Kommende kampe:

[Afstemning] Resultat af sæsonens afsteminger

Der er lige knap 250 personer, som har stemt i denne afstemning, som bl.a. omhandler årets spiller, sæsonens mål, indkøb, flop osv. Stemmerne er nu talt op og vi giver jer her tallene! Og så har vi lige en sidste afstemning, som I kan finde nederst på siden.

Resultaterne

Årets spiller i Liverpool er SADIO MANÈ!

Han fik hele 70% af stemmerne og vandt stensikkert prisen hos de danske fans. Mané har været en evig kilde til chancer og har scoret 13 mål og lavet 6 assists for Liverpool i denne sæson. Det er inklusiv en måned til AFCON og så blev han skadet 1 april for resten af sæsonen.

Opløbet var ret tæt mellem Lallana og Coutinho. Men det blev Coutinho der løb med 2. pladsen med 15% af stemmerne og Lallana der fik 11%.

Årets unge spiller i Liverpool (Under 21 år pr. 1/8-2016) er Trent Alexander-Arnold. Han vandt en meget overleget, hvor han fik 83% af stemmerne. En flot sæson for den alsidige unge spiller, som hovedsageligt er brugt på backen af Klopp.

Nummer to blev Woodburn med 15% af stemmerne.

Årets flop blev Loris Karius med 46% af stemmerne. Blev hentet ind i sommer i håb om han kunne vriste pladsen fra Mignolet. Fik chancen i en EFL cup kamp, hvor han ikke blev testet og Klopp derved kunne give ham endnu en kamp nogle dage efter. Viste svaghed og lavede flere dumme fejl, som kunne have kostet rigtig dyrt.

Nummer to blev Moreno med 30% og tredje pladsen gik til Sturrigde med 13%

Sæsonens bedste indkøb er Sadio Mané med 89%. Ikke just den store overraskelse, hvis man ser på sæsonen. Han er kommet til og giver angrebet en helt utrolig speed, som modstanderne har rigtig svært ved at lukke ned for.

Matip blev nummer 2 med 8% (18) og Wijnaldum blev treere med 2%.

Sæsonens dårligste indkøb blev Karius med 67% af stemmerne. Som nævnt tidligere så formåede han ikke at gribe chancen da han fik den. Forventningerne var store til den unge tysker, men han har ikke formået at vise at han er løsningen på sigt. Men mon ikke Klopp giver ham chancen for at bevise det i næste sæson.

Anden pladsen er gået til Klavan med 16% og tredje pladsen fik Grujic med 13%

Vil du spille for Liverpool? Så læs mere her

Tilfredsheden med Klopp. Vi spurgte på en skala fra 1-5. Hvor 1 er det dårligste og 5 er det bedste.

59% mener at Klopp fortjener et 4-tal i karakter for arbejdet i Liverpool. Hvilket må siges at være godkendt. 23% mener han gør det til et 5-tal og 17%  mener han gør det til et 3-tal som er middel karakteren. Enkelte gav ham et 1- og 2-tal.

Tilfredsheden med ejerne. Den ligger på 4, hvor 45% mener at de gør det over middel. 38% mener de gør det middel godt på nuværende tidspunkt. Der er tæt løb på karakteren 2 med 7% og karakteren 5 med 8% af stemmerne.

I mener at Klopps største fejl denne sæson var ikke at købe spillere ind i januar måneds transfervindue. Hele 54% er enige omkring dette. 28% mener al balladen omkring Sakho var Klopps største fejl. Og 10% mener at Klopp fejlede i sommerens transfervindue.

Denne sæsons mål var der ikke den mindste tvivl om: Emre Cans saksespark imod Watford. Den har fået hele 81% af stemmerne og vinder klart. Et utroligt veludført saksespark.

Anden pladsen gik til Henderson for hans mål imod Chelsea med 12% af stemmerne. Tredje pladsen går til Mané med hans mål imod Arsenal med 3%.

Sæsonens bedste kamp for jer var imod Arsenal, hvor Liverpool vinder 3-4 på udebane. Sikke en måde at starte sæsonen på, selvom det godt nok var ved at blive lige spændende nok efter Liverpool kom foran 4-1. Den fik 73% af stemmerne.

Anden pladsen går til 6-1 sejren over Watford 10% imens Man City og Everton kampene dele tredje pladsen med 6% af stemmerne.

Husk fanklubbens store auktion, masser af signerede Liverpool effekter

Og så bad vi jer om at komme med et bud på årets profil, hvor I selv måtte bestemme kriterierne. Vi har udvalgt fire beskrivelser, som kommer i ikke-prioriteret rækkefølge.

Den første:

Adam Lallana. Efter sidste sæson ligende han en mand, der skulle indfinde sig med at være breddespiller i denne sæson. Jeg tror også, at der var mange, der undrede sig over at se ham starte alle de første PL kampe i sæsonen, da han ikke præsterede noget særligt i preseason. Han har dog løftet sit spil til et helt nydt niveau i denne sæson, og er vel nok blevet vores vigtigste spiller sammen med Mané. Synes virkelig at Klopp har arbejdet godt med ham, og har fået ham til at blive en fremragende central midtbanespiller i hans system. Har personligt altid ment at han ikke har været de 25 mio pund værd, som vi betalte i 2014, men denne sæson har ændret mit syn på ham, og i de sidste 4 sæsoner er det vel svært at finde en handel, der har været bedre.

Nummer to

Jeg vælger Mignolet. Inden sæsonen var han udset som det klare 2. valg. Men efter Karius fejlede har han virkelig vist sig fra sin bedste side, og er vel reelt set i gang med sin bedste periode i den røde trøje, med mange afhørende redninger. Ganske enkelt enestående comeback af Migs.

Og den tredje

Milner. Han har måttet spille stort set hele sæsonen på en venstreback, der på ingen måde tiltaler ham, men som han accepterer og gør sit bedste på den position. Overordnet set har han gjort det udemærket på venstrebacken, men hans professionalisme og jern-mentalitet skiller sig dog mest ud hos mig. Og så er manden aldrig skadet og kan jo løbe solen sort. Han må, uden tvivl, være en af Klopps absolute favoritspillere.

Der skulle kun have været tre beskrivelser, men der var lige en enkelt, som handler om noget udenfor banen, som fortjener at blive nævnt.

Markus Breglec!. Breglec blev ansat i februar 2017 som marketingansvarlig. Målet er (udtalt af Billy Hogan), at han skal forbedre relationer til fans og i øvrigt højne brandawarenes globalt. Første ting vi så fra hans hånd var en ren vinder: Lanceringen af spilledragten til 2017-18. Det var genialt, at lade spillere tage ud til udvalgte fans, men højdepunktet var at lade Ian St. John overrække den til en gammel fan. Det bandt en smuk buket af: Jubilæumsår, fanloyalitet, respekt og “The Liverpool way” sammen på smukkeste vis.

 

Beklager, der er ingen aktuelle afstemninger.

 

Leo Vegas Sport