Kommende kampe:

Billetter

Fanklubbens billetter i sæsonen 2025/2026

OBS Læs hele teksten grundigt, inden du går i gang med at ansøge om at deltage i lodtrækningerne om fanklubbens billetter. Der er nye krav til ansøgningen!
 
 

Fanklubben har en venteliste, som gælder kampe, hvor fanklubben uventet får tilbudt ekstra billetter. For at komme på ventelisten skal I være klar til at rejse med meget kort varsel. Medlemmer på ventelisten modtager en mail og skal svare hurtigt tilbage. Billetterne bliver fordelt ved en ekstraordinær lodtrækning blandt dem, der svarer tilbage inden fristen. Bemærk at ventelisten IKKE er det samme som at ansøge om at deltage i lodtrækningerne til fanklubbens faste billetter. Der gælder ellers samme regler vedrørende krav om medlemskab med mere. Hvis du vil deltage i lodtrækningerne om de faste billetter, skal du læse grundigt nedenfor.

Fanklubben har billetter til følgende kampe:

Arsenal
Søndag den 31. august klokken 17:30 (BST)
Ansøgningsfrist: UDLØBET!


Aston Villa
Lørdag den 1. november klokken 16:00 (GMT)
Ansøgningsfrist: fredag den 5. september klokken 20


Brighton
Lørdag den 13. december klokken 16:00 (GMT)
Ansøgningsfrist: fredag den 17. oktober klokken 20


Bemærk at lodtrækninger bliver foretaget i løbet af weekenden, efter fristen er udløbet. Vinderne modtager først en mail, der bekræfter billetten. Selve link til billetten kommer på mail i ugen op til kampen, når Liverpool FC åbner for at sende i systemet. Vær tålmodig!


Krav til ansøgningen

Liverpool FC har ændret regler for fanklubbens billetter i sæson 2025/26. Det betyder, at alle medlemmer i fanklubben, som søger om fanklubbens billetter, skal være tilknyttet OLSC Aalborg med deres All Red medlemskab.

Du skal logge ind på www.liverpoolfc.com og tilknytte OLSC Aalborg under Supporters Club på din All Red profil. Vælg OLSC Aalborg under Supporters Club og gem. Fanklubben har ikke mulighed for at hjælpe med support, fordi vi ikke har adgang til systemet hos Liverpool FC. Det betyder, at det er dit ansvar at tilknytte OLSC Aalborg korrekt under din profil, og du skal kontakte Liverpool FC, hvis det giver problemer. Bemærk MyLFC ikke længere er aktuelt for at ansøge.


Det vil sige, at kravene for at deltage i lodtrækningerne om fanklubbens billetter er som nedenstående. BEMÆRK at kravene gælder for ALLE, der skal have billet. Det vil sige, at venner, veninder, forældre, børn med mere, som skal ind på Anfield skal opfylde kravene:


  1. Du skal være gyldigt medlem af den danske fanklub.
  2. Du skal være gyldigt All Red medlem af Liverpool FC – enten Full, Light eller Youth/Child (under 18).
  3. Du skal være tilknyttet OLSC Aalborg på din All Red profil hos Liverpool FC. Gå ind på www.liverpoolfc.com på enten din mobil eller din computer og log in på din All Red profil. Vælg OLSC Aalborg under Supporters Club og gem. Fanklubben har pt. Ikke mulighed for at kontrollere, om du/I er tilknyttet. Men Liverpool FC kan nægte adgang til Anfield ved en kontrol af fanklubbens billetter.
  4. Du skal i mail med ansøgning give samtykke til, at Fanklubben må offentliggøre dit navn, hvis du er heldig og vinder i lodtrækningen. Bemærk er I flere som søger sammen, skal I alle give samtykke. Bemærk også at samtykke gælder for alle kampe i ansøgningen.

I kan ansøge op til fire personer i samme mail. Tjek at I alle opfylder kravene for at deltage i lodtrækningerne. I kan ansøge til flere kampe i samme mail. Husk at gøre opmærksom på om jeres ansøgning skal fortsætte i lodtrækningerne, selvom I er heldige og vinder. Bemærk at I ikke får fanklubbens billetter registreret på jeres personlige medlemskab, fordi billetten er købt på fanklubbens konto, og Liverpool FC ikke overfører fanklubbens registreringer til personlige medlemskaber.


Ansøgningen skal for alle ansøgere indeholde:

  • Kampe som ansøgningen gælder for.
    Antal ansøgere.
  • Navn på ansøgere (Samme som I bruger på All Red medlemskab hos Liverpool FC).
  • Medlemsnumre på alle ansøgere fra både den danske fanklub og Liverpool FC.
  • Samtykke til at offentliggøre jeres fulde navn, hvis I vinder billetter til én af de ansøgte kampe

I skal bekræfte, at I alle har gyldige medlemskaber og er tilknyttet OLSC Aalborg med jeres All Red medlemskab. I behøver ikke sende skærmbilleder. Er dette ikke i orden for én eller flere ansøgere, kan I risikere, at Liverpool FC afviser jer i en kontrol ved indgangen til Anfield.


Navn, adresse, mobil og mail på kontaktperson.

Send ansøgning i mail til webmartin@liverpool-fc.dk.


Du modtager ikke en kvittering for din ansøgning. Dit eget mailsystem vil automatisk sende dig en advarsel, hvis din mail ikke er nået frem.