Liverpool har gennem årene hentet et hav af spillere. Nogle spillere er kommet med et kæmpe prisskilt og/eller tårnhøje forventninger fra fansene. Desværre er det ikke alle, der har indfriet forventningerne, og nogle spillere er desværre faldet decideret igennem.
Men hvem har vi egentligt hentet, som kom med enten et stort prisskilt, stor hype, kæmpe forventninger eller på andre måder var en spiller, vi alle så frem til at se, men skuffede stort? Det har vi givet vores bud på. Indlægget er skrevet på kryds og tværs af de bloggere, som fanklubben har. Så der er flere afsendere på indlægget.
Mario Balotelli (25.08.2014 – 2016-08-31)
Kom til klubben under stor opmærksomhed fra både medier og fans, og han var udset til at være en lynhurtig løsning på vores daværende angrebsproblemer. Det var trods alt en mand, der vandt en Golden Boy-award i 2010. På trods af hans ret åbenlyse disciplinære problemer, så var vi mange, der tænkte, at han da i Liverpool måtte være endt det rette sted til at kickstarte sin karriere.
Han kom lige fra en sæson hos Milan, hvor han præsterede 26 mål i 43 kampe. Ganske hæderligt. Især i en periode, hvor vores angreb bestod af Rickie Lambert og Fabio Borini. Desværre blev det aldrig til noget som helst med Mario, der i sin tid i klubben præsterede den ene talentløse kamp efter den anden, og måtte forlade klubben efter blot 28 kampe og beskedne 4 mål. Han vil nok mest blive husket for at brænde på frit mål mod Queens Park Rangers.
Kampe: 28
Mål: 4
Joe Cole (21.07.2010 – 04.01.2013)
Joe Cole. Hvor skal man starte? Han kom til klubben efter at have været en stor profil hos Chelsea gennem flere sæsoner, og han kom tilmed på en fri transfer. Hvad kunne gå galt? Det kunne ganske meget tilsyneladende. Manden var nærmest allerede dødsdømt, da selveste Steven Gerrard siger disse berømte ord:
“Messi can do some amazing things, but anything he can do Joe can do as well, if not better.”
“He used to shock us in training by doing footy tricks with a golf ball that most players can’t even do with a football. I really fancy Joe for the [player of the year] award this season.”
Jeg husker person, at jeg var på ferie i Frankrig, da han blev offentliggjort – jeg hoppede og dansede rundt på campingpladsen da handlen blev offentliggjort. Joe Cole startede tilmed Liverpool-karrieren ud med at trække et dumt rødt kort mod Arsenal i sin debutkamp.
Men hvordan skal man også indfri forventningerne, når man knap kan spille i et kvarter uden at hive efter vejret som en serie 4-spiller? Desværre blev Joe Cole aldrig en succes, og han var også i klubben i en mørk tid med Roy Hodgson som træner. Men når en spiller som Steven Gerrard mener, at han har evner som Lionel Messi, skuffer han altså, når han laver beskedne 5 mål i 42 kampe. Gennem to sæsoner.
Kampe: 42
Mål: 5
Fernando Morientes (13.01.2005 – 05.07.2006)
Blev købt i Real Madrid, hvor han i sæsonerne inden havde scoret 99 mål i 261 kampe. Jeg var sikker på, at vi havde købt en ny stjerne angriber, da han kom og den eneste grund til, at han ikke blev i Real Madrid var, at de havde gang i deres Galatico-projekt, og han ikke var et sexet nok navn.
Gerrard udtalte om Morientes: “You know you’re not taking a risk. It’s good from a symbolic point of view that we’ve signed someone who’s so renowned as a world-class player. I just hope, after all the success he’s had and trophies he’s won, he’s as hungry to do the same for us.”
Men det viste sig, han bare ikke var god nok. Hovedspillet, som ellers var hans force i Spanien, kom til kort i England, og han manglede fart og fysik. Han blev aldrig en succes.
Kampe: 61
Mål: 12
Alberto Aquilani (07.08.2009 – 03.08.2012)
Blev lovprist og skulle tage over for Alonso der lige var blevet solgt. Han blev købt “som beset”, han havde været skadet siden marts måned. Men Rafa og klubben var sikre på det nok skulle gå. Han endte med først at komme i kamp i oktober måned. Transfermarkt siger han ikke var mere skadet end det i sin tid i Liverpool, men jeg husker det noget anderledes.
Han lavede godt nok seks assists i sin første sæson (en færre end Gerrard), men han formåede aldrig at slå sig fast. Han var anonym og kom aldrig til at diktere kampene, som ellers var planen med ham.
Det endte med han blev udlejet til et par klubber og der var rygter ude om, at Rafa ikke måtte bruge ham til sidst fordi der var en klausul, om at Roma skulle have en pose penge efter x-antal kampe. Det var i den gode tid under Hicks & Gillett, hvis nogen kan huske den tid. Klubben kunne risikere at gå bankerot, hvis han kom på banen og Rafa blev dikteret at lade ham sidde på bænken.
Kampe: 28
Mål: 2
Robbie Keane (28.07.2008 – 02.02.2009)
Man har i mange snakket år udtrykket “proven Premier League player” og her var lige præcis den type. Masser af kampe for bl.a. Spurs og Leeds. Der var et reelt håb om, at vi her fik en angriber, som kunne knalde nogle mål ind da han kom til klubben. 197 kampe for Tottenham og 80 mål er ikke dårlige stats på nogen måde.
Men det blev bare aldrig lækkert med Keane. Han kunne slet ikke få spillet til at køre på noget tidspunkt. Eller der var et tidspunkt, hvor han så småt kom i gang, så ville han lige kaste sig ud i et forsøg bag om støttebenet, som han slet ikke ramte. Han kunne have tjattet bolden i mål, men nej. Det skete bare aldrig for ham. Første mål kom i oktober i Champions League og første Premier League mål kom først i november.
Seks måneder efter han var købt, så var han fortid i Liverpool. Han blev købt meget dyrt (dengang) og solgt ekstremt billigt. Både køb og salg var til Tottenham.
Kampe: 28
Mål: 7
Blev medlem af den officielle danske Liverpool fanklub i dag
