Kommende kampe:

[Blog] Ugen der gik – uge 12, 2019

De vigtigste højdepunkter og nyheder omkring Liverpool FC i uge 12.

Kampe

Der har været landsholdspause og derfor ingen klubkampe.

Dog har Liverpool Legends spillet en kamp imod Milan Glorie. Kampen endte 3-2 til Liverpool. Målene blev scoret af Fowler, Cissé og Gerrard for Liverpool.

Kommende kampe

Lørdag d. 30. marts: Everton – Liverpool (U18)

Søndag d. 31. marts: Liverpool – Tottenham.

Nyheder

  • Alisson har den højeste redningsprocent i ligaen og flest clean sheets.
  • Mané har scoret 11 mål i 11 kampe.
  • Salah og Mané kan tangere klubrekorden i Liverpool. De har for anden sæson i træk scoret 20 mål, hver især. Hvis de begge er i klubben i næste sæson, kan de tangerer Roger Hunt og Ian St. Johns klubrekord med tre sæsoner i træk, hvor begge har scoret over 20 mål.
  • James Pearce siger at der ikke er hold i rygterne omkring De Ligt, Dybala og Werner. Vi kan iøvrigt fortælle at der i et af de kommende medlemsblade vil være et længere interview med James Pearce.
  • Liverpool og Porto er blevet enige om, at billetterne til udebanesektionen i Champions League ikke kommer til at koste mere end £60.

Landskampe

  • Woodburn (Wales 1-0 sejr), Wijnaldum og Van Dijk (5-0 sejr til Holland) scorede alle tre i “første runde” af landsholdspausen.
  • De to hollændere tabte desuden 3-2 til Tyskland søndag aften. Ingen af dem scorede, dog lavede Wijnaldum en assist. For Wales fik Wilson spilletid i nederlaget på 1-0 søndag eftermiddag.
  • Firmino (1-1), Henderson (5-0 sejr), Lovren (2-1 nederlag) og Mané (2-0 sejr) spillede alle for deres respektive landshold.
  • Alisson og Fabinho måtte se til fra bænken for Brasilien (1-1).
  • Robertson spillede søndagens kamp for Skotland og er overkommet sin operation.

Skader

  • Robertson har ikke deltaget ved Skotlands første landskampe pga. en operation i munden.
  • Shaqiri har fået noget betændelse i lyskeregionen *host host* og sad ude i Schweitz første kamp. Han er tvivlsom til tirsdagens kamp imod Danmark.
  • Alexander-Arnold måtte tage hjem fra den engelske landsholdslejr med nogle rygproblemer, som han har spillet med siden d. 10 marts.

 

Salah delte dette billede på de sociale medier i løbet af ugen. Indlægget fortsætter efter billedet.

 

Nyheder fra fanklubben

  • Vi har udgivet to øl indtil videre og nu kan vi med glæde offentliggøre at den tredje øl er på vej. Den næste øl der udkommer bliver “The Great Dane”, som er en hyldest til Jan Mølby. Nærmere info følger.
  • Vind billetter til foredrag med Jan Mølby
  • Vi opdaterer løbende, hvornår Liverpools kampe spilles.
  • Skal du til Liverpool eller ved en masse om byen? Så har vi en Facebook gruppe, hvor der løbende bliver smidt info op omkring det der måtte ske i byen. Du kan desuden stille spørgsmål om hoteller, restauranter, bar, shopping osv.
Leo Vegas Sport