Kommende kampe:

[Blog:] Ti ting jeg tror, at jeg tænker #3

Velkommen indenfor til tredje udgave af denne blog, hvor jeg prøver at samle tankerne om ti tin i og omkring Liverpool.
Denne uge kommer ikke til at handle så meget om weekndens kamp mod Crystal Palace, da jeg desværre kun har set højdepunkter fra kampen. Til gengæld kan du læse lidt om alt fra Coutinho og Steven Gerrard til halloween og mit syn på mesterskabssnakken.

1. jeg tror, at jeg tænker, at jeg har helt enormt ondt af Danny Ings
Det er aldrig rart, når spillere kommer ud for alvorlige skader, men nyheden om at Danny Ings igen er blevet ramt af en alvorlig knæskade, er næsten ikke til at holde ud. Han har godt nok ikke været heldig det seneste år. I sit første træningspas med Klopp ved roret, rev han sit korsbånd i højre knæ over. Da han så endelig, efter en lang genoptræning og hårdt arbejde, får chancen mod Tottenham, kommer han til skade med sit venstre knæ.

Det er så synd for ham, for han er en spiller, der som type passer genialt til Klopps spillestil, og siden han kom tilbage fra sin første skade, har han ikke gjort andet end at arbejde hårdt for at komme i form og bombe mål ind for U23-holdet.

Med den nye skade vil der naturligvis opstå tvivl om, hvorvidt han nogensinde kommer til at spille fast for Liverpool – eller om han i det hele taget kommer til at spille fodbold igen. Men Ings er kun 24, og han har vist, at han besidder en helt enorm moral og vilje til at komme tilbage fra en slem skade.

Jeg håber, at klubben viser ham tillid og giver ham den tid, der skal til, for at han kan komme tilbage fra sin seneste skade. Han virker som en spiller og personlighed, der passer perfekt til Liverpool som klub og by, og ser man på reaktionerne fra hans nuværende og tidligere holdkammerater, så lader det også til, at Ings er en populær mand i truppen.

http://www.liverpoolecho.co.uk/sport/football/football-news/danny-ings-liverpool-team-mates-12115594

Lad os håbe, at han er klar til starten på næste sæson.

2. Jeg tror at jeg tænker, at Liverpool har gode muligheder for at nærme sig 100 mål i ligaen
Selv uden Danny Ings i truppen, så tror jeg, at Liverpool har potentiale til at nærme sig 100 mål i Premier League, præcis som det var tilfældet i 13/14-sæsonen.

Ti kampe inde i sæsonen, har vi alleredet scoret 24 mål – det samme som City i øvrigt – og vi har endda haft chancer til mange flere scoringer i de fleste kampe. At score i gennemsnit 2,4 mål per kamp kan blive svært at holde resten af sæsonen, men omvendt har vi så mange offensive kræfter og måden vi spiller på gør, at det bestemt ikke er umuligt.

Samtidig kan det blive nødvendigt at blive ved med at bombe mål ind, hvis vi fortsat har tænkt os at lukke to mål ind per kamp. Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken, og sige at vi når de magiske 100 mål – men jeg tror, at vi kommer ret tæt på.

3. Jeg tror, at jeg tænker, at det var en befrielse, at Liverpool fik hul på bylden i forhold til mål efter hjørnespark
Hvis vi skal nærme os samme antal mål som i 13/14-sæsonen, så kræver det, at vi begynder at score når vi har dødbolde. Det er et punkt, hvor Liverpool har haft problemer i de seneste sæsoner, primært fordi vi ikke har været gode til at slå indlæg, men også fordi vi har meget få høje spillere.

Derfor var det også skønt at se, hvordan vi i weekenden formåede at ramme vores to bedste headere på hjørnespark med scoringer som resultat. Jeg synes, at vi alt for ofte har valgt de nemme løsninger med korte hjørnespark, fordi vi enten ikke har troet på, at vi kunne levere et godt indlæg eller ikke har haft troen på, at vi kunne vinde en luftduel. Men med Lovren og Matip, har vi potentialet til at være farlige – nu skal vi så bare have Coutinho til at være fast sparker på hjørne.

4. Jeg tror, at jeg tænker, at Coutinho i øjeblikket spiller på allerhøjeste niveau
Det er ikke nogen vild påstand, at sige, at Coutinho måske aldrig har været bedre. Han har løftet sit niveau helt vildt siden han var afsted med Brasilien til Copa America i sommer, og det er tydeligt, at langt størstedelen af Liverpools kreative aktioner fremme på banen kommer fra den lille 10’er.

I kampen mod Palace var han tilsyneladende helt ustyrlig, og to oplæg og en andel i et tredje mål, er det unægtelig svært ikke at nævne ham blandt de bedste spillere i Premier League i øjeblikket. Efter kampen mod roste Klopp Coutinho for sin store arbejdsradius og vilje til at jagte modstanderne, når Liverpool ikke har bolden. Det er noget, man sjældent ser fra spillere på Coutinhos position og med hans evner, men den lille brasilianer har tydeligvist taget arbejdsstøvlerne på, og har succes med det.

I denne sæson har han allerede scoret fire mål og lavet otte assists, samt fremtvunget et straffe mod Hull, hvilket er ret imponerende, med tanke på at hans hidtil højeste antal mål i en sæson for Liverpool er 12 sidste år, og som det ses, ligger han i top i mange kategorier.

coutinhostats coutinhovsozil

Den gode form fra den lille brasilianer er da heller ikke gået ubemærket hen blandt klubbens fans. Således var han en ret klar vinder af prisen som oktober måneds spiller i fanklubbens afstemning.
Du kan læse Lasse Callesens blog om Coutinhos fremragende oktober her:

[Blog] Månedens spiller for oktober 16/17

5. Jeg tror, at jeg tænker, at jeg under Joe Allen den succes han har hos Stoke i øjeblikket
Ikke så meget en Liverpool-tanke, men jeg synes, det er skønt at Joe Allen har succes i Stoke. Mange havde gerne set ham blive på Anfield i sommer, men et skifte virkede som det mest fornuftige for begge parter.

Liverpool har fået en mere dynamisk midtbane og Allen har fået masser af spilletid for Stoke i en mere fremskudt rolle. Tidligere på ugen var han ude at sige, at han havde lært meget af spillere som blandt andre Coutinho og Lallana, og at de har en stor andel i hans nuværende succes.

Kæmpe respekt til manden for ikke at smække med døren, og for at fortsætte sin sympatiske stil. Desuden faldt jeg over dette tweet, der meget godt understreger den succes Allen har haft længere fremme på banen – og de problemer andre spillere har haft.


Al held og lykke fremover, Joe – bare ikke mod Liverpool.

6. Jeg tror, at jeg tænker, at det er fuldt fortjent, at Klopp er på listen over nominerede til årets træner
Tirsdag fremlagde FIFA listen over trænere, der er nomineret til årets træner på verdensplan. Her var Jürgen Klopp at finde på listen af nominerede, der blandt andet også inkluderede Guardiola, Ranieri, Zidane og Chis Coleman.

Det er i mine øjne helt fortjent, at Klopp er nomineret, når man tænker på, at han kom ind midt i sæsonen og første Liverpool til to finaler. Jeg tror ikke, at han ender som vinder – det tror jeg at Ranieri gør, men det er en fin anerkendelse at få, for en flot første sæson i en ny liga, hvor han opnåede meget med en trup, han ikke selv havde sammensat.

Lad os håbe, at han næste år har et par titler i baglommen, så han kan vinde titlen.

7. Jeg tror, at jeg tænker, at jeg ikke bryder mig om al den snak om at Liverpool er en udfordrer til Premier League titlen
Nu bringer jeg det selv på banen ovenfor, men jeg bryder mig ikke om, at flere allerede nu begynder at snakke om, at Liverpool har potentialet til at vinde mesterskabet. Senest har både Jamie Carragher og Henry sagt på Sky, at de tror på, at Liverpool kan være udfordrere til titlen.

Vi er i mine øjne alt for tidligt i sæsonen til, at have den slags ting i hovedet. Liverpool bør kun holde fokus på én ting, og det er den næste kamp – uanset om det er i ligaen eller i en af pokalturneringerne – men det kan være svært, når folk begynder at snakke om titler.

Heldigvis har vi i Klopp en manager, der er god til at holde tingene i perspektiv og sørge for, at spillerne holder fødderne plantet på jorden. Men det er da klart, at hvis holdet holder samme niveau resten af sæsonen, så er der da bestemt muligheder. Men den tid den sorg – eller forhåbentlig glæde.

8. Jeg tror, at jeg tænker, at det var godt at se, hvordan spillerne hyggede sig til halloween
Det lader til at stemningen i truppen er fantastisk i øjeblikket, og i mandags havde flere af spillerne da også overskud til at klæde sig ud i anledning af halloween.

Man kan sige meget om den amerikanske helligdags indtog i Europa, men jeg fik nu ganske mange smil på læberne i løbet af dagen, efterhånden som billederne af spillernes udklædning kom ind på diverse sociale medier.  Jeg tror, det er fornuftigt med disse små skæve indslags i løbet af en lang sæson, og jeg er sikker på, at de styrker sammenholdet i truppen endnu mere, at spillerne kan være sammen om sådan et tiltag. Her er de tre brasilianere i fuld udklædning.

hallow

Dagens ubetinget bedste udklædning går dog til en tidligere spiller, da Luis Garcia tog lidt pis på Chelsea og hans berømte ”spøgelsesmål”.


På søndag kan karrieren være forbi for Steven Gerrard, hvis LA Galaxy ryger ud af slutspillet mod Colorado Rapids. Tiden i USA har ikke været let for Stevie, og han har det seneste stykke tid været plaget af en skade. Det kan også betyde, at han slet ikke kommer på banen, til hvad der kan være den sidste kamp i sin store karriere. Det vil være en utrolig trist måde at slutte på, for en af de største nogensinde i Liverpool.

Man kan altid diskutere, om han skulle være stoppet for to år siden, men det er der ikke noget at gøre ved nu. Han har givet Liverpool alt, hvad han kunne som spiller og der er nok næppe tvivl om, at han kommer til at spille en rolle for klubben fremover.

Newcastle United v Liverpool - Premier League

Personligt håber jeg, at han får en plads i trænerstaben for et af ungdomsholdene, så han kan lære dem noget om arbejdsmoral, vilje og kærlighed til klubben.
Han har spillet mange store kampe, men lidt i klokken 22 på søndag kan det hele være slut. Kæmpe tak for alt, Stevie – og kom så hjem! YNWA!

10. Jeg tror, at jeg tænker, at hvis du ikke er medlem af denne Facebook-gruppe, så bør du blive det
Hvis du er fan af Liverpool (og det går jeg ud fra du er, siden du læser det her), så kan du med fordel blev medlem af den nye gruppe på Facebook ”Liverpool begivenheder i Danmark”. Her vil man kunne finde eller fortælle om arrangementer for danske Liverpool fans.

Så hvis du overvejer at lave et Liverpool-arrangement et sted i Danmark, uanset om det er privat eller på en bar – så giv endelig lyd i gruppen. Jo flere røde, der er samlet, jo sjovere er det som regel.
Du finder gruppen lige her: https://www.facebook.com/groups/580325335510329/?fref=ts

———————
Fik du ikke læst sidste uges udgave af ”Ti ting, jeg tror, jeg tænker”, kan den findes her:

[Blog:] Ti ting jeg tror, at jeg tænker #2

Leo Vegas Sport