Kommende kampe:

West Ham vs. Liverpool

Lørdag 27. april (13:30)

Kanaler der viser kampen:

– Viaplay
– TV3 Max

Kampoptakt:

Alex Bruun ser frem mod kampen.

Endnu et bittert nederlag – denne gang mod de bitre. Vi har så svært ved at score. Diaz ramte målet (læs stolpen), men træfsikkerheden hos både ham, Nunez og Salah er elendig for tiden. Masser af boldbesiddelse men spillet er som oftest idéforladt, og spillerne virker ofte lidt for opsatte på at slå den afgørende aflevering, hvilket i de fleste tilfælde ikke lykkes. Jeg kan ikke gennemskue, hvad pokker der er sket, og hvordan det skal fixes, men al snak om mesterskab kan forstumme, og vi bør koncentrere os om at få de sidste point på bogen til at sikre 3. pladsen. I princippet skal vi bare undgå at tabe til Aston Villa og
Spurs, når vi møder dem, så er den hjemme.

Men vi skal videre, og det kunne tyde på spændende nyt om vores kommende manager. Det indikeres i hvert fald kraftigt, at vi skulle være interesseret i hollandske Arne Slot, nuværende træner for Feyenoord. Jeg følger ikke med i hollandsk fodbold, så kender ham ikke, men han får da positive anmeldelser.

West Ham har for mig været nogle af rækkens grå mus i denne sæson, men de har alligevel formået at bringe sig i spil til mulig kvalifikation til Conference League, så de har stadig noget at spille for. 1 sejr i 7 kampe er bestemt ikke prangende, men de synes nok, det er et godt tidspunkt at møde os.

Man kan vel dårligt nævne nogen, som ikke er faldet i niveau, men forhåbentlig er vendepunktet lige rundt om hjørnet. West Ham vil gerne hurtige omstillinger, så vi få brug for Endo som fast anker på midtbanen. MacAllister har set træt ud, Szoboszlai er ret anonym og jeg har på fornemmelsen, at Klopp gerne vil ryste
posen, men en midtbane med både Elliott og Gravenberch virker lidt for tynd mod West Ham store midtbanefolk, MacA bliver nødt til at starte inde. Jeg vælger også Quansah i stedet for Konaté, som desværre har tendens til at falde i niveau, når Virgil heller ikke lige spiller op til sit bedste.

Vi har det svært på udebane, og West Ham er ikke noget nem modstander, men jeg tror på en 2-1 sejr.