I aften har Liverpool muligheden for at udbygge føringen til flere af topholdende i toppen af ligaen. Både City, United og Chelsea mistede point i gårsdagens kampe, og Liverpool vil med en sejr rykke hele 5 point fra Chelsea, som pt. indtager ligaens 3. plads lige bag Liverpool og Tottenham.
Kampen fløjtes i gang 17:30 og bliver sendt på Xee, mens den ligeledes kan streames på Viaplay.
Andreas Ørntoft ser frem mod aftenens kamp.
Liverpool går i aften ind til 12 runde af denne sæsons Premier League, og selvom de har været ramt af et sandt bombardement af forskellige skader, har de på imponerende vis bidt sig fast i toppen. Spillet har været svingende, men i deres seneste kamp gav de Wolves en gedigen lektion i fodboldens ABC, da de blev sendt tilbage til Wolverhampton med en 4-0 snitter i bagagen. Herefter spillede et noget alternativt Liverpool-hold 1-1 i en ikke-betydningsfuld Champions League kamp, som desværre resulterede i en potentiel alvorlig knæskade til det portugisiske stjerneskud, Diogo Jota.
De seneste meldinger omkring skadeslisten melder nemlig, at Jota forventes ude i ca. 2 måneder, hvorfor han står til at misse omkring 13 kampe med flere topopgør iblandt. I kampen mod Midtjylland var både Trent og Keita tilbage, mens både Alisson og Chamberlain måske kan være en del af aftenens trup. Udover de fire ovenstående, var der ikke yderligere meldinger om spillere, som var på vej tilbage, hvorfor vi ikke skal forvente at se spillere som Milner, Thiago og Shaqiri i truppen.
Udover Salah, som spillede fuld tid mod Midtjylland, fik en lang række af Liverpools profiler et hvil i midtugen. Derfor forventer jeg, at Klopp stiller op med fuld styrke over hele linjen, hvilket resulterer i følgende opstilling.
Fulham ligger nede og kæmper i bunden af tabellen, hvor de kun har skovlet 7 point sammen efter 11 kampe. De har brug for pointene, og de vil uden tvivl kæmpe en vis legemsdel ud af kroppen for at få dem. Desværre for Fulham er det ikke nok. Liverpool vinder stensikkert 3-1.
God kamp derude!