Skrevet af Jesper Olsen
Normalt når man hører Arne Slot til pressemøderne, i hvert fald de offentlige af slagsen, så har han en tendens til at være rimelig klichefyldt og forholdsvis glat som en ål. Man kan anføre, at det også kan være svært at komme med kreative svar på de spørgsmål, som gentages uge efter uge, men uanset hvad, så er han på det punkt ikke en Klopp. Til gengæld var han rimelig klar i spyttet forud for søndagens brag, hvor han lagde forholdsvis tydeligt frem at alle de nye skal til at levere og han var også tilsvarende selvkritisk omkring, at vi ikke skal inkassere så mange mål, blandt andet fordi at vi har sværere ved at kreere chancer sammenlignet med sidste år.
Hvis man ser bort fra følelserne omkring 3 nederlag i træk, så er det da også ret interessant at se på, hvad Slot er gjort af i modvind. Vi har kun oplevet ham i medvind, men det er når problemerne ophober sig, at man skal vise sit værd, i hvert fald i min optik. En del af Slots problemer bunder i forventninger. Når man forholdsvis suverænt har vundet et mesterskab og i øvrigt haft et aldeles fint transfervindue, så var det som om blandt fans, eksperter og i medierne at mesterskabet var vundet på forhånd og hvis det er barren, så kan man jo næsten også kun skuffe. Han har nu også selv en del af ansvaret for den her forholdsvis negative trend vi rent spillemæssigt og resultatmæssigt har været i, for det har slet og ret ikke virket med så stor en grad af rotation, for der er aldrig kommet en rytme ind på holdet. Sidste år blev han kritiseret for at rotere for lidt, men i år er han så gået i den helt anden grøft og det har set uskønt ud.
Slutteligt er det selvsagt ikke kun en træners ansvar. Spillerne må i den grad også tage fat i sig selv. Eksempelvis må en spiller som Salah, uagtet at han serviceres anderledes uden Trent, alligevel gå mere forrest og vise mere, ikke mindst vise mere vilje. Det samme kan man sige om alle vores nye indkøb. Det er vel kun Ekitike man kan give en godkendt karakter, for alle de andre nye har jo ret beset ikke gjort det store væsen ud af sig set i lyet af potentialet.
Derfor er det lige her og nu ikke et tosset tidspunkt at møde United, for de er i kronisk krise, så rent spillemæssigt møder vi ikke et hold i super form. Det er nu ikke den vigtigste grund til at timingen er god, det er i min optik mere spørgsmålet om indstillingen hos os, som man må forvente er i top. Jeg har haft det indtryk de sidste 3-4 gange vi har mødt vores ærkerivaler, at spillerne har haft en unødig dum arrogance, hvor de næsten i deres hoveder har vundet på forhånd, og det kommer der aldrig noget godt ud af. Den indstilling kommer vi ikke til at se i søndagens kamp, men til gengæld tror jeg vi kommer til at se en masse nervøsitet. Jeg tror ikke vi vender bøtten lige foreløbig. Måske resultatmæssigt, men ikke spillemæssigt. Den her proces kommer til at tage tid, men man skal også huske på, at potentialet stadigvæk er der, så når det hele lige pludselig klikker, så har vi et frygtindgydende hold. Faren kan ligge i at de her negative spiraler kan være enormt svære at komme ud af, fordi nervøsitet har det med at forplante sig, også blandt publikum, og det har en selvforstærkende proces.
Derfor kan den her kamp på søndag godt vise sig at være langt mere betydningsfuld end 3 point. Får vi vendt bøtten, så positiviteten og troen kommer tilbage, eller synker vi længere ned i det mentale dyb, hvor hver eneste spiller, stab, publikum, medier etc. begynder at tale om krise.
Rent taktisk kunne jeg virkelig godt tænke mig at Slot holder backerne på banen, også selv om de skulle få et gult kort. Vi skal undgå for meget rotation, også undervejs i kampene. Dernæst skal vi først og fremmest se på os selv. Fart, lidenskab, løb uden bold, fight og hurtig boldomgang må være løsningen, ikke mindst for at få publikum med. Ja, det sidste kan virke lidt sindssygt at skrive, men Anfield kan godt nogle gange bruge et incitament til at komme bag holdet.
Jeg tror vi vinder 2-1 og jeg tror at Isak og Salah bliver målscorerne. Kom så drenge!
