Kommende kampe:

Optakt: Manchester United – Liverpool

I sidste uge lavede jeg optakten til selvsamme kamp, som endte med at blive rykket til i aften. En stor samling af United-fans demonstrerede foran Old Trafford i timerne op til kampen, og endte desuden med at bryde ind på stadion for at vise deres utilfreds med Glazer-ejerskabet. Dette resulterede altså i en aflyst kamp, som vi altså (forhåbentlig) får lov at overvære i aften.

Kampen sparkes i gang kl. 21:15 og kan ses på Xee og streames på Viaplay.

Det var både tiltrængte og nødvendige tre point, som Liverpool indkasserede efter søndagens 2-0 sejr over Southampton. Det var endnu engang et amputeret Liverpool-hold, som denne gang måtte undvære Kabak i bagkæden, der blev erstattet af unge Rhys Williams. Dette afspejlede sig også i Liverpools forsvarsspil i flere sekvenser, som især led under mangel på fart og enormt tunge vendinger – især hos den unge Williams. Dog havde Alisson én af sine gode dage i målet, og han måtte i flere omgange diske op med store redninger, hvilket også udmøntede sig i en fortjent titel som kampens MOTM.

Angrebsmæssigt var Liverpool nok engang ineffektive – også selvom de får spillet sig frem til flere fornuftige chancer. Dog fik Mané langt om længe hul på bylden, da han headede et fremragende Salah-indlæg i kassen. Derudover fik Thiago også scoret sit første mål i den røde Liverpool-trøje, da han lukkede kampen i slutminutterne.

Det gav fornyet håb til kampen om CL-pladserne, men det kræver først og fremmest en sejr over United i aften – ellers bliver det rigtig svært. Det tætte kampprogram resulterede nemlig i, at United stillede med b-kæde, da de mødte Leicester i tirsdags. Dette udmøntede sig i tre point til Leicester, som altså bare gør det endnu mere relevant, at Liverpool snupper tre point i aften.

I forhold til de 11 foretrukne til aftenens kamp er dilemmaet nok engang, hvem Liverpool skal stille med i bagkæden. Kabak bliver ikke klar, og jeg tvivler på, at Williams får genvalg ovenpå en tvivlsom optræden mod Southampton. Derfor tror jeg også, at Fabinho bliver valgt sammen med Phillips. På midtbanen bliver det Wijnaldum, Thiago og Jones, mens Mané, Salah og Firmino spiller på toppen.

Det bliver naturligvis ikke den sædvanlige North-West-Derby-stemning, men ikke desto mindre tror jeg stadig, at det bliver en kamp med tryk på kedlerne. Liverpool kan kun bruge tre point, og samtidig møder de et United-hold, som har det med at lukke mål ind, men som samtidig scorer mål på samlebånd. Det kan kun blive en underholdende kamp, og jeg tror vi på mirakuløs vis finder effektiviteten frem og vinder 2-3.

God kamp!

Leo Vegas Sport