Af Jesper Holm Olsen
Det er den direkte kamp om førstepladsen og mesterskabet, der finder sted på søndag. Liverpool har 63 point, City 62. Det bliver næsten ikke større. Dog må vi ikke glemme, at Arsenal måske er det meste formstærke hold pt, så intet er afgjort uanset resultatet på søndag. Derudover skal City og Arsenal også mødes i et direkte opgør.
Når jeg tænker tilbage på store opgør mellem søndagens modstander og Liverpool, så kommer der altid én kamp ind på nethinden. Kampen i sæsonen 2018-2019, hvor Liverpool tabte 2-1 på udebane efter en kamp, hvor Mane var få centimeter fra at score og Kompany undgik et rødt kort efter en grusom tackling mod Salah. Senere tabte vi mesterskabet med 1 sølle point. Det er med andre ord så små marginaler, der afgør både de her kampe og senere mesterskabet, hvorfor det bare bliver så uhyre vigtigt, at det er os der får marginalerne med os på søndag.
Jeg er meget i tvivl om, hvem der egentlig er favorit i kampen. Begge hold har spillet europæisk, men begge hold sparede centrale spillere. Vi har dog haft en kamp mindre at restituere. Jeg tvivler på at det får den store betydning, for når fløjten lyder og tilskuerne går amok, da skal vi nok være klar. Logisk vil man nok sige, at City som regerende mestre i Premier League, Champions League og VM for klubhold må betegnes som favoritter, og jeg hører til dem der har den største respekt og en smule frygt for, at vi bliver løbet over ende. Det store spørgsmål er næsten altid når man møder de lyseblå, hvordan søren man stopper de Bruyne, Foden og Haaland? Specielt Foden er altså helt uhyggelig for tiden, og det kræver en enorm opmærksomhed, hvis han skal stoppes.
Hvis vi skal kigge lidt statistisk på det, så er de 5 seneste møder i Premier League eller FA Cuppen endt med 3 uafgjorte og en sejr til hvert hold. Så på den led er det helt lige, og kigger vi på de seneste 2 sæsoner, hvor der er blevet spillet på Anfield, er det endt med en sejr til de røde og en uafgjort. Anfield er i det hele taget en magtfaktor. Siden april 2017, da har vi kun tabt en kamp (foran tilskuere) på hjemmebane. Det er forholdsvis sindssygt!
Hvad taler så til Liverpools fordel? Det faktum at Endo, Robertson, Salah, Nunez og Szoboszlai er tilbage pynter meget på en tynd trup, der har leveret mirakler på det seneste i det her sande skadeshelvede. Det er dog samtidig en periode, der har slidt meget på truppen og jeg tror, nej ved, at det ikke går denne gang at sætte 3-4 unge på banen, for der til er niveauforskellen simpelthen for stor. Så vi skal virkelig håbe på, at de startende 11 holder sig skades fri, for vi har ikke alverden at skyde med fra bænken. Til gengæld er der en relativ let kamp i returopgøret i europacuppen bagefter denne kamp, så der bliver plads til at blive klar til det næste brag mod Manchester United. Det er Klopp nu nok ligeglad med, for hans mentalitet er at hver turnering skal blive forsøgt vundet, hvorfor vi næsten altid går efter hver eneste kamp.
Jeg har set de sidste mange kampe City har spillet, og jeg synes der er noget der er forandret i deres spil jævnfør sidste år. De skaber stadigvæk en milliard chancer, men til forskel fra tidligere, så er de mulige at fange på omstillinger og modstanderne – selv de mere upåagtede – kan fange dem i kontrafasen. Slipper man først fri fra det første pres, så bliver der nærmest en motorvej at løbe på mod deres mål. Det er en viden, som Klopp utvivlsomt har tænkt sig at udnytte, og jeg er ret så sikker på at samspillet i de her kontraer mellem Nunez og Salah skal være vores helt store våben, hvis vi skal vinde kampen.
Det andet våben, som vi har, det er at tage verdens bedste 6er ud spillet. Rodri er simpelthen en gigant på midtbanen, men vi har i Mac Allister eller Endo spillere, der kan spille det her mand-mand spil med aggressivitet og balance, som gør at vi får en enorm fordel ud af det, hvis Rodri ikke dikterer spillet. Man kan dog ikke decideret mandsopdække ham, for dertil er de øvrige spillere for gode.
Det tredje våben jeg vil fremhæve, det er hele den her positive ånd, der lige nu blæser rundt på stadion og blandt alle fans. Folk tror vitterligt på, at det her kan ende magisk og det kan betyde overfaldsfoldbold fra det første minut, men selv hvis vi skulle komme bagud, da vil vi hele tiden have troen på at vi kan komme tilbage.
Den sidste ting, som jeg vil nævne, er, at jeg bestemt også tror at City frygter os, hvilket gør at de tidligere har haft en tendens til at spille en smule henholdende på Anfield og det er bestemt til vores fordel, for det ødelægger det de selv er bedst til.
Jeg tror det lidt giver sig selv, hvordan vi stiller op efter at vi har sparet spillere i sidste kamp.
Jeg slipper vel ikke udenom at lave en forudsigelse af kampen, og jeg har vaklet frem og tilbage siden sidste spillerunde. Den logiske del af mit sind peger på at City, trods alt, bliver for stærke. Hjertet, troen og passionen siger selvfølgelig Liverpool. Så jeg ender med at kigge statistisk på det, og her peger det meste på en uafgjort, hvilket jeg går med. 1-1 bliver resultatet.