Afstemningen om at blive månedens spiller i november blev en klar sejr til Joel Matip.
For Matip var november en solid måned, hvor han var med til at holde målet rent i to ud af tre ligakampe. Faktisk var måneden en fortsættelse af en god afslutning på oktober, hvor han scorede sit hidtil eneste mål den 29. oktober.
Det niveau, Matip har vist i år har været imponerende, og han har i høj grad fungeret som en stabiliserende faktor for et forsvar, der har været udsat for meget kritik de seneste år. Hans betydning blev yderligere understreget i nederlaget mod Bournemouth i starten af december, hvor forsvaret så meget usikkert ud, uden hans tilstedeværelse i de bagerste rækker.
Samtidig er han begyndt at vise nogle af de kvaliteter i det opbyggende spil, han viste i sin tid i Schalke. Matip har i sine unge år spillet en del på midtbanen, og det har gjort ham ganske kompetent i forhold til at have bolde ved fødderne.
Hans store styrke i luften har også været tydelig, og han har virkelig været med til at øge klubbens farlighed ved dødbolde, idet han som regel har mindst ét godt hovedstødsforsøg i hver kamp.
Når man ser på, hvilke summer de to Manchesterklubber måtte hoste op med for centerforsvarer som John Stones og Eric Baily i sommer, er det svært ikke at betegne det som et rent tyveri ved højlys dag, at Liverpool fik Matip helt gratis. Han har vist sig utroligt sikker, og har på ingen måde været i nærheden af at lave de personlige fejl, som især Stones har præsteret i flere kampe i denne sæson.
Jeg er ikke i tvivl om, at Matip med afstand er Liverpools bedste centrale forsvarer og sammen med Clyne den spiller, jeg er mest tryg ved i den bagerstede kæde. Det skræmmende – måske mest for modstanderne – er, at Matip er relativt ung, og dermed stadig har mulighed for at udvikle sig yderligere. Hvis det sker, så har han potentialet til at blive en af de bedste stoppere i Verden, for han er i mine øjne allerede i toppen på positionen i Premier League.