For  os Liverpool fans har de seneste to uger været fyldt med store kampe, der har budt på massive op- og nedture.  Dog har der heldigvis været flest positive oplevelser.

Det hele startede med et frustrerende nederlag på straffe i Liga Cup finalen. Det var en kamp, hvor vi i store perioder var presset i bund, og hvor vi da også kommer bagud. Alligevel får vi os kæmpet tilbage i kampen, og får tvunget opgøret ud i straffespark. Kampen mindede derfor på mange måder om Champions League finalen i 2005, dog med et mindre lykkeligt resultat.

På trods af det bitre nederlag, vil jeg påstå, at den tabte finale faktisk har været startskuddet til og grobund for den bedste række af kampe i meget lang tid. Den vilje holdet viste ved at komme tilbage og tvinge finalen ud i straffespark på trods af at have været presset i bund i store dele af kampen, var en klar forbedring i forhold til eksempelvis FA Cup semifinalen i sidste sæson, hvor holdet ikke virkede klar til det store opgør.

Vildskab og vilje

Finalenederlaget blev dog hævnet få dage efter, da Manchester City blev blæst ud af Anfield på en måde, der ikke er set siden 2013/14-sæsonen. Spillerne jagtede og stressede modstanderne i samtlige 90 minutter.

Denne vildskab og vilje er gået igen i alle tre kampe siden finalenederlaget, og det er tydeligt, at Klopp langt om længe har fået sine spillere til at forstå, hvad han gerne vil have. Den kampgejst og robusthed spillerne viste ved at komme tilbage mod Crystal Palace, på trods af at man var en mand i undertal, var imponerende. Jeg tror ikke, jeg var den eneste, der havde afskrevet den kamp, da Milner røg ud.

Og så var der torsdagens kamp mod Manchester United. Inden kampen havde vi tabt fire kampe i træk mod dem, på trods af at vi havde været godt med i dem alle. Fra første fløjt var der dog kun ét hold på banen. Ét hold der var villige til at løbe de ekstra meter. Ét hold der VILLE vinde for enhver pris. Det var en sand fornøjelse at følge.

Fremtiden er lys

I de seneste tre kampe har spillerne vist sig i stand til, at udleve Klopps taktik til fulde. Man jagter bolden over hele banen, og vi kommer også frem til flere chancer end tidligere på sæsonen. Samtidig synes jeg, at flere spillere har hævet deres niveau betydeligt, siden Jürgen Klopps ankomst.

Emre Can har løftet sit niveau helt enormt det seneste stykke tid, og han er stadig kun 22 år. I kampen mod Palace viste Dejan Lovren, hvorfor han var så dyrt et indkøb, og Lucas understregede i finalen, at han stadig har en plads på holdet.

Efter finalen var der en masse snak om, at der ikke er nok naturlige ledere i truppen. Men jeg synes, de efterfølgende kampe har vist, at der er mange potentielle ledere i omklædningsrummet. Samtidig må man sige, at Jordan Henderson i kampen mod Man Utd viste sig som en sand anfører ved at få forrest fra første fløjt. At han så stadig er langt fra topniveauet på grund af sine skader, er en anden sag. Men indstillingen kan man ikke tage fra ham.

I det store hele synes jeg, at man begynder at kunne set tegningen til et slagkraftigt hold til næste sæson. Truppen mangler måske stadig noget bredde for at kunne måle sig med de bedste, men der er allerede købt ind til forsvar og midtbane, og jeg synes flere af de unge har vist lovende takter, når de har fået chancen.

Jeg ved, at mange fans ønsker den store udrensning i spillertruppen sommeren over, og jeg kan da også sagtens finde nogle spillere, jeg gerne vil have skiftet ud, men jeg tror virkelig vi skal passe på med ikke at skifte for stor en del af holdet på én gang. Vi kan se, hvordan Leicesters sammentømrede trup leverer et af de største fodboldeventyr nogensinde. Hvorfor skal vi ikke kunne gøre det samme næste år, hvis vi for en gangs skyld bevarer lidt kontinuitet i truppen?

Det er måske kun to uger. Men det er to uger, der får mig til at være optimistisk for ikke blot afslutningen af denne sæson, men for de kommende år. Først gælder det dog returkampen mod dem der fra Manchester. Lad os håbe, de positive takter fortsætter, og at vi endnu engang overfalder United fra første fløjt. De sidste to uger har vist, at holdet har, hvad der skal til.

/ Anders Christensen