du ikke fortryde. […]

LÆS DE FULDE ARTIKLER, OG MEGET MERE I DETTE NUMMER AF MEDLEMSBLADET

Ønsker du at modtage medlemsbladet You´ll Never Walk Alone, så kan du blive medlem her


Leo Vegas Sport