Onsdag aften kl. 21.15 mødes Liverpool og Everton i det legendariske Merseyside Derby. Kampen kan ses på 3+ og Viaplay.
Jesper Olsen bringer jer optakten, som er en historie om hans første møde med Anfield og Everton.
Første gang jeg var Anfield, så var det som en typisk irriterende fodboldturist sammen med min makker. Jeg var en af dem, som de lokale vist nok har et had-kærligheds-forhold til, fordi de godt ved, at de her turister også indebærer penge til klubben og lokalsamfundet, men samtidigt er de også dem, der optager pladserne på stadions fra de lokale. Vi havde vi levet op til det der med pengeforbruget, for vi var klædt i alskens merchandise, som var taget uden på vinterjakkerne i den bidende november kulde. Kønne så vi ud!
Efter kampen, som gik efter forventning, tog en på en lokal pub og vi ville naturligvis gerne bestille en pint. Det var en af den slags pubber, hvor man primært bliver betjent ved bordene, men der kom bare ingen hen til os. Tørsten havde virkelig meldt sig og forsøgte os også i baren. Uden held. Vi blev komplet ignoreret. Efter et stykke tid kom der en venlig, men bestemt herre hen til os. Der var flere der virkelig gloede på os på det tidspunkt. Han fortalte os, at det altså var en EVERTONIAN-bar. Vi ville aldrig få serveret så meget som krumme. Lidt ængstelige så vi os rundt, men folk var enten lidt overbærende med os eller bare ligeglade. Vi spurgte pænt, om vi kunne få en øl, nu vi alligevel sad der, hvis vi tog al det røde tøj af, og det fik vi lov til. Men kun én øl!
Denne lille anekdote fortæller vist meget godt, hvordan rivaliseringen mellem de to klubber er i Liverpool. Mange familier er delt i blå/røde afdelinger, så rivaliseringen er mest baseret på humor og drilleri, men der er naturligvis ingen tvivl om, hvor ens tilhørsforhold er. Grunden til at det aldrig har været voldsommere, skal nok også ses i lyset af, at det som oftest har været et lillebror/storebror-forhold. Og sådan er det jo stadigvæk. Vi ligger suverænt nummer et. Jo, vi har vores udfordringer med skader, karantæner og et hårdt program, men vores blå lillebror slås nede i bunden af tabellen. Derfor burde vi måske være overlegne favoritter, men sådan ser jeg det faktisk ikke.
Everton viste i deres kamp mod Leicester, at de i deres 5-4-1 slås for hver en millimeter og de er farlige på kontraerne og specielt på faste situationer. Her skal vi virkelig passe på! Sidst men ikke mindst skal kampen desværre ikke bruges til at hylde Virgil van Dijk for hans Ballon d’or titel, da Messi endnu engang løb med titlen. Man kunne ønske at kriterierne for den titel blev mere tydelig. Er det den bedste spiller eller årets spiller, man kårer? Var det det sidste, så synes jeg at Big Virg skulle være løbet med titlen.
Hvis de tre usual suspects starter inde i front, vil det være første gang vi ser alle tre på banen, på samme tid imod Everton. Jeg tror Wijnaldum, Milner og Oxlade-Chamberlain spiller på midten, i og med Henderson sjældent spiller 3 kampe om ugen. Her får Ox en stor rolle som dybdeløber for at åbne op for det kompakte forsvar.
Og resultatet? 2-1! Ja, for kan det blive andet i en Liverpool-kamp
