Kommende kampe:

[Blog] #2 Hvor er jeg dog vild med… Firmino

Roberto Firmino

Roberto Firmino har, som mange andre sydamerikanske spillere, været igennem en enorm barsk og turbulent rute på vejen mod den drøm, som majoriteten af Brasiliens unge gadespillere fantaserer om – nemlig at blive professionel fodboldspiller. Med en opvækst i den fattige del af Maceió, var han nødsaget til at hjælpe til i sin faders butik, som var den eneste økonomiske drivkraft i husstanden, i en by som samtidig var enormt plaget af bandekriminalitet. Dette medgjorde også, at den unge Firmino fik forbud mod at bevæge sig rundt i Maceiós gader på egen hånd, hvorfor han så sig nødsaget til at stå op i de tidlige morgentimer, før moderen stod op, blot for at få en lille snært af sin helt store passion – nemlig fodbold. Og det var netop på én af Maceios nedslidte ”gadebaner”, at Firminos usvigelige talent med den runde kugle i første omgang blev opdaget.

Først kom Firmino til Clube de Regatas hvorfra han senere kom til Figueirense, og det var her de europæiske klubber for første gang fik øjnene op for det brasilianske stjernefrø, og det var tyske Hoffenheim, som i 2011 slog kløerne i Firmino for sølle 4 mio. Euro.

Her spillede han primært på den offensive midtbane, og det var velsagtens også den position han blev købt til, da han i sommertransfervinduet i 2015 skrev under på en kontrakt med Liverpool FC.

 

 

 

Roberto Firmino

Man kan ikke sige at Firmino tog Premier League med storm på samme måde som man har set Salah, Suarez og Torres gøre det, hvilket jeg vil mene er på baggrund af flere faktorer.

I første omgang ankom Firmino til et Liverpool-hold i sommeren 2015, som ganske enkelt manglede kvalitet, hvor han dengang skulle være bindeleddet mellem spillere som Jordon Ibe, Origi og Benteke, hvilket er en udfordring de færreste vil kunne klare, hvis man samtidig skal leve op til de store forventninger man generelt har til en klub som Liverpool.
Derudover kæmpede Firmino også med at finde sig til rette i Premier League som alt andet lige både er mere fysisk krævende og markant mere tempofyldt end den tyske Bundeslige han var vant til.
Her var ét af Firminos store gennembrud, at Klopp havde- og stadig har en enorm tiltro til brasilianeren.
På trods af, at Brendan Rodgers’ umiddelbare formål med Firmino var at styrke midtbanen, havde Klopp andre planer med den energiske brasilianer. Den første gang jeg personligt fik et indtryk af, at Firmino kunne gøre sig i en falsk 9’er-rolle, var da Liverpool ydmygede Manchester City på Etihad den 21 november 2015. Her erstattede Firmino en selvtillidstømt Christian Benteke i startopstillingen, og efter blot 32 minutters spil var Liverpool foran 3-0, hvor den dynamik som Firmino tilførte i særdeleshed var udslagsgivende.

Èn af de helt åbenlyse faktorer, som Firmino tilføjede til det forreste geled, var en enorm arbejdsvillighed i det offensive- såvel som i det defensive spil, hvor han med et hidsigt genpres fra forreste kæde, gjorde livet enormt svært for Citys bagkæde. Og netop Firminos løbevillighed var noget som passede som fod i hose ift. Klopps generelle spilfilosofi med henblik på genpresset, som Klopp var kendt for at anvende i Dortmund-tiden vel at mærke med succes.

Men hvorfor er det jeg er så vild med ham?

Hvis vi spoler tiden frem til 2016/17 sæsonen, hvor Klopp havde hentet Mané som en yderligere forstærkning til offensiven, begyndte der at vise sig nogle tydelige tegn på, at Firmino kunne være nøglen til at binde en frontrio sammen.
Generelt er Roberto Firmino ikke en typisk angriber, og det er måske i virkeligheden derfor jeg er så vild med ham, da han for mig er indbegrebet af en falsk 9’er. Udover Firminos spilmæssige kvaliteter, som jeg vil komme ind på om lidt, er det også værd at bemærke, at Firmino sjældent er plaget af skader. Siden Firminos ankomst i 2015 har han blot misset 10 kampe pga. Skader, hvilket også var historien i Hoffenheim, hvor han kun missede 4 kampe ud af 153 grundet skader.

Ser man lidt nærmere i Firminos spilmæssige kvaliteter, er én af hans mange forcer, bevægeligheden. Og her tænker jeg ikke kun på hans generelle løbevillighed, men også hans evne til at bevæge sig ud af rummet på angrebsposten med henblik på at skabe rum til de to hurtige kanter. Her adskiller Firmino sig nemlig hvis man f.eks. sammenligner med en mere stillestående angriber som Daniel Sturridge. Her vil Sturridge ofte befinde sig omkring modstanderens midterforsvarer, mens Firmino konstant vil trække enten ud i banen eller ned på en 10’er position, hvorfor der vil skabes plads enten dybt eller bredt i banen, som er rent guf for spillere som Salah og Mané.
I samme ombæring kan man også påpege Firminos evne til at skifte plads med Salah, hvilket også belyser hans alsidighed på en fodboldbane. Dette gør det svært for ethvert forsvar at forberede sig på hvordan man skal forholde sig til Liverpools angrebsspil.

Firmino har også en enormt god evne til at modtage bolden med ryggen mål for derefter at vende på sin direkte modstander. Dette gør han ofte i en position lidt uden for feltet, hvor han med en kropsfinte vifter sin direkte modstander væk, sender bolden bredt i banen og stormer mod feltet. Derudover har han også en vis teknik, som formegentlig stammer helt tilbage fra streetbanerne i Maceió. Det er ikke en altoverskyggende del af hans spil, men alligevel en tydelig del af hans fodboldopdragelse og det er oftest en fornøjelse når han viser lidt af den brasilianske gadedreng frem.

Hvis man skal se på én af Firminos umiddelbare mangler, kan man kigge på hurtigheden. Firmino er nemlig ikke noget lyn på en fodboldbane, men her kommer hans fysiske styrke og gode boldbehandling ham til gode, da det på mange måder kompenserer for den manglende hurtighed i spurterne.

Gennem 2017/18 sæsonen lignede Firmino en spiller som fandt sig bedre og bedre tilrette som frontangriber hvor han sammen med Mané og en brandvarm Salah var en stor mundfuld for ethvert forsvar. Firmino endte da også 2017/18 sæsonen med 27 mål og 15 assists hvilket gjorde ham direkte involveret i hele 42 scoringer.
Derfor var forventningerne også store til 2018/19 sæsonen, hvor Liverpool som bekendt har fået en historisk god start, dog med det primære fokus på den defensive stabilitet. De tre forreste har endnu ikke formået at nå deres niveau fra 2017/18 sæsonen, og især Firminos fald niveaumæssigt har været iøjnefaldende. Klopp har også forsøgt at rykke Firmino ned som en decideret 10’er bag Salah, dog uden den helt store succes.
Men Firmino er en fan-favorit, og en halv-anonym start på sæsonen får ikke hverken fans, medspillere eller trænerstaben til at tvivle på ham. Samtidig kan man ALTID forvente en benhård arbejdsindsats uagtet den nuværende form hvilket er et kæmpe plus i min bog. Desuden er jeg overbevist om, at en spiller med Firminos arbejdsmoral heller ikke lader sig slå ud af lidt modgang.

Samtidig er Firmino altid garant for et stort hvidt smil på træningsbanen såvel som på diverse sociale medier, og det er et humør som uomtvisteligt smitter af på resten af holdet. Så selvom jeg naturligvis har de røde briller på, er jeg ikke i tvivl om at det blot er et spørgsmål om tid, før han vender tilbage til sin gamle form.

Leo Vegas Sport