Af Jesper Olsen

For nogle år siden, da var vi Liverpool-fans vant til det her: Vi analyserede problemerne, som altid hobede sig op. Vi gav nogen skylden og vi kiggede efter løsninger. Vi antog, hvilke puslespilsbrikker der manglede, før at det hele ville gå op i en højere enhed. Vi spejdede efter næste sæson.

Nu har billedet været noget anderledes i en hel del år. Vi har faktisk været vant til succes, og en uafgjort blev nærmest udråbt som en fiasko. Pokaler skulle hjem og helst mange af dem. Vi mente, at vi var endestationen for enhver transfer. Det er faktisk under et år siden, hvor vi var i en stime med 3 betydende finaler samt hvor vi spillede med om mesterskabet til sidste slutfløjt. Det føles som uendelig lang tid siden!

Sandheden er, at der formentlig skal blæse rigtig mange positive vinde ind over Anfield, hvis det her år ikke skal ende ud i det rene ingenting. Ingenting, det er måske ovenikøbet forkert, for hvis vi ikke kommer i Champions League, så har det betydning for vores økonomi og mulighed for at rekruttere spillere fra højeste hylde. Måske skal vi sætte vores lid til nogle nye ejere med penge, energi og visioner?

Alt dette leder mig frem til kampen på lørdag. En svær udekamp mod Brighton, som faktisk er placeret nogenlunde, hvor vi selv er. En del under de bedste. Dette bliver en mental kamp set fra vores stol, for vi skal holde fast i et håb og vi skal prøve at genskabe lidt tro på tingene. Og det bliver også en kamp, hvor vi vil blive udfordret på det fysiske plan, hvilket vi har været yderst dårlige til i denne sæson. Dertil kommer, hvorvidt vi rent taktisk kan formå at holde os til en spilleplan og vel og mærke en spilleplan, vi har evner til at udføre i praksis.

Som man næsten kan læse ud fra ovenstående, så er jeg ikke særlig optimistisk. Jeg tror vi får det svært. Vi skal passe enormt meget på med at undgå at komme bagud, for så kører deres kontramaskine og vi vil formentlig blive fanget med vores høje forsvarslinje.

Vi skal nok sættes vores lid til nogle af de spillere, der synes at have noget tro og energi i sig. Nunez er et meget godt eksempel på en spiller, som er opportunistisk og bliver ved med at forsøge. Han er ikke effektiv, men det er langt bedre end spillere, der ikke kan, tør eller vil. Dem har vi nemlig pt alt for mange af.

Jeg må sige det som det er, jeg forudser et nederlag og jeg tror vi vil møde grumme overskrifter ang. kampen efterfølgende. I hvert fald hvis man er rød. Jeg tror vi taber 3-1.

Slutteligt, så vil jeg berøre en spiller, som ikke er her mere. Gini Wijnaldum. Han var sådan en spiller, som de fleste nok har glemt, for han var der bare, mente nogen. Det kunne ikke være mere forkert. Han var vores suverænt bedste til det taktiske setup, som Klopp praktiserede, og han var en genial spiller til det presspil, som vi ikke har længere. Det er gået gevaldigt under radaren, at vi aldrig rigtig har fået erstattet ham, men det er et eksempel på, hvordan rekrutteringen til midtbanen – om den så er kommet fra transfers eller akademiet – har fejlet på det her punkt. Så hvis Klopp skal fortsætte hos os og have en ærlig chance for at lykkes, da kræver det at rekrutteringen til vores hold kommer i sync med den virkelighed, der har ramt os så hårdt i år.

Jeg tror vi stiller sådan her op, med det forbehold at Nunez bliver klar. Ellers tror jeg Gakpo spiller centralt og Oxlade-Chamberlain spiller på kanten.