[Blog] Vurdering af Liverpools transfervindue 18/19

Damien Nielsen har set nærmere på Liverpools transfervindue denne sommer.

Til at lægge ud med mener jeg, at dette var et kæmpe transfervindue, hvor FSG simpelthen blev nødt til at steppe op og bruge penge. Klopp har formået at bringe os tilbage i top 4 for andet år i streg, men nu nærmer tiden sig også til, at man skal begynde at tænke i titler med Liverpool.
Modsat nogle af vores øvrige top 6 konkurrenter, kan vi nu også sige, at vi har ejere, som har været villige til at bakke vores manager op finansielt og det vidner netspend også om (Netspend = £156m).

Vi kan så diskutere, om det egentlig er mange penge, man har brugt i sidste ende med salg af Coutinho for £120m + addons og £70m fra CL finale, men lad det nu ligge for en stund. Til næste sommertransfer kan vi tage den debat og se om det var et engangstilfælde.

Liverpool har dog uden diskussion købt strålende ind og hver signing har allerede vist lovende takter.

Indkøb

Ift. Indkøb var en ting sikkert og det var tilføjelsen af Keita, som man havde en aftale med allerede i sidste sommer. En spiller, som også har vist exceptionelle evner og det er rent ud sagt ret skræmmende at tænke på, hvor god han kan gå hen og blive (han er kun 23 år).
Kampen mod Crystal Palace, hvor han fuldstændig tørrer Andros Townsend og efterfølgende laver et verdensklasse chip til Salah, symboliserer meget godt, hvad det er for en type spiller, vi har fået fat i. Jeg er yderst spændt på, når Oxlade-Chamberlain bliver klar igen, om han kan komme tilbage til niveauet fra sidste sæson for med ham og Keita side om side har vi en yderst skræmmende duo på midtbanen.

Skrev jeg duo? Jeg mente selvfølgelig trio,- for vi mangler også stadig at få Fabinho i spil på den midtbane, men ingen tvivler på hans potentiale. Meget ligesom da man købte Oxlade-Chamberlain, har Klopp valgt at være tålmodig med Fabinho og jeg er sikker på, at når Champions League-programmet kommer i gang, så vil Fabinho være klar til at tangere den defensive midtbane,- en spiller som flere eksperter stadig betragter som Liverpools bedste køb, selvom han ikke har sparket til en PL bold endnu..

Da United havde forlænget med Fellaini, skrev jeg til mine United-venner for at sige ”tillykke” med et par humør-emojis til følje. Jeg var mildest talt færdig af grin.

Men mens jeg kunne grine og være kæphøj med vores midtbane-forstærkninger, måtte jeg også sande, at vi i Liverpool havde vores eget kæmpe problem. For på dette tidspunkt mente jeg, at vi stod i en helt uholdbar situation nemlig målmands-situationen. Det var omkring dette tidspunkt, hvor Karius, fortsatte med at vise de usikre tegn og med et drop til følge i en af de første preseason kampe. Vi havde simpelthen nået til et lavpunkt, hvor jeg næsten var ligeglad med hvem det skulle være, men vi skulle bare have en ny førstevalg i målet.

Godt og vel en uge efter bryder Liverpool transferrekorden (på det tidspunkt) for en målmand og ind kom Alisson og sikke en forandring, det allerede har gjort, – jeg er der henne af nu, hvor jeg føler, han kan have en lige så stor all-around påvirkning på det forsvar, som vores klippe og styrmand Virgil van Dijk. Jeg har sjældent set en målmand falde så hurtigt til i en trup og her skal man altså ikke glemme den vægt/byrde, der ligger på hans skuldre, – alle konkurrenter som bare venter på hans første drop, men Alisson har udvist en ufattelig ro og koldblodighed mellem stængerne, som jeg nærmest ikke mindes at have set før.
Chippet over Brighton’s Anthony Knockaert, som kommer stormende i fuld-sprint, vidner om dette og selvom det er dødlækkert at se på, bliver det forhåbentlig ikke en vanesag og derved noget som Alisson kan blive fanget for ofte på (som vi så imod Leicester).
Det vigtigste er dog at han var med til at sikre os 2 point mod Crystal Palace og formår han at holde eller for den sags skyld øge dette niveau, kan dette gå hen og blive en noget nær lige så vild/betydningsfuld første sæson, som Salah havde for os sidste sæson.

Sidst men ikke mindst så har vi muligvis lavet et af sæsonens ”bargains” ved at hente Shaqiri for sølle £13,5m. En spiller som formåede at lave et saksespark-mål mod United i hans preseason-debutkamp og i løbet af preseason, kunne man hurtigt se, at alle de skeptiske tanker nogle folk har haft om Shaqiri, om at han skulle være doven og ikke være villig til at løbe tilbage (mig selv indkluderet) har vist sig at være forkert. Tværtimod så har Shaqiri vist sig at være en yderst aggressiv pitbull med en styrke, hvor selv en spiller som Eric Bailly måtte bøje sig i støvet for.

Skal vi kigge på det lidt mere skeptiske/kritiske ift. Indkøb, vil mange nok først og fremmest fremhæve den afbrudte handel med Fekir og med fuld forståelse. En spiller som den dag idag stadig ønsker skiftet.

Satsede man på Shaqiri i stedet for? Venter man til Fekir kontrakt løber længere ud så prisen falder mere markant? Eller har Klopp fået andre i tankerne som f.eks Pulisic?
Vi får nok aldrig at vide, hvad den præcise årsag var til, at handlen blev afbrudt, men måske er det noget, næste års transfervindue kan løfte sløret for. Den ”gode” nyhed er dog, at Chelsea ikke købte Fekir – det ville have været ubehageligt at være vidne til..

Alt i alt savnede jeg personligt mere indkøb til bredden og her tænker jeg specifikt en til to til offensiven og en centerforsvar.

Som helhed vil jeg give karakteren af indkøb 9 ud af 10 – Sæsonen vil vise, om der er købt nok ind og derfor kan karakteren stadig nå at falde.

Salg

Mht. salg er jeg splittet, – på den ene side er det forbløffende, at vi ender med at få £18m for Ings, som har været skadet i 2sæsoner, £12,5m for Ward, som aldrig har spillet en PL kamp, samt potentiel £10m for Karius hvis selvtillid må være noget nær så lavt, som den kan komme. På den anden side havde jeg gerne set, at man havde beholdt Ward som backup og solgt både Karius og Mignolet – sidstnævnte er tydeligvis ikke glad for situationen pt. Og det er vel også fair nok et eller andet sted. Jeg forudser at Mignolet enten ryger til januar eller til næste sommer, men i så fald skal der også et andet indkøb til, selvom Kelleher (som lige har skrevet under på ny kontrakt) og Grabara – begge ser ud som 2 rigtig lovende talenter.

Jeg synes man har været lidt grådig med prisen for Origi og forstår ikke, hvorfor vi pludselig står med så mange angribere, hvor det bliver en kamp om at finde spilletid til dem alle.
Chelsea i Carabao Cup (selvom jeg tror på en sejr) kan lige såvel ende med et nederlag. I så fald vil det formentlig sige ingen spilletid, før vi når FA cuppen,.

Vi er desuden i en situation nu, hvor Markovic formentlig smutter gratis, mens vi kan tabe endnu flere penge på Origi – men som det fine ordsprog siger kan man ikke lave en omelet, uden at slå æg i stykker og der vil være nogle tab med denne enorme udrensning, som Klopp har haft gang i, siden han kom til klubben. Man kan dog håbe, at der vil være en presset PL-klub i januar, der vil satse på Origi. Der skal dog gives ros for, at man trods alt har reddet situationen lidt ved at forlænge med en håndfuld spillere, bl.a. Grujic som man kunne have risikeret det samme med.

Vi må heller ikke glemme, hvor mange kontraktforlængelser man har lavet hen over sommeren og vigtigst af alt er det med Firmino og Salah – nu mangler vi bare Mane (som nogle er begyndt at have spørgsmålstegn til, om han er loyal, eller i stedet vil til Real Madrid). Jeg forventer desuden også, at klubben giver Milner en forlængelse i løbet af denne sæson.

Alt i alt giver jeg karakteren 6 ud af 10 til klubben når det kommer til salg i det forgangne transfervindue.

Offensiven

Med manglende udlån/salg har vi pludselig både Origi, Solanke, Sturridge (og Brewster når han bliver klar) til at dække ind på angriber positionen, mens jeg tvivler på, vi nogensinde får Markovic at se i trøjen igen.
Jeg føler dog stadig, vi mangler mindst 1 spiller til at kunne dække kanten. Ingen i truppen har samme evner og fart som Salah og Mane ude på kanterne og selvom Shaqiri er en godkendt løsning (og markant bedre løsning end f.eks. Lallana) synes jeg stadig, der mangler lidt.
Jeg havde været mere rolig, hvis Oxlade-Chamberlain var klar, men uden ham og med en skade til en af vores front 3, så er Shaqiri formentlig i spil (evt. Sturridge) og så ser bredden knap så slagkraftig ud.
Vi har en kæmpe bredde til vores motorrum, men når det kommer til at lave mål, synes jeg stadig, at vi er meget tynd besat på bredden. Derfor havde en som Fekir også været perfekt..

Omvendt kan jeg også se nogle argumenter imod – for på en side bør Liverpool være kolde og kyniske og kun fokusere på titler. På den anden side har vi også en manager, som fokusere meget på talentudvikling – med både Wilson, Ojo, Kent, Woodburn og Brewster ser det pludselig rigtig svært ud at komme i betragtning, hvis man henter flere offensive kræfter ind og hvilket billede sender det ikke også til vores næste generation i akademiet? (specielt med tanke på hvad Wilson formåede for Hull i championship i sidste sæson).

Forsvaret

I løbet af året er jeg blevet meget skeptisk/kritisk mht. Matip. Vi har fået et klart billede af, hvorfor vi fik ham gratis. Han er simpelthen for skadesplaget – sammen med Lovren og Gomez føltes det sidste sæson som om, at de 3 tilsammen udgjorde for 1 centerback som man havde til rådighed.
Med salget af Klavan var jeg derfor først og fremmest rystet, men efter at have set Joe Gomez steppe så markant op, er min nervøsitet blevet mindre. Forhåbentlig er skadesplagerne bag ham nu og han kan begynde at vise den potentiale, han længe har været spået til at besidde.
Et lille shout-out skal også gives til vores talent Nathaniel Philips, som viste lovende takter i preseason. Han er vel også en udmærket spiller som pt. 5. valg og er sådan set ham, som erstatter Klavan.

Denne sæson

Jeg tror, Liverpool kan kæmpe med om titlen og synes også, der umiddelbart er gjort nok i dette transfervindue til, at dette kan opnåes – men som det er med alle klubber, kan skader ændre hele situationen og her er vi yderst sårbare på visse positioner. Men som de fleste Liverpool fans i øjeblikket er der stor grund til optimisme og tro på denne sæson. Jeg mener ikke Liverpool er tvunget til at vinde titlen/øvrige pokaler på trods af den store sum, som der blev brugt her i sommer, men jeg forventer til gengæld, at vi kæmper med hele vejen til maj måned.

Jeg er ligeledes meget optimistisk med vores CL-gruppe og var faktisk lettet, da jeg så lodtrækningen, for jeg mener at både Napoli og PSG vil passe rigtig godt til Liverpool spillestil (men selvfølgelig bliver det ikke nogen walkover). Derimod havde jeg været lidt mere skeptisk, hvis vi f.eks. havde havnet i gruppe A med Atletico Madrid, som nok har det bedste defensiv-organiseret hold i Europa.

12 point ud af 12 mulige i ligaen som er en ny Liverpool rekord i PL-æraen og det er på trods af, at dette hold endnu ikke er oppe i fhøjeste gear. Det skal de dog til at komme, da vi går ind i et rigtigt hårdt program om fra weekenden, hvor vi starter ude mod Tottenham og 3 dage senere tager imod PSG!.

Alt tyder dog på, at det bliver en rigtig spændende sæson, som vi går i møde og med Anfield-Fortress i ryggen, er der grund til rigtig stor begejstring og optimisme og tør vi sige en relativ god chance for, at vi står med en pokal i hånden, når vi når til maj måned?

[Blog] Champions League gruppespil 18/19

Lodtrækningen blev, som I nok ved, foretaget torsdag aften. Liverpool var i tredje seedningslag, desværre. Det er på grund af, at UEFA kigger tilbage på de sidste fem sæsoner, når de udregner antallet af point til ranglisten. Og her har Liverpool desværre misset to sæsoner, hvilket næsten med sikkerhed har kostet os en placering i andet seedningslag på bekostning af Benfica, som først sikrede sig adgang til det forjættede land onsdag aften.

Men hvem er det så Liverpool har trukket? Lasse Callesen prøver at give et lille overblik over modstanderne herunder.

Paris Saint-Germain

Et af de hold de fleste nok gerne ville undgå fra første seedningslag. Der er nok værre hold vi kunne trække, men i den grad også bedre. De har købt dyrt ind de sidste par år og har et par verdensstjerne på holdet, som kan drive gæk med de fleste. Her tænkes specielt på Neymar og Mbappé, hvor sidstnævnte i den grad havde et virkelig flot VM. Den andens VM blev vist mere kendt for de teatralske udskejelser, men Neymar er dog stadig en fabelagtig fodboldspiller, som nok skal kunne udstille vores forsvar.

Deres transfervindue har været relativt roligt (dette er skrevet torsdag aften, vinduet lukker først fredag). De har købt Mbappé (var lejet i sidste sæson), Buffon og backen Kehrer. Og de har lidt afgang. Men ikke et hold, som umiddelbart har de store ændringer i truppen. Hvilket må siges at være en fordel med en fast stamme. De har dog skiftet ud på trænerposten i sommer, hvor Tuchel er kommet til. Hans aftryk på truppen og spillet er forhåbentligt ikke fuldendt, når vi møder dem i starten af puljespillet.

De har, ligesom Liverpool, maksimumpoint efter tre kampe i ligaen og en målscore på 9-2. Siden sæsonen 12/13, har de vundet mesterskabet seks gange ud af syv mulige i ligaen, som betegnes blandt de fem bedste i Europa. De har endda fået 83 point eller flere siden 13/14 sæsonen, hvilket ikke er noget man kommer sovende til. I sidste sæson blev det til hele 93 point.

I Champions League de sidste to år, er de røget ud i 16-dels finalen. Sidste år mod Real Madrid og forrige år mod Barcelona. Især returopgøret imod Barcelona må gøre forfærdeligt ondt på dem og stadig sidde i bevidstheden. Efter at have vundet 4-0 i det første opgør smider man det hele på gulvet og taber 6-1 på hjemmebane, dybt inde i overtiden. Lidt det samme skete i det første opgør imod Real Madrid, hvor de indkasserede to mål i de sidste syv minutter. Samlet tabte de 5-2 imod de senere mestre.

 

Klopp om PSG: “PSG are one of the most exciting teams in the world and I think their target is to win the Champions League, so that will be two interesting matches.”

 

Napoli

Vi mødte dem i pre-season, hvor de ikke just sprudlede og blev kørt ud af Anfield på røv og albuer i store dele af kampen. Det er dog værd at have i tankerne, at det netop var pre-season, og at Serie A startede en uge senere end Premier League. De mistede i transfervinduet Jorginho til Chelsea og har skiftet ud på trænerposten, hvor de har fået den rutinerede Ancelotti ind. De har også brugt lidt af pengene fra salget af Jorginho efterfølgende til at forstærke truppen, men ingen store profiler er kommet ind. De har dog fortsat et par stjerner tilbage i truppen, hvor den største vel nok er Hamsik. Men de har også navne som polske Zielinski i truppen, som vi tidligere har været ude efter. Han er kommet godt fra start i Serie A med to mål i lige så mange kampe.

Napoli har siden 2010/2011 sæsonen været en fast bestanddel af top fem i Italien, hvor det er blevet til tre andenpladser. Det er altså ikke et helt ueffent hold vi skal op imod. Derudover laver de også en pæn portion mål og har ikke ladet mange mål gå ind. Også i år, er de kommet godt fra start med to sejre imod Lazio og Milan og en samlet målscore på 5-3.

I Champions League har det været lidt en blandet pose bolcher. Sidste sæson kom de ikke videre fra deres gruppe, året før røg de ud til Real Madrid med 2-6 samlet i 16-dels finalen. De har dog qua deres fine placeringer i Serie A været en fast bestanddel af de europæiske turneringer i en lang række år, som også er årsagen til de endte i 2. seedningslag.

 

Klopp om mødet med Napoli:” Napoli, we beat them in pre-season but it goes without saying these two games will be completely a different challenge.”

 

Red Star Belgrade (Røde Stjerne)

Her står vi med, for de fleste, et helt ubeskrevet blad. Det sidste jeg kan huske omkring dem er, at vi købte Marko Grujic fra dem for et par år siden. Et kig på transfermarkt.com viser, at der ikke mange af deres spillere, som er vurderet særlig højt. Red Star Belgrades trup er vurderet til €34,6 mio. Til sammenligning er Liverpools på samme side vurderet til €876 mio. En lille forskel på de to klubber, må man sige.

De har dog en flot statistik i den hjemlige liga, hvor de er endt som enten nr. 1 eller nr. 2 i stort set samtlige sæsoner de sidste 20 år. Lige nu er de da også på 1. pladsen i ligaen med maksimumpoint efter 5 kampe og har en kamp i hånden i forhold til den nærmeste konkurrent. De lider dog nok under at den serbiske SuperLiga ikke er den mest sexede liga i Europa.

De har ikke været i Champions League før, da de er røget ud i 3. kval runde de sidste mange år og har i stedet for spillet Europa League uden den store succes. De kom videre efter at have vundet på reglen om udebanemål, da de spillede 2-2 imod RB Salzburg i udebanekampen. Det er en nævneværdig skalp, de skaffede sig trods alt. Så man skal ikke undervurdere de serbiske mestre.

Desuden kan det blive noget af en heksekedel i Beograd. Deres fans er ikke bange for at give den god gas på tilskuerpladserne. Og mon ikke noget af dette tages med til Liverpool når de kommer på besøg.

 

Klopp: “Red Star, I watched them last night. They came through and it will be, again, a very, very intense atmosphere I am sure.”

 

Vurderingen

Jeg vil mene at vi er kommet i en stærk gruppe, der er dog værre grupper end vores. PSG er uden tvivl den sværeste modstander, men også Napoli kan give problemer undervejs, hvis vi ikke er klar fra start. Røde Stjerne kommer vi forhåbentligt til at køre ud af banen uden at skulle bruge mange kræfter på det. Det kan give mulighed for at et par af breddespillerne kan få spilletid, mens vi kan spare et par af dem, der ellers skal spille fast resten af sæsonen.

Vi slipper heldigvis for de lange udebaneture til et sted i Rusland vi aldrig har hørt om før, hvor vinteren starter d. 1. september og med det samme rammer -25 grader. Jeg vil betegne det som en skuffelse, hvis vi ikke går videre fra puljen. Dertil er vi for stærke, som jeg ser det.

Om vi lige ender på 1. pladsen i gruppen er ikke til at sige. PSG er et godt hold, som vi har ikke været oppe imod siden 1997, hvor vi røg ud i Europa Cuppen (forgængeren til Champions League) i semifinalen med cifrene 3-2. Umiddelbart vil jeg dog mene vi står godt til dem. Det er et hold, som gerne vil frem på banen og spille fodbold, de har dog nogle kvaliteter, som vi skal have respekt for, som Lovren også er inde på i dette opslag på Instagram

Napoli er dem, som kan drille os og PSG, de har enten en CL eller en EL plads at spille for. Jeg kan ikke forestille mig at Røde Stjerne overløber dem og snupper 3. pladsen, som giver adgang til EL, men baseret på pre-season bør der være en klasseforskel mellem os og dem. Ancelotti er dog en meget succesfuld træner, og det kan være afgørende, at han i september har haft et par måneder til at arbejde med truppen og deres mindset. Får de først en uafgjort eller sejr imod os eller PSG, er gruppen meget åben. Hvis de da vinder imod Røde Stjerne…

 

Desuden er det værd at nævne vores program før og efter kampene i CL. Det kan godt give Klopp nogle nervøse træk, når man ser på hvem vi skal møde før og efter i udvalgte kampe (kampene kan blive rykket en eller to dage på et senere tidspunkt):

September

D. 15. Tottenham ude

D. 18. PSG hjemme

D. 25/26. Chelsea hjemme (Carabao cuppen)

D. 29. Chelsea ude

Oktober

D. 3. Napoli ude

D. 7. Man City hjemme

D. 24. Røde Stjerne ude

November

D. 28. PSG ude

December

D. 1. Everton hjemme

D. 11. Napoli hjemme

D. 15. Man Utd hjemme

Resten af kampprogrammet

 

Så før eller efter stort set alle CL kampene, har vi en større opgave i ligaen. Det kan betyde nogle spillere ikke kan blive hvilet og f.eks. blive pillet ud 15-20 minutter før tid i enkelte kamp, så vi må nok indstille os på at de skal spille alle 90 minutter og bruge en masse kræfter inden vi når til juleprogrammet.

Men der er grobund for flere af de specielle ”European Nights at Anfield”. Hvor jeg dog forventer en mere flad fornemmelse imod Røde Stjerne medmindre vi får et målshow at se.

 

Jeg glæder mig helt vildt til, at Champions League starter og jeg har ret store forventninger til os i turneringen, hvor gruppen vokser på mig mere og mere. Jeg sad i går og tænkte f*** lige efter lodtrækningen. men efter det er faldet lidt på plads så er jeg bestemt positiv omkring denne sæsons Champions League kampagne. PSG, Napoli og Røde Stjerne I kan bare komme an, Liverpool er klar!!

 

Skulle du være interesseret i at se Liverpool i Champions League så hold øje med de rejsepakker vi har i samarbejde med Travel Sense. 

 

[Blog]: Ugens Taktiske Tendens – Week 1

Det var ikke dårligt at være Liverpool-fan i sæsonens første kamp. En overbevisende 4-0 sejr hjemme på Anfield blev det til mod et West Ham-mandskab, der virkede usammenspillede, forvirrede og forpustede. Man kan med rette stille det klassiske spørgsmål: “Var Liverpool gode eller West Ham dårlige?”. Det er i sidste ende underordnet, da de to scenarier altid er sammenhængende, men der er ingen tvivl om, at Liverpool vil møde markant større modstand i løbet af sæsonen.

Midtbanen som omdrejningspunkt

Uanset modstanden stod særligt én ting frem for mig fra kampens start: Det omfattende og fantastiske arbejde leveret af vores tre midtbanespillere – Keita og Milner på hver deres 8’er (box-to-box) position og Wijnaldum på 6’eren (den defensive midtbanespiller). Sidstnævntes position var eneste lille overraskelse på åbningsdagen, men Klopp har nævnt tidligere, at det er en position Gini sagtens kan spille. På dagen vist han da også den taktiske disciplin, styrke og rolighed, som positionen kræver. Nedenfor ses heatmaps, der viser de tre spilleres positioneringer gennem kampen:

Naby Keita

Gini Wijnaldum

James Milner

Efter kampen følte Klopp også behov for at fremhæve midtbanens vigtighed efter kampen:

“At the end it looks like 4-0 is quite comfortable but I’m pretty sure that all three midfielders – or at least these two (Milner and Wijnaldum) – had to run 13km or more. You have to work really hard so a game can look like that. The good thing is all our midfielders – Hendo, Adam [Lallana] – all work. They accept the offensive line sometimes has not exactly the same desire to defend, so they close the gaps and help us with that. That makes their life a bit more uncomfortable, but helps us in other situations.”

I England har det har altid været en værdsat kvalitet hos en spiller at de kunne og ville løbe, gerne for at lave en afgørende tackling og redde kastanjerne ud af ilden. Når Klopp roser spillernes løbepensum, er det dog formentlig noget andet og mere han hentyder til. For særligt de to 8’ere i vores 4-3-3 er ekstremt krævende positioner, når det kommer til at skabe rum til de andre spillere offensivt og defensivt i presspillet. Det er det, som jeg vil forsøge at vise med en række eksempler fra kampen her.

Vores 8’ere er kanter, backs og offensive midtbanespillere

Man siger typisk om 8’ere, ofte kaldet box-to-box midtbanespillere i engelsk fodbold, at det er ekstremt afgørende, at de har et stort løbepensum. Men med variationen af opgaver og positioner de skal indtage på banen, er det også ekstremt taktisk udfordrende at spille 8’er i vores system. Nedenfor gennemgår jeg en række af de forskellige løb og positioner, som vores 8’ere tog i løbet af kampen mod West Ham.

This slideshow requires JavaScript.

Inden for kampens allerførste minut viser Milner to af de ansvarsopgaver, som vores 8’ere har, der ikke nødvendigvis passer på den klassiske forståelse af en box-to-box midtbanespillere. I stedet for at indtage en position mellem Trent Alexander-Arnold og Wijnaldum åbner Milner i stedet spillet op og løber ud, for at agere kantspiller. Dette tillader nemlig TAA at lave et såkaldt ‘underlap’ snarere end det overlap, som man er vant til at spille med fra sine backs når man står ude på Kløvermarken og spiller seriebold. Udover at de bredde løb fra den centrale midtbane strækker modstanderens organisation, så sikrer den også, at TAA kan få bolden tilbage i en mere fordelagtig position tættere på vores angrebskæde, end hvis Milner havde løbet centralt og lavet en 1-2, hvor TAA havde fået bolden igen bredt i banen.

Inden minuttet er overstået viser Milner et af de gennemgående ansvar, som 8’eren modsat spillet har, nemlig at lave direkte løb i feltet. Man så det fra både Keita og Milner, men næsten udelukkende når spillet foregik modsat deres egen side af banen. Dette tillader, at den nærmeste 8’er altid er spilbar tæt på bolden, og det skaber rum til angriberne, særligt Firmino, der ofte vil komme i mod bolden. På det sidste billede kan man således se, at både Mané og Firmino er kommet mod bolden, hvilket har trukket forsvarskæden ud mod højre. Milner skal til at løbe i rummet mellem midterforsvarerne, hvilket kan få Ogbonna til at løbe mod ham og i sidste ende efterlade venstrebacken isoleret med Salah på bagstolpen.

This slideshow requires JavaScript.

I det mere etablerede opspil har 8’eren (især Milner, formentlig for at få TAA længere frem på banen) også ansvar for at gå ned og starte spillet. På første billede ses hvordan Milner trækker ned og nærmest står en højreback, mens TAA er trukket frem som en slags højrekant. Det mest interessante sker dog efterfølgende, for samtidig med at spillet centeres, begynder Milner på et ekstremt aggressivt dybdeløb. På kun 12 sekunder går fra højreback til yderste centrale midtbanespillere til et dybdeløb på bagkæden, præcist som han gjorde i modsatte side i det første minut. Igen er dette afgørende for opspillet, og de konstante rokader er også med til at åbne West Hams midtbane op, så der et par minutter senere er helt åbent for Keita, der leder til vores første scoring.

Ekstremt sideforskydende og aggressive i det centrale pres

Defensivt spiller vores tre midtbanespillere også en absolut nøglerolle. Typisk vil man prøve at lave presfælder, hvis man arbejder med et højt pres. Her kan fokus enten være på at få modstanderen til at spille den bredt, typisk på backen, som så forsøges overmandet. Liverpool spillede dog i sæsonens første kamp med centrale presfælder.

This slideshow requires JavaScript.

Når man gerne vil lokke bolden mod den centrale del af banen, så er det vigtigste at lukke kanterne resolut af. I situationen ovenfor ses hvordan dette foregik i kampen. Salah starter et pres på boldholderen i den ene side, der får forsvarsspilleren til at vende spillet mod den anden side af banen. Umiddelbart står Mané i en meget central position, men som man kan se på det andet billede, sprinter han op for at lukke afleveringsmuligheden til backen. Dette får den centrale forsvarsspiller til at løbe fremad med bolden, hvilket får Keita til at sprinte i fuld fart lige mod ham. Igen stresses opspillet, men Balbuena forsøger at holde roen og spille den op centralt i banen til Rice. Med denne aflevering går West Ham lige i fælden, og Rice får ikke et sekunds ro på bolden inden han er omringet af både Keita og Firmino, der går ekstremt aggressivt i presset, mens Wijnaldum og Milner står relativt tæt, for at lukke de korte afleveringsmuligheder. Som man kan se på det sidste billede er der ikke en eneste West Ham spiller i nærheden for stakkels Rice, mens der modsat er hele fem Liverpoolspillere omkring boldholderen.

Det kan dog ikke undgås at modstanderne kommer over kanten engang i mellem. Særligt når man som West Ham har sat spillet ekstremt meget op på, at deres kanter Felipe Anderson og Antonio skulle bære det offensive spil. I efterhånden mange år har Liverpool virket til at være svage på indlæg. Hvor omverdenen, og os fans, ofte har fokuseret på de centrale forsvarsspilleres manglende kynisme, så har Klopp gentagende gange understreget, at der allerede er blevet begået fejl, hvis der overhovedet slås et indlæg. Er man i tvivl om vigtigheden af dette i det taktiske oplæg, så fik man heldigvis muligheden for at mundaflæse Virgil van Dijk efter Mané ikke gik aggressivt nok på boldholderen:

Ovenstående situation opstår fordi Mané ikke er aggressiv nok i presset, men også fordi midtbanen for en gangs skyld ikke sideforskyder godt nok. Flere gange i løbet af kampen står alle tre midtbanespillere inden for et ekstremt lille areal, for netop at lukke 1-2 afleveringer og rum på kanterne ned. Dette ses løbende i kampen, men det tydeligste eksempel er billedet nedenfor, hvor Milner, som den midtbanespiller, der er længst fra bolden, står på samme side af banen, som bolden er på, mens der er få meter mellem Gini og Keita.

 

På alle måder er vores midtbane ekstremt afgørende for resultatet i West Ham og for vores muligheder fremadrettet i sæsonen. De gode nyheder er, at trioen, der startede i weekenden var blandt banens tre bedste spillere, mens vi havde både Fabinho, Henderson og Lallana tilgængelige fra bænken. Det skal nok blive en god sæson.

 

Alle screenshots fra kampen er taget fra Viaplay og 6´eren.

[Blog:] I år er det vores år…måske

“I år er det vores år” og “Der er altid næste sæson.”

Den første sætning bliver ytret af fodboldfans over hele verden, når en ny sæson står for døren. Den anden sætning er noget, man som Liverpool fan har kunnet sige i en del år efterhånden. Særligt efter sæsoner som den forgangne, hvor man har været tæt på, men alligevel har måttet afslutte sæsonen uden en pokal til trofæskabet.

Til trods for at klubben endnu engang måtte slutte en sæson tomhændet, blomstrer optimismen i en sjælden grad på og omkring Anfield op mod den kommende sæson.

Der er brugt store summer på at opgradere bredden på en trup, der formåede at spille sig i en Champions League finale og generelt leverede noget af de bedste spil fra et Liverpool-hold i mange år. Unge spillere som Alexander-Arnold og en Andy Robertson har udviklet sig til habile spillere, mens spillere som Firmino og naturligvis Salah har udviklet sig til regulære stjerner for Jürgen Klopp.

Der er således nok at se frem til med begejstring. Og det er der da også en del, som gør. Mig selv inklusiv.

Alligevel hænger skyggen af de manglende pokaler over Jürgen Klopp. Siden han kom til klubben, har man tabt tre finaler og til trods for, at man er endt i top fire de to seneste sæsoner, har man ikke rigtigt været i nærheden af mesterskabet. Men i år skal det være. Fortsæt læsning “[Blog:] I år er det vores år…måske”

[Resultat] Sæsonen afstemning 2017/2018

De danske Liverpool-fans har stemt og 337 fans har afgivet deres stemme i vores rundspørge omkring forskellige emner, der handler om Liverpool FC og den netop overståede sæson.

Tilfredshed med sæsonen

Hvor tilfredse har I været med sæsonen? I har været ret tilfredse, må man sige. På skalaen 1 til 5, hvor 1 er det dårligste har 85% af jer givet sæsonen et flot 4 tal. 11,5% giver den sågar et 5 tal. Det har bestemt været en godkendt sæson, med en top 4 placering og CL finalen, som nok trækker godt op i vurderingen fra jer. Ingen har givet en negativ karakter til denne sæsonen, hvilket er meget sigende for den præstation vi har set. Hvis et par af de blundere vi så hist og her var undgået, kunne vi nok have kravlet en eller to placeringer op i ligaen. Champions League kom dog til at fylde for meget til slut, forståeligt nok.

Sæsonens anden bedste spiller

Eftersom der nok er ret stor enighed om, at Mo Salah har været den bedste spiller i Liverpool i år, ville vi hellere høre, hvem I mener har været den anden bedste i den overståede sæson.

Den anden bedste spiller i Liverpool i 2017/2018 sæsonen blev Roberto Firmino. Han fik 58% af jeres stemmer og vinder med en relativt stor margin ned til nr. 2, som er Robertson med 18%, mens Van Dijk er nr. 3 med 13% af stemmerne. En meget flot sæson af Firmino, hvor han har bygget på og bygget på. Det er som om arbejdsradiusen er blevet større samtidigt med han nu laver det ene mål efter det andet, samt assisterer sine holdkammerater hyppigt. En utroligt vigtig spiller både offensivt men også defensivt. Ikke den store uenighed på det område må man sige. Og så skal I ikke snydes for hans kung fu spark.

Årets unge spiller

Det er heller ikke den store tvivl om, hvem der har været årets unge spiller i klubben. Der var ikke mange at vælge imellem. Umiddelbart var der Solanke, Gomez og Alexander-Arnold. Der var aldrig spænding om resultatet: Alexander-Arnold vinder med 98% af stemmerne. Den unge scouser går generelt uimponeret til opgaven, men viste alligevel et før uset format i kampene mod Man City, hvor han mere eller mindre holdt Sané fra fadet. Der var enkelte svipsere, men da han er fortsat ung kan man ikke forvente han spiller fejlfrit. Han har helt sikkert en stor karriere foran sig. Derudover har han også lige krydret sæsonen med først en udtagelse til VM og i går aftes, torsdag, blev det også til debut for det engelske landshold.

Sæsonens overraskelse

Den største overraskelse i denne sæson er Robertson, som ret overbevisende trak 74% af stemmerne. Oxlade-Chamberlain tager anden pladsen med 15,7% af stemmerne, mens Alexander-Arnold får fine 7,4% af jeres stemmer på 3. pladsen i den kategori. Hvem havde troet en spiller, som blev sendt den modsatte vej af Kevin Stewart+£2m ville få sådan en halvsæson i Liverpool? De første kampe i efteråret var lidt på det jævne og han spillede generelt ikke meget, men han greb i den grad chancen da Moreno blev skadet omkring jul og har totalt overtaget positionen på venstre back. Det ligner et gevaldigt røverkøb, hvis han kan holde de takter, som han viste i 2018.

Sæsonens skuffelse

Den største skuffelse i år er der dog noget mere uenighed omkring og det var tæt indtil det sidste. Solanke fik 29,1% af stemmerne på 1. pladsen. Lallana 28,2% på anden pladsen og Matip 22,8%. Næsten dødt løb imellem de tre. Solanke have folk nok forventet flere mål af, Lallanas sæson blev ødelagt af skader mens Matip ikke rigtig havde tur i den og røg ud på bænken da Van Dijk blev købt og efterfulgt af en skade der sluttede hans sæson tidligt. Det er nok ikke en sæson, som nogen af dem ser tilbage på med et stort smil. Solanke kan dog trøste sig med at han fik scoret sit første mål i PL, men det kom dog først i den sidste kamp.

Tilfredshed med Klopp

Den generelle tilfreds med Klopp er stor. 69,4% af jer mener at han gør det ”verdensklasse”, som er den højeste vurdering i denne afstemning. 28,6% mener han er på niveauet lige under og de sidste 1,5% mener han gør det gennemsnitligt. Opbakningen til Klopp er stor i den danske fanbase må man sige, hvor de tidligere negative tunger er blevet mere positive. Han formår at få holdet til at spille fantastisk fodbold, charmere alt og alle omkring sig på pressemøderne, samtidigt med at han lige kan snige en lidt grovere bemærkning afsted uden at han får problemer med det. Spillerne virker utroligt glade for ham og vil gå igennem ild og vand ved hans side. Han har en god fornemmelse for omklædningsrummet, hvor han altid ved hvornår spillerne skal have den store tur eller måske har brug for opmuntrende ord, hvilket oftest kan ses på banen efter pausen. Han og de andre i ledelsen fik lidt hug for sidste sommers transfervindue, men det lader til at han er stålsat, når han har besluttet sig for en bestemt spiller, hvilket viste sig succesfuldt i vinter og forhåbentligt vil vise igen her til sommer med Keita. Skøn, skøn mand.

 

Hvor skal vi forstærkes

Der er ingen tvivl om, hvor I mener der skal hentes forstærkninger ind i dette transfervindue: målmandsposten. 72,1% af jer ser gerne at Karius ikke længere er 1. valg i klubben. Det skal dog siges at denne afstemning blev oprettet i dagene efter CL finalen, hvilket kan have haft indflydelse på nogle af jeres stemmer. Ellers mener 10% at det er den centrale midtbane, der skal forstærkes (spoiler alert, det er den allerede!), mens det centrale forsvar får 6,5% af stemmerne. Målmandsposten har været en position, som alt for længe har stået for skud i løbet af flere sæsoner og været en evig kilde til uro. Mignolet har meget længe været udskældt og da Karius endelig var begyndt at ligne et sikkert valg, kom så CL-finalen – hvor en albue fra Ramos nok spillede ind på især det første mål. Det bliver uden tvivl svært for Karius at rejse sig efter den kamp samt få forsvaret til at tro på ham igen. Derfor kan et nyindkøb blive en absolut nødvendighed.

Årets profil

Til slut havde gav vi jer muligheden for at fortælle os, hvem I mener der fortjener at blive fremhævet, som ”årets profil”. Der var ingen kriterier. Det var jer selvom som kunne danne rammen omkring dette spørgsmål. Vi ville egentlig bringe de tre bedste, men der var for mange gode til, at vi ville begrænse os. Så her kommer de syv bedste besvarelser i en ikke-prioriteret rækkefølge:

  • Der er kun én: Jürgen Norbert Klopp. Det er helt vildt hvor meget han har flyttet holdet, samlet fansene omkring klubben og styrket fremtidsudsigterne helt vildt på kort tid. Vi har lige tabt en Champions League-finale, men jeg glæder mig allerede helt vildt til næste år. Får han 4-5 handler igennem uden at vi sælger en starter, så tror jeg fuldt ud på vi kan være med til at spille om titlen. NEXT YEAR!
  • Jeg synes helt klart at Robertson fortjener den (hvis vi lige glemmer Salah et øjeblik). Vi taler om en mand, der for få år siden tweetede om, at han var broke og her et par år senere har været i CHL-finalen og er blandt de mest dynamiske backs i PL. Det er godt nok imponerende. Hans work rate er fantastisk, han giver alt hvad han har for holdet og så kommer han med nogle fantastiske indlæg.
  • Jeg går med Trent. Sikke en udvikling knægten har været i gennem. Ingen regnede for alvor med ham inden sæsonen. Men den måde han har grebet chancen på, har lært af sine fejl og fejet den ene verdensklasse wing væk efter den anden i denne sæson er imponerende af en SÅ ung gut. Hans kamp mod City på Anfield var enestående. Han er på vej frem og han stopper ikke her. Uden tvivl en spiller Liverpool kan regne med de næste 10-15 år. Fantastisk!!
  • Der har efter min mening været mange fremtrædende præstationer igennem sæsonen, hvor jeg vil fremhæve Salah, Firmino, Robertson, The Ox og VVD. Mit valg falder dog på Firmino, hvilket der er mange grunde til. Det er bl.a. pga. hans enorme arbejdsraseri både i genpres efter boldtab af både ham selv og holdkammerater i nærheden, samt at han erobrer mange bolde ved “pres oppe fra”, hvilket midtbanespillere sjældent er forberedt på. Samtidig har han ofte været nede på kanterne for at dække af for Mané og Salah, når de ikke har haft overskud til det påkrævede defensive arbejde. Derudover har hans angriber-stil, ofte som hængende angriber, i mange kampsituationer medført meget plads til, at Salah kan lave sine dybdeløb og løb ind i og omkring feltet, hvilket har givet utallige af Salahs mål. Og sidst men ikke mindst, så er det fantastisk at se den store udvikling i antallet af mål han er involveret i (mål og assist) i denne sæson ift. tidligere, hvor han nu efterhånden begynder at ligne en rigtig 9’er på sine statistikker.
  • Vil gerne fremhæve James Milner. Sidste sæson blev han ikke vurderet stærk nok til den centrale midtbane, og spillede derfor venstre back det meste af sæsonen. Da denne sæson startede forventede jeg derfor, at han ville være en bredde spiller, som ville starte på positioner, hvor der var skader i idealopstillingen. Sådan var hans rolle også i starten af sæson. Lidt efter lidt kæmpede han sig dog til en fast plads på midtbanen, og det var meget fortjent! Altid en fremragende arbejdsindsats, et ekstremt højt bundniveau og flest assist i en CL sæson nogensinde. James Milner fortjener stor hæder for sin sæson, og han fortjener det om nogen, pga. hans professionalisme. Der er aldrig noget brok, han lader bare fødderne og sit hårde arbejde tale.
  • Det nemme svar ville være Salah, men jeg vælger Van Dijk. Da vi solgte Coutinho, var jeg af den overbevisning, at byttet mellem Coutinho/Van Dijk (+ en pose penge) gjorde os stærkere – og det mener jeg blev tydeliggjort i slutningen af sæsonen. Den indflydelse hans kæmpe overblik og store styrke har haft, har været uovertruffen. Stærkt af Klopp at addressere et vigtigt need for os og bruge mange penge på en fremtidig anfører, der forstærker os fra dag 1 både defensivt men også offensivt på dødboldene (det husker Everton nok også). Fantastisk spiller!
  • Synes Chamberlain har gjort en fantastisk figur. På banen sled han i starten men viste flere og flere eksempler på dels klassen han besidder, dels at han er en Klopp spiller. Til gengæld viste han straks sine kvaliteter udenfor banen, bedste eksempel måden hvorpå han tog over for og beskyttede Coutinho i interview. Han virker meget moden og som en person, der virkelig er med til at binde et omklædningsrum sammen.

 

[Blog] Liverpools regnskab

Vi har fået Martin Birch, som til dagligt arbejder som statsautoriseretrevisor til at se lidt på de tal, som er blevet offentliggjort i denne uge. Desværre er hele regnskabet ikke offentliggjort endnu, men kun nogle af talene. Der kommer muligvis en opfølgning på tallene når hele regnskabet er tilgængeligt, hvor det er muligt at se nærmere på disse.

Indledning

Liverpool har netop offentliggjort deres regnskab for regnskabsåret 1. april 2016 – 31. maj 2017. Salget af Coutinho og købet af Vin Dijk vil derfor først påvirke det næste regnskab.

Der kan være mange holdninger til økonomi og fodbold. Indlægget tager ikke stilling til om en ændring af indtægter på kampdage er godt eller skidt, eller om billetpriser er fair etc.

Selve årsrapporten for 2016-17 er endnu ikke offentliggjort, så det bygger alene på diverse artikler fra engelske medier og Liverpools egen pressemeddelelse.

Highlights

  • Resultat efter skat +£39 mio. (2015/16: -£21 mio.)
  • Omsætning +20,5%
    • Medieomsætning +24%
    • Reklamer og sponsorer +17%
    • Indtægter på kampdage +19%
  • Investeringer i infrastruktur og spillere på £91 mio.

Året der er gået

2016/17 sæsonen var jo, desværre, en sæson uden europæisk fodbold og de dertil hørende indtægter samtidigt er det et år med forholdsvis få hjemmekampe (24).

Det var året hvor den nye main-stand åbnede. Heraf er en del pladser i den dyrere ende med mange hospitality billeter. Stigningen i indtægter på kampdage (+£12 mio.) kan primært tilskrives åbningen af den nye Main-stand, og det selvom der som nævnt var få hjemmekampe i sæsonen. Main-stand har samlet kostet i omegnen af £110 mio. Investeringen er sikret via et lån fra Fenway uden løbetid og ikke mindst til en rente på 1,24%.

 

Den højere medieomsætning kan tilskrives den nye 3-årige TV-aftale for Premier League. Regnskabet dækker det første år af aftalen.

Det var samtidigt året, hvor 125 års jubilæumstrøjen slog alle salgsrekorder.

Hvis man ser alene på pengestrømmene og ikke de regnskabsmæssige resultater gav driften et overskud på £71 mio., mens der samtidigt blev investeret £91 mio. i infrastruktur og spillere, hvoraf £51 mio. gik til infrastruktur, som den nye main-stand, etablering af nye butikker i USA, Hong Kong, Canada og Holland og en ny bane på Anfield, som det mest væsentligste.

Som det ses er der et negativt cash flow og som følge heraf er klubbens netto bankgæld også steget fra £22 mio. til £67 mio. Hvilket må betragtes som en meget stor stigning. Specielt sammenholdt med den samtidigt store gæld til Fenway Sports Group.

Der er i året købt 6 spillere: Sadio Mane, Gini Wijnaldum, Loris Karius, Joel Matip, Ragnar Klavan og Alex Manninger. Disse spillere er måske der hvor man bedst ser hvor gamle nogle af tallene er.
I året forlod 11 førsteholdsspillere Liverpool og 11 akademi spillere skrev en professionel kontrakt. De samlede lønninger steg med 8% og Liverpool beskæftiger mere end 700 folk – der er altså tale om en meget stor arbejdsplads for byen ikke bare i turist omsætning, men også i hverdagen.

Fremtiden

Jeg er sikker på, at det næste regnskab for Liverpool igen vil vise en positiv trend. Selv uden salget af Coutinho og Champions League penge virker det til, at Liverpool har et stort momentum på sponsor-siden. Samtidigt har den europæiske kampagne sikret flere hjemmekampe, vores kampe er oftest på fornuftige tidspunkter og klubben har stor fokus på, at øge indtægterne på kampdage.

Den modsatte vej trækker, at der nu skal afskrives på den nye main-stand. Det vil betyde en omkostning på mellem £ 11 mio. – £ 36 mio. Hertil kommer en rente på £1,4 mio. som følge af lånet fra Fenway.

Vores nuværende succes vil have medført nogle større bonusbetalinger til spillere, og på trods af vi ikke længere skal betale Coutinho’s løn er det mit gæt, at bl.a. Salah er kommet til på en fornuftig løn, samt Firminhos målbonusser alene trækker nogle mio. £ ud.

En anden ny post vi kender til er afskrivningen på Van Dijks transfersum, og med en kontrakt på 4,5 år og en transfersum på £75 mio. giver en omkostning på afskrivning af kontraktrettigheden på £16,6 mio.

På trods af flere større kendte poster skal der dog flere af dem til ikke at kunne indeholdes i bare præmiepengene fra Champions League. I præmiepenge kan en perfekt Champions League give €57,2 mio (hvilket vi allerede nu ved at det ikke bliver), hertil kommer fordeling af yderligere penge i forhold til TV-kampe, antal hold fra England m.v.

Det kommende år bliver også året hvor udbygningen af Kirky begynder. En investering på £50 mio. over de næste år.

Afslutning

Ovenstående er de tørre facts. Bag facts’ene er der mange følelser. Følelser omkring transfer-fees, lønninger, Fenway Sports Group, lokal befolkningen og meget mere.

De tørre facts viser, at Liverpools økonomi går fremad. Der investeres store summer ikke bare i holdet, men i hele klubben. Det virker som, at der tænkes i en helhed der bygger fundamentet op nedefra og udfra min mening giver en langsigtet og holdbar fremtid for Liverpool. En anden diskussion er de lokale fans fra byen og deres mulighed for en hverdag med fodboldholdet. En diskussion, som hænger tæt sammen med den samlede økonomi, men som må gemmes til et andet indlæg.

[Blog] Hvad så nu Liverpool?

Det er januar måned. Transferbølgen med rygter, forventninger og skuffelser går endnu en gang sin vante tur i manegen. Status er at vi mistede Coutinho til Barcelona for 1,2 milliarder kroner, vi har købt Van Dijk for 630 millioner kroner og så er det netop blevet offentliggjort tidligere i dag at Liverpool ikke henter Keita i dette vindue, af Leipzig. Jeg tror ikke Klopp bringer andre ind i dette vindue udover at vise sin interesse for Lemar i Monaco – dog tror jeg først vi går all in på ham til sommer.

Fortsæt læsning “[Blog] Hvad så nu Liverpool?”

[Blog] Salget af Coutinho

Klubben bekræftede sidst på eftermiddag lørdag, at man havde fået lavet en aftale omkring Coutinho med Barcelona. Barcelona må nu få lov til at forhandle kontrakt med Coutinho. Flere af de troværdige kilder, melder om samlet en pris inkl. Add-ons på omkring £142m for den 25-årige midtbanespiller.

Jeg tror alle er enige om at det bare var et spørgsmål om tid før skiftet ville gå igennem. Men jeg troede helt oprigtigt på at det først ville ske til sommer og at FSG og Klopp havde is nok i maven til at sige nej til nye tilnærmelse fra Barcelona. Evt. havde lavet en aftale om at skifte til sommer, som man har set så mange gange før. Men det lader til at klubben på ingen måde kunne holde på Coutinho, som trods alt har fire år tilbage af sin kontrakt. Klopp fortæller at man har prøvet på ALT for at overtale ham om at blive men uden held.

Fortsæt læsning “[Blog] Salget af Coutinho”

[Boguddrag] Liverpool i Blodet

Vi har fået lov til at dele et kapitel af bogen Liverpool i Blodet og samtidigt har du mulighed for at vinde bogen. Det eneste du skal gøre er at gætte resultatet imellem Liverpool og Manchester United samt første målscorer. Du kan deltage i konkurrencen her

Her bringer vi kapitlet:  Ristet af de røde djævle.

Og du kan købe bogen her

Henrik I mange år gjorde det ondt helt ind i kroppen, når Liverpool tabte til Manchester United. Det var i 90’erne, hvor alt gik galt, og verden endte i ren ubalance mellem godt og ondt, da Manchesterklubben fuldstændig og aldeles overtog Liverpools dominans i England og Europa. Jeg husker præcis, hvornår det skete. Nogen vil hævde, at det var, da United købte den gale franskmand ved navn Eric Cantona, men det er ikke tilfældet. I min verden skete det året efter. Manchester var en klub på vej op, og Liverpool på vej ned. Begge klubber gik på indkøb i Nottingham Forest. Liverpool købte Nigel Clough, og Manchester United hentede Roy Keane. I de år var det begrænset, hvor mange kampe fra den engelske liga man så i Danmark, så jeg kunne uden problem hævde, at Clough var et klassekøb, og at han ville få Liverpool tilbage på sporet.

Det gjorde jeg i hvert fald den lørdag eftermiddag i Tilst ved Aarhus, hvor jeg sammen med min kammerat Rene fulgte med i sæsonstarten til sæsonen 1993-94 på tekst-tv. »Bare vent, Nigel Clough får Liverpool tilbage på sporet, og så er vi færdige med det United-pjat,« sagde jeg til René, der boede med sin familie i det hus, hvor vi sad. René, dennes bror og far var alle glade for Manchester United, og jeg skal love for, at jeg tog fejl, og de fik ret. Fra da af var jeg til grin, hver gang vi snakkede fodbold. Jeg var udadtil stor optimist, når det angik Liverpool, men i bund og grund kunne jeg jo godt se skriften på væggen. Liverpool var på vej mod et sort hul, mens United var på vej til fest, farver og konstante tømmermænd forårsaget af diverse former for sejrschampagne. Og ikke bare tog de røde djævle over på fodboldbanen, men også økonomisk kørte de fra alt og alle i forbindelse med Premier Leagues begyndelse. De solgte trøjer, som Bilka sælger fredagsslik, og United blev et »brand«. Når jeg har det allerværst i mit fodboldhoved, så hader jeg Manchester United. De har gjort så meget skidt for mit liv, selvom de i virkeligheden ikke har gjort en fløjtende fis. I min fantasiverden, hvor jeg har styr på verden og ved en masse om fodbold, har de ødelagt alt. Jeg skrev og skrev om fodbold. Skrev, hvad Liverpool burde gøre, og roste spillerne og forsvarede de forskellige trænere, men inderst inde vidste jeg jo godt, at vi aldrig ville indhente Manchester United. De ville vinde alt og aldrig stoppe igen. Vi købte Clough, de købte Keane. Vi købte Collymore, de købte Andy Cole. Vi købte Torben Piechnik, de købte Peter Schmeichel og så videre og så videre. Og det brændte inden i mig. De af mine venner, der holdt med Manchester United, hånede mig konstant: »I er så ringe,« sagde de. Og med »I« mente de Liverpool og mig. Jeg var elendig, og United var de bedste. Og vi tabte altid til dem, selv når vi spillede godt.

Engang sad jeg på diskotek Edison i Aarhus og så Liverpool tabe mod Manchester. Jeg var sammen med mine venner Kasper og Casper. Kasper holdt som mig med Liverpool, mens Casper holdt med United. United vandt sikkert 3-1 efter en masse fejl af Liverpool og mål af Pallister eller Cole, og da kampen var slut, var jeg i kulkælderen. Så kom Caspers kæreste for at hente ham. »Har I set mine nye støvler?« spurgte Maria, som hun hed og hedder den dag i dag. Jeg svarede, at jeg sgu da ville skide på hendes nye støvler. Og så blev hun sur. Og så gik de. Hun forstod mig ikke, men nye støvler var på det tidspunkt cirka lige så vigtigt, som vejret er godt i Danmark i november … eller noget. Jeg var bare sur og træt af det hele.

1999. Jeg er på arbejde i Østjyllands Postcenter. Det er onsdag og Champions League-finale, men jeg er ikke så interesseret, da Liverpool jo ikke er så gode til at kvalificere sig til den fineste turnering. Kampen står mellem Manchester United og Bayern München. På min cykeltur på vej hjem fra arbejdet hører jeg et brøl fra en lejlighed og kort tid efter endnu et fra en anden lejlighed. Da jeg kommer hjem, har United vundet 2-1 over Bayern. Jeg tænker, at det er godt. Nu kan det være, at folk igen begynder at tage engelsk fodbold alvorligt. Jeg burde hade dette øjeblik, men jeg er godt tilfreds.

Der gik dog ikke længe, inden jeg fortrød denne følelse. Det var jo United, og nu skulle man drilles igen. Hånes. Heldigvis havde Liverpool fire sejre i turneringen, før den skiftede navn. Fire sejre, som jeg håbede, United aldrig ville nå. I mit indre vidste jeg godt, at Liverpool aldrig ville vinde turneringen igen. De gode dage var forbi, og nu herskede Manchester United. Liverpool kunne håbe på at vinde en mindre engelsk cupturnering, som de havde gjort fire år tidligere, da de havde besejret mægtige Bolton i Liga Cup-finalen. Nu er jeg blevet voksen. Jeg er blevet skilt og har to børn i skolealderen. Til skolearrangementerne møder man mangt en fortvivlet mand, der i bund og grund hellere ville sidde på et stadion med en kold øl end at overvære endnu en rædsel af en sangforestilling fra skolens måske knap så musikalske andenklasser, der som traditionen byder, er smidt på scenen for at fremføre nogle af vort lands herlige børnesange. Vores maskulinitet er reduceret til en svag tanke om en ungdom med fest og øl og masser af fodbold. Nu skræller vi gulerødder og støvsuger og gør, alt hvad der skal til for at fremstå åh så rigtige i det kvindelige køns øjne. Fire af fædrene holder med Manchester United og meget lidt med Liverpool FC. Vi er i samme båd nu. Både i forhold til fodbolden og feminiseringen af vores hverdag. Liverpool og Manchester har sløje år, og det er City og Chelsea, der er førende. Jeg er blevet vant til det, men for dem er det nyt. United er stadig en af verdens rigeste klubber og burde være i toppen af Europa. Liverpool derimod har ikke længere krav på andet end en god placering i ny og næ. Vi driller hinanden, når vi ses, men det er med et smil på læben. Det kan være hårdt at være i mindretal, men jeg har ikke noget problem med det overhovedet. Én ting har jeg lært, at JEG intet har med Liverpools præstationer at gøre, og at folk, der holder med Manchester United, sagtens kan være nogle forfærdelig rare mennesker. Den eneste forskel, der er på os, er, at de holder med Manchester United, og at jeg holder med Liverpool. Jeg er blevet rund på mine ældre dage, og som tidligere beskrevet er det fodbolden, jeg elsker at tale om og ikke nødvendigvis, hvem man holder med.

På vores tur mod denne bog var vi et smut forbi fodboldkommentator Morten Bruun. Morten lagde ikke skjul på, at han holder med Manchester United, men han lagde ej heller skjul på, at han ikke er så meget fan, at et nederlag går ham synderligt på. På en skala fra 1 til 10 tildelte han sig selv et femtal. Dette kunne måske også ses af, at det var et billede af Carlos Tévez, der hang på køleskabet. En spiller, der nok var god i Manchester, men som mange United-folk nok var blevet trætte af, da han skiftede til Manchester City. Jeg kan lide Morten Bruun som kommentator. Jeg kender ham ikke personligt, men har altid ment, at han var en meget vidende kommentator. At vi så ikke altid er enige om tingene, er noget andet, men det kan jo også være mig, der tager fejl. Jeg har flere gange oplevet, at folk med tilhørsforhold til Liverpool, har været efter Morten Bruun og sagt, at han var forudindtaget i sine kommentarer. Bruun selv sagde denne dag, at han ikke kendte mere nærtagende fans end fans af Liverpool. Nogen ville tage det som en fornærmelse, men jeg forstod ham og tog det til mig.

Jeg har holdt med Liverpool, siden jeg var en lille dreng. Da de vandt alt, var jeg ligeglad med andre klubber. Kunne endda glæde mig over andres glæde, men da de røde fra Manchester tog over, begyndte jeg at blive en anelse bitter og nærtagende. Jeg tog alle deres stikpiller ind. Det gjorde mig ikke godt. Men hvorfor? Skillepunktet kom, da de vandt deres mesterskab nummer 19. Nu var de den klub i England med flest mesterskaber. Den dag var jeg en lettet mand. De var bedre end os. Og det var helt OK. Jeg ville ønske at Liverpool var bedre, men der var og er intet, JEG kan gøre ved det. Det er bare fodbold. Fodbold er ikke vigtigere end liv og død. Fodbold er fodbold, og i bund og grund er jeg mere interesseret i at holde om og holde af mine nærmeste. Fodbold er ikke bedre end sex. Fodbold er en religion, hvor jeg intet har at byde ind med. Jeg har efterhånden en del venner og bekendte, der holder med Manchester United. Det er fint med mig. Jeg kan mærke, at jeg på det personlige plan nærmer mig Morten Bruun i forhold til resultaterne på banen.

Jeg bliver bare ikke længere bitter over fodbold. Jeg har det ikke som mine medforfattere. Bevares, at tabe til Manchester United er stadig det værste, jeg ved, men jeg kommer mig hurtigt over det. Tidligere kunne jeg ikke se disse kampe uden vanvittige nerver og ondt i maven. Nu ser jeg dem med en helt anden ro, hvilket kan frustrere dem, jeg ser kampene med. Det er jo bare fodbold. Det er, som om vi gør fodbold til et symptom for vores samfund. I stedet for at kæmpe mod de virkelige problemer, så kæmper vi mod modstandere af andre klubber. Bevares, jeg synes, verden til tider er rådden og forskruet, men samtidig synes jeg, det er sygt, at vi bruger mere tid på at råbe ad de andres hold, end at råbe op om, at der dør tusindvis af arbejdere i forbindelse med konstruktionen af fodboldstadions i Qatar. Har Morten Bruun ret, når han påstår, at Liverpools fans er nærtagende? Man kunne beskylde mig for at være benovet over sådan at drikke kaffe med en tidligere dansk topspiller og nuværende tv-kommentator og hoppe på Bruuns vogn, men på den anden side, så har manden måske ret. Liverpools fans er konstant på nakken af andre klubber. Så er deres fans ikke gode nok, så er der det ene, og så er der det andet i vejen. Og hvis nogen skriver noget negativt om klubben, er vi på vagt og svarer hurtigt igen via de sociale medier. Jeg ved det, for jeg har været der. Flere gange. Alt fra en artikel på DR’s hjemmeside om Kenny Dalglish til pressens dækning af Suarez’ opgør med Patrice Evra. Jeg skrev tre tætte sider og sendte til de fleste danske aviser som forsvar for Suárez. Jeg hørte intet til det, men det red mig som en mare, at jeg mente, at pressen havde fremstillet historien helt forkert. Havde jeg haft det på samme måde, hvis det havde været en anden spiller i en anden klub? Hvis det eksempelvis havde været Suárez og Yaya Touré? Jeg tror det ikke, men tvivlen kommer mig næppe til gode. Måske er jeg både nærtagende over for skriverier om Liverpool og over for Manchester United. Personligt har jeg i hvert fald været ret nærtagende, når jeg kigger tilbage. Og mens jeg skriver dette, nager det mig faktisk, at Bruun flere gange var været kritisk over for Mamadou Sakho. Hvordan kan han tillade sig at være det over for dette pragteksemplar af en spiller?

Du kan læse flere uddrag af bogen her

[Blog] Smutter Coutinho til vinter? Nej

Jeg havde egentlig regnet med at alt påstyret omkring Coutinho havde lagt sig. Men jeg tog fejl. Endnu en gang dukker der rygter op om ham og Barcelona.

Vi har tidligere set et utal af historier fra denne kilde (Mundo Deportivo) i sommer. Som påstod det ene og det andet dagligt omkring Coutinho og Barcelona. De havde altid insider viden, i følge dem selv. De blev mere og mere febrilske efter rygter og ”breaking nyheder” i sagaen. Fair nok, noget af det de har skrevet har nok passet, men der må være en enorm fejlrate imellem. For de fik godt nok luftet en masse gas ud. Lad os holde os ved at sige kilden nok ikke er i top 10 over de mest troværdige. Dette holdt op imod at Liverpool Echo, Joyce, Reddy you name it ikke fulgte dem trop.

Om det er Barcelonas talerør (ligesom Liverpool Echo bl.a. er Liverpools) ved jeg ikke. Jeg havde troet det mere var spanke Sport, som vi ville have hørt det fra. Måske de har holdt sig for gode i forhold til den her sag?

Fortsæt læsning “[Blog] Smutter Coutinho til vinter? Nej”