Liverpools sæsonstart har været mere end godkendt, hvis vi kigger på antallet af point der er blevet indsamlet. Det er blevet til en 6. plads i ligaen med 10 point på kontoen (inden vi møder Hull). Det samme antal point har Arsenal og Chelsea, som vi begge har vundet over. Manchester City har allerede et lille forspring og har endnu til gode at smide point endnu (15 point). Everton har 13 point, Tottenham har 11 og Man Utd ligger lige under os med 9 point.
Sæson starten
Isoleret set når man kigger på tabellen ser det ganske fint ud. Ser vi på de hold vi har mødt og hvad det gav af point er der rigtig god grund til optimisme. Arsenal, Chelsea og Leicester fik vi sejre imod og Tottenham blev til en uafgjort. Det er blevet til et enkelt nederlag imod Burnley. Det har givet point imod alle dem, som vi forventer, at skulle kæmpe imod i toppen af tabellen. Og kampene imod topholdende har givet ualmindeligt meget grund til optimisme. Godt spil, masser af mål (i begge ender, desværre), presspillet ser ud til, at fungere og en masse andet.
Men kampen imod Burnley er en kæmpe torn i øjet. Igen så vi mange af de tegn, som vi har set i Liverpool i flere sæsoner. Vi kan ikke få flyttet den skide bus der er foran modstandernes felt. Og slet ikke når modstanderne først er kommet foran og har et endnu bedre resultat end de kom til kampen for at få. Vi flytter bolden for langsomt mellem kæderne og når bolden så er blevet spillet derind har vi haft svært ved, at få den sidste aflevering sendt i fødderne på en medspiller der har kunne få sendt en ordentlig afslutning afsted på kassen. Det endte med 10 skud fra Coutinho fra kanten af feltet. 9 af dem røg af helvede til eller blev blokeret. Og som jeg husker det var det ikke mange af dem, hvor man tænkte liiige 30 cm mere til den gode side og den var inde. Antallet af skudforsøg kommer af to årsager: 1: vi kunne ikke spille os igennem og måtte derfor prøve udefra. 2: mange skud udefra gør, at forsvaret skal komme længere frem for at lukke af for skud og derved give mere plads bagved. Det er ikke noget Coutinho selv har fundet på, det er helt klart en besked han har fået af Klopp. De andre lige så sikkert, men Coutinho er bedre til, at sætte sig selv op i de situationer. Desværre var der ikke nok kvalitet i skudende og vi fik ikke lokket Burnley frem. Det passede dem rigtig fint at stå så dybt, da indlæg på ingen måde er noget Liverpool er gode til. Og hjørnespark var de heller ikke videre bange for at få imod dem.
Et andet problem er, at forsvaret ikke virker til at være fokuseret nok når modstanderne har få chancer. Det er oftest et problem man ser med målmænd der kommer fra en mindre klub til en større, bl.a. Mignolet som vi har set et utal af gange. Det blev til tre chancer til Burnley, som gav dem to scoringer. Clyne smider en let bold væk ved det første mål og det andet mål er en kontra, hvor vi slet ikke kommer ind på manden der har bolden og lukker ham ned. Vi blev taget på sengen med vores egen taktik der, vi forsøger at komme hurtigt frem på banen mens modstanderne holder presset højt og vinder bolden og slår til. Lucas har et koncentrationssvigt imod Leicester der koster et mål. Det kommer af flere årsager bl.a. at han ikke er i kampform og ikke har fået meget spilletid i en længere periode. Det er noget af det man må tage med når der bruges spillere ude af form. Det så vi også ved Can da han kom ind i tirsdags, hvor hans niveau ikke var specielt prangende. Heldigvis kostede Lucas´ fejl ikke noget og vi kan efterfølgende smile af det.
Så vil nogen nok sige, jamen vi kørte jo Derby og Burton Albion over i EFL cuppen. Forskellen på pokalkampe og Premier League, er at i PL vil mange hold stille sig meget tilfredse med uafgjort. Mens man i pokalen spiller for, at komme ud af kampen med en sejr da det er knald eller fald. Det giver en helt anden tankegang i måden man går ind til i kampen på. Plus at holdende længere nede i ligasystemet drømmer om, at komme ud og levere et flot resultat imod en af de største klubber i verden. De har ikke noget at tabe, hvor imod Liverpool (og andre af de store klubber) kun kan tabe. Som der meget sigende blev sagt under tirsdagens kamp af en af dem jeg så kampen med imod Derby med: “Taber vi bliver jeg sur og skuffet, men vinder vi er jeg lidt ligeglad.” Det er selvfølgelig sat på en spids og vi var også rigtig glade for mange af de lyspunkter vi så under kampen. Bl.a. at vi formår at få lukket kampen ned og tage modet fra Derby og så kan cruise den hjem med trukket håndbremse i det meste af anden halvleg, uden at bruge særligt meget energi. Oveni fik Klavan fik scoret sit debut mål og Origi fik banket noget selvtillid ind i systemet, med et flot og kynisk mål, efter han har været 3. valg i en periode.
Den næste måned
Vi møder Hull på lørdag og her vil det give en indikation af, hvor Liverpool står henne i forhold til om Liverpool er med, hvor det er sjovt eller om det giver flere dybe panderynker. Vi har set så mange gange før, at spillerne kan levere imod de store hold, men når så de dårlige hold skal slås, så er det et helt andet Liverpool hold vi ser. Jeg håber Klopp har kunne få identificeret nogle af de svagheder, som var imod Burnley samt i rigtig mange kampe i sidste sæson. Da et af de største problemer vi har haft de sidste par sæsoner er imod de små hold. Bundniveauet skal hæves, som hele tiden har været min anke imod, at denne sæson kunne udmunde sig i en Champions League plads eller mere. Topniveauet er latterligt højt, hvilket vi har set flere gange under Klopp. Når maskineriet kører kan vi stort set spille op med alle. Men når kæden ikke lige er blevet smurt … så er det en helt anden sag. Det bliver tit forkrampet og vi har skulle håbe på enkeltmandspræstationer eller bare kunne se det hele smuldre mellem hænderne på os.
Den næste måneds tid hedder modstanderne: Hull, Swansea, Manchester United og West Bromwich Albion. Hull kender jeg ingenting til, men de startede godt ud og er efterfølgende gået lidt døde i det og røget ned ad i den samlede stilling. Swansea er et hold som vi til tider har haft det svært med og andre gange har tromlet let henover. I denne sæson er de dog ikke startet særligt godt ud. Manchester United er pt kun et point bag os og i de her kampe betyder form ikke synderligt meget, alle ved hvad der står på spil og begge hold vil være klar til, at give en ordentlig indsats. WBA og Pulis er aldrig nemme og han har godt nok drillet os mange gange før i tiden, men WBA er et af de hold, som vi skal slå hvis vi vil gøre os forhåbninger om en plads i den helt sjove ende. Her efter venter en EFL cup kamp imod Tottenham, som jeg ud fra ovenstående ikke er så nervøs for, da jeg følte vi havde godt styr på dem da vi mødte dem for nogle uger siden. Ikke en nem kamp vi skal spille. Men en af de sjove, hvor vi ved at vi kan præstere og slutter måneden af imod Crystal Palace der heller ikke er alt for godt kørende. Jeg kræver en sejr over Man Utd, men går vi efterfølgende hen og smider point i 2 andre kampe er vi stort set lige vidt.
Indtil da skal der slås koldt vand i blodet og afvente og ser, hvor vi reelt står. Burnley kampen kan også være en enkelt blunder og vi har fået bugt med problemet. Men eftersom vi så mange af de samme tendenser i sidste sæson, må der stadig være noget der skal ses nærmere på og justeres. Jeg tror først min optimisme så småt vil blomstre når vi når ind i november måned. Til den tid har vi haft mulighed for, at se hvad Klopp og truppen er i stand til og om der er fundet en formel for, at åbne op for de dårlige hold. Eller om vi stadig løber ind i tåbelige nederlag og uafgjorte kampe der gør vi ender mellem 5. til 8. pladsen igen og reelt set ikke har rykket os en meter.
Rom blev ikke bygget på en dag og det gør det her Liverpool hold heller ikke. Men tegningen til en ny stor periode for Liverpool er forhåbentligt ved at blive tegnet. Der er dog nogle skønhedsfejl der skal have en omgang med viskelæderet og rettelakken. Men jeg tror på det nok skal lykkes. Ellers er der altid næste sæson…
Skrevet af Lasse Callesen