If you can dream it – you can do it… Og så alligevel. På papiret ligner det en umulig opgave, der venter de røde drenge fra Merseyside. Efter 20 hæsblæsende minutter på Anfield i det første opgør, fik man pludselig uventet håb om en magisk aften under de blændende lamper på Anfield. Dette håb blev dog hurtigt afløst af en ærgerlig skuffelse og magtesløshed, da Benzema og Real nettede hele fem gange på 70 minutter, og rejste tilbage til den spanske hovedstad med en 5-2 sejr og et rigitig godt udgangspunkt i bagagen.

Det var et nederlag, der gjorde ondt, men følelsen blev hurtigt afløst af fornyet håb, da Liverpool formår at synderbanke Manchester United med 7-0. En historisk sejr og et vink med en vognstang om, at hvis nogen skal gøre det – ja, så er det naturligvis Klopps tropper… Lige indtil vi mødte Bournemouth i lørdags. Et af Premier Leagues absolut dårligste hold, og alligevel trækker de sig sejrsrigt ud af opgøret i en kamp, hvor meget få Liverpool-spillere kunne være deres indsats bekendt. 

Jeg må være helt ærlig og erkende, at jeg på ingen måde tror på, at Liverpool har nogen form for chance i morgen. Real Madrid er drøn-rutinerede, og de vil aldrig lade os bare øjne en mulighed. Omvendt vil et hurtigt mål til Liverpool øge presset bare en smule på Real og måske få Real til at trække sig en smule og overlade initiativet til Liverpool. 

Opstillingen bliver et ufortjent genvalg til de fleste fra weekendens kamp med undtagelse af Elliott, der erstattes af Diogo Jota, samt Milner, der erstatter en skadet Bajcetic. På skadeslisten har vi udover Bajcetic også Henderson, Diaz, Thiago, Ramsay og Gomez.