Historien om, hvordan “You’ll Never Walk Alone” blev tilknyttet Liverpool FC
Indledning
Sangen stammer fra musicalen Carousel (1945) og er skrevet af Rodgers og Hammerstein. Den version, som vi kender bedst, er fremført af Gerry and The Pacemakers (1963).
Musicalen
Det sker fra tid til anden, at en sang fra en musical bliver et hit, ja sågar et mega hit, men tit og ofte kender folk ikke den oprindelige version, og dermed historien bag.
Carousel blev skrevet i 1945 og er baseret på “Liliom” af den ungarske kunstner Ferenc Molnár. Det er en kærlighedshistorie om to unge mennesker (Julie og Billy).
Rodgers og Hammersteins musical havde åbningsaften på Shubert Theatre (New Haven), 22. marts 1945. Fra 27. marts til 15. april kørte stykket på Colonial Theatre i Boston, mens det på Broadway i New York blev opført i alt 890 gange fra 19. april 1945 på Majestic Theatre.
I 1956 blev der lavet en film over musicalen, som havde Gordon MacRae og Shirley Jones i hovedrollerne.
Handlingen
Julie Jordan møder Billy Bigelow, som arbejder i en forlystelsespark, hvor han styrer en karrusel. De bliver forelskede, og få måneder senere gifter de sig. Men glæden varer ikke længe, for snart efter mister Billy sit arbejde. Han er frustreret, og af og til er han voldelig overfor Julie. Billy bliver dog glad da Julie fortæller, at hun er gravid, men på samme tid er han fortvivlet, for han er arbejdsløs og ude af stand til at forsørge sin familie.
En bekendt forsøger derfor at få Billy interesseret i noget kriminalitet, og Billy beslutter sig for at gå med i et røveri. Det går galt, og i stedet for at blive taget på stedet af politiet, begår Billy selvmord. Julie sørger naturligvis over tabet, og mens hendes tante trøster hende høres You’ll Never Walk Alone første gang i stykket.
Efter døden er Billy på vej i himlen, men ved porten til himmeriget får han en ny chance. Han får lov til at rejse tilbage for at gøre det godt igen, overfor dem han elsker. Portvagten giver ham en stjerne, som han skal give til datteren Louise, som Julie fødte ham. Men Billy forkludrer det også denne gang. Da Louise afviser at tage imod stjernen, giver Billy hende en lussing.
Louise bliver senere svigtet af sin kæreste, og ved afslutningsfesten på gymnasiet bliver hun ydmyget. Endelig da fortæller Billy både Julie og Louise, hvor meget han elsker dem.
You’ll Never Walk Alone er finalen i musicalen, hvor Billy forlader Julie og Louise for at returnere til himmeriget.
I dag lyder historien måske ret uskyldigt, men dengang tilbage i 1945, var stykket faktisk ret kontroversielt.
Der er i dag indspillet 150-200 versioner af You’ll Never Walk Alone. Bl.a. har navne som Frank Sinatra, Elvis Presley, Judy Garland, Louis Armstrong, Led Zeppelin, Tom Jones og Eric Clapton alle indspillet deres versioner, men den, som vi kender og elsker er indspillet af Liverpool-bandet Gerry and The Pacemakers.
Gerry and The Pacemakers
Gerry Marsden blev født i Liverpool i 1942. Sammen med sin bror Freddie startede han bandet The Pacemakers (det startede oprindelig under et andet navn).
The Pacemakers i de store år i 60’erne var:
Gerry Marsden (guitar og vocal), Freddie Marsden (trommer), Les Chadwick (bas) og Les Maguire (piano).
Bandet havde stor succes under Brian Epstein, som samtidig var manager for The Beatles.
Deres første singler gik alle ind som nummer ét på hitlisterne, hvilket var ret usædvanligt, og det skete ikke igen før i 80’erne – denne gang ved Frankie Goes to Hollywood, i øvrigt også et band fra Liverpool.
Gerry Marsden havde set musicalen Carousel. Det var én han kunne li’ – specielt You’ll Never Walk Alone – som han ønskede at indspille, men det var manager Epstein og de andre band-medlemmer ikke meget for. Men Gerry fik sin vilje, og overraskende for mange, så blev det et kæmpehit og et gennembrud for bandet. Foruden You’ll Never Walk Alone er bandet nok bedst kendt for numre som Ferry Cross the Mersey og How Do You Do It?
Liverpool FC og You’ll Never Walk Alone
På Anfield, var det i 60’erne normalt at spille datidens populærmusik på stadion lige før kampstart. På det tidspunkt spillede man ugens top 10, og lokale artister som Gerry and The Pacemakers var specielt populære, og der gik ikke længe før de lå nummer ét med You’ll Never Walk Alone. Det passede som regel med, at holdene var parat til at gå på banen, når man spillede ugens nummer ét. Både teksten og melodien inviterede nærmest folk til at synge med, og snart var det en fast sang, men én lørdag spillede de ikke sangen. Publikum fandt dog alligevel ud af at synge den selv, og lige siden er den blevet sunget ved hver kamp, når holdene går på banen. Når hele Anfield synger med, kan man føle en atmosfære og et sammenhold som ingen andre steder.
Den dag i dag er You’ll Never Walk Alone nærmest blevet synonym med Liverpool FC, og titlen er også integreret i klubbens logo.
You’ll Never Walk Alone og andre klubber
Liverpool FC er langt fra den eneste klub, der synger You’ll Never Walk Alone. Der går mange diskussioner på, om det var Celtic eller Liverpool, der først begyndte at synge sangen, men med det venskab, der er mellem klubberne, så er det ikke noget, de to klubbers fans tænker særligt meget over, men mere rivaliserende klubbers fans der vil skabe splid.
Mange andre europæiske klubber er fulgt efter, f.eks. i Tyskland og Holland, og der kommer stadig flere til.
