Liga cup sejren i 11/12 sæsonen sikrede os en plads i Europa og på managerfronten måtte King Kenny vige pladsen for Brendan Rodgers, hvilket gav minimal fremgang på nogle fronter og alvorlige ridser i lakken på andre!
Vi blev nr syv… en plads og ni points bedre og med TV på Melwood var vi i april 2013 rangeret som verdens tiende mest værdifulde klub! Vi iklædte os Warrior dress og mindede til tider om et tegneserielignende, amerikanskdesignet og possession orienteret modehold fremfor den velkendte scouserinspirerede arbejdermodel med power, pass and move!
Hele sæsonen var ultimativt en udviklings- og brandingssæson for Brendan Rodgers og Liverpool FC, hvor Rodgers med sin plan og ankomst markerede en ny tid samtidig med, at han sænkede de tårnhøje fanforventninger med begreber som proces, udvikling og genopbygning af en stabilitet og fast udgangspunkt for Merseyside klubben. Melwood blev åbnet for omgivelserne med billeder af en dynamisk og nytænkende manager…
Det overraskende store og klare nederlag i sæsonåbningen blev en rettesnor resultatmæssigt i hvad, der var i vente! Vi var i mega boldbesiddelse i stort set alle kampe, men possession delen blev sjældent vekslet til sejre (hvem husker ikke Gunners-kampen på Anfield!) og først i den sjette kamp kom den første sejr! Desværre er det sådan, jeg husker første sæsonhalvdel. Vi savnede offensivt saft og kraft (Carroll v Dempsey) og det blev dyrt, da Suarez og Sterling ikke magtede opgaven alene. Borini blev hevet ind, mens man fortsatte den tåbelige tro på, at midtbane possession kunne vinde kampe foran et vaklende forsvar fyldt med personlige fejl og en evig frygt for standarder imod!
Holdet kæmpede med at tilegne sig Rodgers’ måde at ville spille på og især Captain Fantastic så noget mismodig ud til tider! Dog formåede han via sit fighter-gen at hive sig op ved hårrødderne modsat den bageste kæde, som anført af Skrtel havde svært ved at administrere pass-and-move stilen og Brendan offentlige tilsvining af enkelte spillere hjalp ikke på denne proces!
Først med Downing og Enriques tilbagevenden krydret med Coutinho og Sturridge januarsignings blev Suarez og Gerrard for alvor sat i scene; dog alt for sent til at nå noget som helst og en skuffende syvendeplads gjorde, at vi ikke skulle ud i Europa den kommende sæson. Carragher vendte i øvrigt også tilbage og sammen med Reina blev forsvaret også langsomt stabiliseret med en del clean sheets til følge.
Positive tendenser:
– lovende ungdomsspillere (Sterling, Wisdom og Suso) op fra ungdomsrækkerne
– ankomsten af Sturridge og Coutinho
– 71 scoringer i PL (4. bedst) og kun to færre end Chelsea
– kvikt og smukt fodbold, når vi ramte skiven!
– Gerrard i en ny dybere rolle og Suarez player of the year
Negative:
– kun en sejr mod top-8 holdene
– vanskeligheder ved at vinde de “nemme” kampe
– alt for mange personlige forsvarsfejl og helkædekoks
– al for megen proces og udvikling i første sæsonhalvdel
– Suarez’ berømte tandsæt!
– manglende plan B og måske C
Ind kom:
Borini
Allen
Assaidi
Sturridge
Coutinho
Sahin
Ud røg:
Aurelio
Kuyt
Maxi
Aquilani
Bellamy
Adam
Cole
Doni
Startopstillingen som Lars Fomsgaard gerne så den ud:
Fakta for sæsonen
Formand: Tom Werner
Manager: Brendan Rodgers
Stadion: Anfield
Premier League: 7. plads
FA Cup: 4. runde
Liga Cuppen: 4. runde
Europa Leauge: Round of 32.
PL topscorer: Luis Suarez (23)
Alle turneringer: Luis Suarez (30)